Tag-arkiv: Warhammer

Krigshammer og Jordgry

I næste uge spiller vi den sidste spilgang i min Warhammer-kampagne. Den startede i foråret 2007 før Jonas mødte Ellen, før Rasmus flyttede til København, før Ask og Asger NB begyndte at læse igen og før Asger S. blev jurist.

Der er sket meget på de år:

I alt har vi fået to børn, en* to nye kæreste, to kærester og en selvstædig virksomhed er blevet droppet, vi har været på to gange et semesters studieophold på et udenlandsk universitet på den anden side af jorden, vi har ca. været igennem 14 forskellige jobs og ca. ligeså mange boliger – også har vi fået to kandidatgrader.

Det er meget godt gået (måske udover minuset i kæresteregnskabet) og vi er vel blevet lidt mere voksne. I kampagnen er der sket ret meget og selvom vi stadigvæk mangler at få bundet nogle tråde, så skal vores hovedperson Otto von Grieg blot rejse det sidste stykke for at mødes med sin bror Viggo, der bekæmper kaos langt oppe i kaosødemarken også lukker vi den fortælling.

Så efter næste uge skal vi spille Earthdawn med Rasmus som spilleder. Ingen af os andre kender spillet, men efter hvad vi har hørt om verden virker det dejlig episk. Jeg glæder mig til at være ”mening”spiller igen og regner med at forbereder min næste kampagne (og tag mig af min nye datter – der kommer til marts/april) imens. Hvis Rasmus er ligeså lang tid om sine kampagner, så bliver det måske en lidt for vel forberedt kampagne.

*) Jonas gjorde mig opmærksom på at jeg havde glemt en kæreste.

[21. dec] Borgerkrigen

I går var der en interessant artikel omkring den amerikanske borgerkrigs kulturelle betydning for USA’s historie. Pointen er at amerikanerne har et romantiseret forhold til borgerkrigen ift. vi som europæer forholder os til vores store krige, altså første verdenskrig og til dels anden verdenskrig (artiklen beskriver ikke anden verdenskrig, men den er vigtig for mig). Vi har et traumatisk, amerikanerne har et idylliseret til de forskellige krige. Hvilken betydning som amerikanerne tillægger borgerkrigen er afhængig af geopolitisk observans, læs selv artiklen for mere om det.

Ift. rollespil rummer den amerikanske borgerkrig, fordi der kulturelt er blevet idylliseret så forskelligt omkring den, en åbenhed som jeg ofte savner når rollespil har en krig med i deres baggrundsmateriale. De sidste to spil jeg har spillet er Mouse Guard og Warhammer. I begge spil beskrives der en verden der lige er kommet ud af en krig, hvor det gode har bekæmpet det onde. Det er en historie der mere minder om anden verdenskrig. Det har jeg oplevet som problematisk og kedeligt. Den franske filosof Alan Badiou kritisere vores typiske placering af nazismen som det absolut onde, fordi det gør os blind overfor ”mindre” nuværende onder og fordi vi ikke kan forebygge at det skulle ske igen, hvis ikke forstår nazismen som et politisk projekt. Det er en moralsk og politisk pointe, men det siger også noget om hvad vi kan og ikke kan med anden verdenskrigs-fortællinger. Det er ikke fordi historier om absolut ondskab er dårlige eller kedelige, men de er bare ofte så pokkers… ja, absolutte og derfor ret en-dimensionelle. Mouse Guard og Warhammer er fjenden den absolutte ondskab (væsler og kaos). For mig som spilleder har det ikke været et særlig inspirerede narrativ.

Borgerkrigen er derimod fyldt af betydninger som man kan bygge en interessant spilverden op omkring. Tror jeg. De eneste to eksempler jeg umiddelbart kan komme på er Serenity rollespillet, der bygger på tv-serien Firefly, og Deadlands-rollespillet. Deadlands vender jeg tilbage til. Angående Firefly/Serenity har ikke læst rollespil og kun set tv-serien. I tv-serien er sydstaternes oprør imod den føderal stat en logik der gennemsyrer seriens primære tema: frihed overfor kontrol. Det er et særligt – historieforfalsket – blink på den amerikanske borgerkrig og en tankegang der er meget mere spændende at undersøge igennem rollespil end kampen imod den absolutte ondskab.

