Tag-arkiv: Opera+1

Så gik luften af ballonen!

Det har været en hård dag på hjemmekontoret.

Opera+1

Jeg når ikke i mål med mit Dämonjäger-forsøg. Måske tager jeg det op igen, senere. Tænker at det simpelhen ikke tæller med og at idé (og den tekst jeg har skrevet) først må bruges på den anden side af Opera+1.

Det er sjovt hvordan man laver regler for sig selv.  Holder en lille pause med projektet og forsøger ikke at skrive noget alt for seriøst på denne side af Fastaval.

 Vampirekampagne

Vi spiller en Vampirekampagne, hvor vi nu er kommet til indgangen af victorian age. Det betyder at spillerne skal lave nye spilpersoner og vi flytter kampagnen fra York (i virkeligheden Sheffield) til New York.

Jeg glæder mig til at møde de nye figurer og gå ombord i 1880’erne.

Desværre er vi helt praktisk løbet ind i en række aflysninger, fordi vi er et lidt for få på holdet og nogen af os har været udfordret af, ja, livet. Når man er voksen og har andre forpligtelser, så er det helt fair at ens hobby nogen gange kommer i anden række, men det giver nogen strukturelle udfordringer, så ens fremmøde ikke kan være 100%.

Vi har nogen på holdet som er meget presset og derfor ikke altid kan være med eller som holder længere pauser i ny og næ. 3 af spillerne er mega mødestabile, men der kan jo opstå sygdom eller overarbejde osv. og hvis bare en af de stabile bliver ramt er bliver vi ofte nød til at aflyse.

Vi er der, hvor bare en aflysning gør at vi ikke kan spille, fordi vi er for få. Det gør at vi ofte ender med at skulle aflyse på dagen (fordi fx sygdom jo ofte opstår på selve dagen). Som spilleder kan jeg virkelig mærke det ift. min motivation til forbedredelse. Jeg er i forvejen dårlig til at tage mig sammen til at forberede mig før næste spilgang, men når jeg ikke helt tror på at vi kommer til at spille, så er det virkelig op af bakke.

I går skulle vi spille og hvor det blev aflyst. Hvilket er helt fair! Men manner jeg er ødelagt i dag. Jeg fik nemlig planlagt noget ret fedt til i går. Det er en meget flad og uforløst fornemelse ikke at få det i spil.

Men er der nogen som har lyst til at spille Vampire hveranden tirsdag? Så er nu et rigtig godt tidspunkt at springe til. Jeg lover at med bare en til stabil spiller, så kan vi undgå aflysninger.

Mindre tekst, mere opera!

Som sagt er jeg kommet i godt mål med min Fastaval-novelle 22 og jeg er overordnet tilfreds. Noget jeg er mindre tilfreds med er tekstlængden. Scenariet er 44 sider all in all.

Der er masser af korte afsnit og halve sider, men det er ikke særlig layoutet og der er en del tekst per side ift. hvad der kunne være.

Ift. det er en novelle som kan spilles på 75 minutter, så ”tekst per minuts spil” ret høj. Selvfølgelig er der afsnit i scenarier som er lige lange, hvis de skal skrives, uafhængig af fortællingens omfang, men jeg kan ikke lade være med at tænke at vi (læs jeg) skriver for lange scenarier.

Be Blackbird

Formidlingsmæssigt er den gamle indieudgivelse Lady Blackbird noget af det fedeste jeg har set. Det er kort og klart.

Sådan vil jeg gerne kunne skrive.

Ikke så meget lange actionscene beskrivelser, men flere kort, helt korte beskrivelser, stikord, virkelig enkel mekanik og die hard tiltro til at spillederen godt kan hitte det hele ud. Jeg har forsøgt et par gange med hhv. Hexenjäger I: Vampirjäger der er et godt scenarie og Narzula City Noir der nok er mindre godt.

At lave et Lady Blackbird kræver et forholdsvis åbent set up og et udforskning eller actionsscenarie ville være oplagt. Men nu har jeg lige skrevet et actionscenarie, så jeg overvejer om det kan lade sig gøre i andre genre.

Opera!

For 14 år siden lavede Thomas Munkholt et warhammer opera-projekt, hvor Thomas tog udgangspunkt i en ugedag og skrev 7 scenarier på under 3000 ord på en uge (per scenarie).  Hvert scenarie tog udgangspunkt i/ var inspireret af en ugedag. Jeg tænker at gøre øvelsen efter. Bl.a. fordi jeg ikke tænker at jeg igen næste år får lov til at skrive scenarie til Fastaval. Så kan jeg måske få min skrivelyst styret.

Jeg har dog valgt at ændre lidt på reglerne, nemlig at plusse alle tal med et, så jeg skriver 8 scenarier på under 3001 ord på en uge + 1 dag (per scenarie). Regelændringen handler ikke om at toppe den gode Thomas, men om at otte er et mere magisk tal end 7 i Warhammer-universeret. Der er ikke 7, men 8 ugedage: Wellentag, Aubentag, Marktag, Backertag, Bezahltag, Konistag, Angestag og (enhver given) Festag.

Alle scenarier tager udgangspunkt i en (in game) ugedag ellers er jeg lidt pas på reglerne, men vil forsøge at lade spil- og bipersoner optræde i flere af scenarierne plus lade dem foregå forskellige steder i den gamle verden (måske endda komme lidt ud af Imperiet).

Jeg tænker, at jeg starter mit Opera+1 og første novelle i næste uge. Indtilvidere har jeg to forskellige idéer som jeg gerne vil prøve af.