Tag-arkiv: Hexenjäger

Hexenjäger kommer desværre ikke på Viking-Con

Bulletin

Pga. Covid-19 bliver VC 39 til en online-event og selvom både Martin og jeg gerne vil støtte op omkring dette, så er vi desværre nødt til at trække Hexenjäger fra programmet. Det er både ansvarligt og faktisk også ret interessant at lave en online con, men vores scenarie fungerer primært via en mekanik som formidles i handouts og som vi ikke bare lige sådan kan digitalisere.

Jeg glæder mig stadigvæk til VC 39, men det bliver ikke som scenarieforfatter i år.

Hexenjäger er på programmet til Fastaval 2021, inshallah.

Status for Hexenjäger I efter Ottoshow 2020

I går var der digital prisuddeling af Fastaval 2020’s ottoer. Martin og mit Hexenjäger I: Vampirjäger var nomineret i kategorien “bedste virkemidler”.

Du kan downloade scenariet på Alexandria.dk

Flytilstand

Da, det ellers udmærkende, show nåede til afsløringen af vinderen i vores kategori gik min computer uden videre over i Flytilstand (og slog derfor wifi fra). Jeg nåede lidt at høre de nominerede og dommerne sagde-delen. Da jeg kom på igen havde Mads vundet og jeg kunne skrive tillykke.

Det lyder dog som det helt rigtige scenarie vandt i den kategori – for Mads’ virkemidler lyder ret gode og interessante. Jeg glæder mig til at læse Glemsel . Når jeg kigger på vores scenarie, kan jeg godt se, hvorfor det blev nomineret i virkemidler og hvorfor vi ”kun” blev nomineret i virkemidler. Det virker bedst når jeg ikke tænker over de andre scenarier, da jeg ikke kender dem godt nok. Men ift. en normal Fastaval, som fx forrige års – giver det mening.

Tak for nomineringen

Vores scenarie er et rigtig godt scenarie med en god kortmekanik, der understøtter selve spillet, historien og tonen i spillet. Det er ikke lige så vanvittigt som det Mads har gang i, men det giver mening for mig, at det ligger i top 5 på en given Fastaval. Det var den helt rigtige nominering til lige netop det scenarie. Personligt er jeg også ret stolt over en række af vores formidlingsvalg, men jeg ved også vi lidt er nogen rodehoveder, så jeg forstår godt hvorfor vi ikke fik en nominering i den kategori.

Spil det, så er du mega sød

Nu skal scenariet ud og leve. Først skal jeg have trykket kort i pap også skal det først på Viking-Con og så Fastaval 2021. Jeg håber også andre vil printe og spille det. Både Martin og jeg har spiltestet det og det er altså ret god warhammer-action!

Hvis du spiller det, så må du meget gerne kontakte mig. Jeg vil elske at høre om det.

Fik jeg sagt, at: Du kan downloade scenariet på Alexandria.dk?

Hexenjäger I: Så forsiden klar

Vi skriver stadig på scenariet, men det er ok, da vi i god tid fik udskudt vores deadline lidt (bare et par dage). Den deadline skal vi nok nå.

Men imens Martin har spiltestet og skrevet scener om har jeg lavet en enkel forside.

Illustrationen af hammeren mm. har Oliver lavet. Tak Oliver.