Første verdenskrig er symbol på det virkelig meningsløse – bag se på mellemkrigslitteraturen. Det kunne være godt at undersøge igennem rollespil, men må jeg skrive om en anden gang.

Deadlands

Jeg har i dette indlæg beskæftiget mig med krigen som historisk baggrundsmateriale i rollespil. Hvor man starter kampagnen efter krigen er slut. Der er også rollespil hvor den verden man spiller i er i krig. I Deadlands er den amerikanske borgerkrig en slags evige krig. Beskrevet gotisk og ud fra en nordstatslogik, hvor splittelsen af USA næsten får traumatisk værdi. I det jeg har læst af Deadlands er splittelse nærmest et tema. Horrors, er utryk for en splittelse som i virkeligheden som Sydstaterne videnskabsmænd har iværksat. Ligesom Deadlands udgaven af Californien rent fysisk er gået i stykker og dermed USAs geografi. Det er ikke helt urimeligt at tolke begge dele som udtryk for den iboende angst for splittelse og løsrivelse der også er en del af den amerikanske kulturarv.

Man kunne også godt skrive et indlæg om de rollespilsmæssige muligheder i krige og evige krige, men det er en meget større historie.

Problemer i Museland

Inden jeg fik skrevet alle mine guldkorn ned døde vores Mouse Guard-kampagne. Vi fik spillet 5 gange (med et prø-vespil og de spilgange hvor vi lavede mus). Det var mig der dræbte den og det var to grunde til.

Den første grund er opdelingen mellem GM- og spillertur. Jeg kan ikke få det til at virke dramatisk i en narrativstruk-tur der formidler godt opbyggede fortællinger. Det bliver – for mig – knudret og spillerturene blev brugt enten til at komme sig over musenes conditions og indkøbsture. Hvis det er noget jeg synes er kedeligt at rollespille – så er det indkøb.

Mine spillere kunne sikkert bruge spillerturen meget bedre, hvis vi bare havde bygget nok personlige referencer ind i de byer vi gjorde stop i – men selvom de rejste rundt og mødte deres forældre, venner og fjender, så virkende det ikke rigtig alligevel. Jeg kunne sikkert, hvis jeg tænkte mig nok om få det til at virke, men det ville der simpelthen være for meget arbejde og for lidt glæde i.

Jeg har fuldtidsarbejde, gravid kæreste og en datter plus en sygelig interesse for amerikanske tv-serier. Med andre ord – jeg har ikke meget tid til overs som jeg kan bruge på rollespil. Derfor skal mit rollespil både være super let og hurtigt at forberede plus det skal være godt, hvilket bringer mig over til den anden grund til jeg dræbe vores kampagne.

Det er den primære grund: spillets tema tændte ikke min fantasi. Når jeg laver ting i min fritid er det utrolig vigtigt at det tænder mit kreative begær. Jeg skrev mit sidste scenarie på en aften/nat og det kunne jeg fordi jeg var tændt. Misforstå mig ikke, der er ikke noget romantisk forfatterpis på spil her. Det handler snarere om at der er masser af ting i mit liv som jeg laver fordi det er en forpligtigelse og min ynglingshobby skal bare ikke være en af dem.

Temaet i Mouse Guard handler om nogle mus, der er lidt for små til et meget voldsomt verden, der består af vildnis, uvejr, farlige dyr og deres relationer til andre mus. Det virker åndssvagt godt i tegneserien, men ikke som rollespil med mig som GM. Det vil sige at mine spillere synes det var meget godt – men det virkede ikke for mig som GM. Jeg forestiller mig, at de historier jeg er god til er de fortællinger der opstår i gnidningerne mellem forskellige personligheder og verdensforståelser. De er ofte politiske (i en ret filosofisk forstand) og det er for mig svært at finde så-danne politiske gnidninger i Mouse Guard-verden. I tegneserien er der en grundkonflikt omkring mellem de selvstædige bystater og Guard’en. Den historie jeg havde tænkt mig at spille handlende også om at spilpersonerne lang-somt skulle overbevidstes om at Mouse Guard’en (og nærmere bestemt de) skulle overtage overherredømmet i territorierne ud fra et hobbesk rationale. Jeg havde endda introduceret en mus ved navn Hobs, men det var meget svært at for mig at fortælle den historie, fordi vildnisset og sommervarmen hele tiden komme i vejen.

Så i stedet går vi over til at spille nogle oneshots og imens arbejder jeg på en meget politisk warhammerkampagne, der blandt andet er inspireret af den fantastiske tv-serie The Wire. Her vil jeg selvfølgelig hugge mange af de seje spilmekaniske elementer, som MG har vist os (for der er godt nok nogle seje nogle i blandt).

Men først, som sagt oneshots, og hvem ved måske skulle vi tag og spille lidt Science Fiction.

[EgF] Kun menneskehold

Selvom de udgives næste samtidigt, så er der forskel på verden og stemningen i Blood Bowl og Warhammerrollespillet WFRP. Hvor Blood Bowl fjollet og episk er WFRP mere realistisk og punkrock. Når jeg nu vil skrive et sportsdrama, så tror jeg det er bedst at holde mig op af WFRP snarere end Blood Bowls udgave af Warhammerverden.

Derfor er der i Enhver given Festtag kun menneskehold, som udgangspunkt. Der er ingen elver-, hobbit- eller dværgehold med. Og der er slet ingen orc-, kaos-, øgle- eller skavenhold med.

.

Til gengæld er der stor forskel på de forskellige menneske hold:

  • Et hold har de to langskægget dværgebrødre, der ejer midterlinjen (Guard/Linebacker).
  • Et andet hold har en elverkaster (Quarterback).
  • Et tredje hold har indfanget en vred orc, som de har med på banen (jeg ved ikke helt hvilken position han har – han løber rundt og slår på folk).
  • Et hold har en hobbitlæge/kok tilknyttet.
  • Og en af spillerne får endda æren af at spille ogre/ halvogre.

.
Ligesom de forskellige hold er meget forskellige profiler. Nogle er gode boldspillere, andre er gode til at slås og andre igen er rigtig gode til at løbe med bolden.
.

[Abc] Bernhard Gänseblümchen

Bernhard Gänseblümchen

Bernhard Gänseblümchen

37 år, Et eller andet sted i Middenland.

Højte: 165 cm, Vægt: 65 kg og født i stjernetegnet ”Gnuthus”.

Stamtræ

Bernhard er Oskar von Griegs bastard søn med bondepigen Maren. Oskar von Grieg er Otto von Griegs farfar.

Stats

xp: 1000

Career Path: Bounty Hunter

Profil

WS BS S T Ag Int WP Fel
34 48 37 31 38 35 33 35
A W SB TB M Mag IP FP
1 14 3 3 4 0 3 0

Skills
Common Knowledge – The Empire (Int), Follow Trail (Int), Gossip (Fel), Intimidate (S), Outdoor Survival (Int), Perception (Int), Search (Int), Shadowing (Ag), Silent Move (Ag), Speak Language – Reikspiel (Int).

Talents
Excellent Vision, Marksman, Rover, Sharpshooter, Specialist Weapon – Entangling, Strike Mighty Blow, Strike to Stun, Sturdy.

Baggrund

Det eneste Bernhard har arvet fra sin fader er gammelt familiesværd, som han fik overdraget af faderens væbner Poul. Oskar von Grieg var allerede en gammel mand, da han fik Bernhard, så han døde inden sønnen blev voksen. Imens Hr. von Grieg levede havde Poul givet udtryk for at være Bernhards fader. Efter Hr. von Griegs død, så Poul ikke længere grund til det. Det kom som et chok for Hr. von Griegs tre andre sønner, at deres fader havde haft endnu et barn. Det var endnu mere et chok for dem, at deres afdøde fader gav denne søn familiesværdet og dermed anerkendte ham.

Af arvemæssige grunde valgte de to ældste af sønnerne at gøre det af det falske barn. De satte derfor en nat ild til Bernhards barndomshjem, men de fik ikke ramt på Bernhard. For Bernhards moder var en smuk kvinde, så Bernhard sov hos en ven af familien og var ikke hjemme.

Bang!

Sværdet har i flere nætter afgivet et svagt lys. Efter mange dages vandring står han nu foran von Griegborgen, hvor hans fader boede og hvor Viggo von Grieg, den ældste af hans brødre, nu bor. Det er nat og sværdet lyser stærkere nu.

Det er tid.

& Halfdans digt

Bennys bukser brændte./Børge råbte, åh!

Børge havde nemlig/Bennys bukser på.