I går var der en interessant artikel omkring den amerikanske borgerkrigs kulturelle betydning for USA’s historie. Pointen er at amerikanerne har et romantiseret forhold til borgerkrigen ift. vi som europæer forholder os til vores store krige, altså første verdenskrig og til dels anden verdenskrig (artiklen beskriver ikke anden verdenskrig, men den er vigtig for mig). Vi har et traumatisk, amerikanerne har et idylliseret til de forskellige krige. Hvilken betydning som amerikanerne tillægger borgerkrigen er afhængig af geopolitisk observans, læs selv artiklen for mere om det.

Ift. rollespil rummer den amerikanske borgerkrig, fordi der kulturelt er blevet idylliseret så forskelligt omkring den, en åbenhed som jeg ofte savner når rollespil har en krig med i deres baggrundsmateriale. De sidste to spil jeg har spillet er Mouse Guard og Warhammer. I begge spil beskrives der en verden der lige er kommet ud af en krig, hvor det gode har bekæmpet det onde. Det er en historie der mere minder om anden verdenskrig. Det har jeg oplevet som problematisk og kedeligt. Den franske filosof Alan Badiou kritisere vores typiske placering af nazismen som det absolut onde, fordi det gør os blind overfor ”mindre” nuværende onder og fordi vi ikke kan forebygge at det skulle ske igen, hvis ikke forstår nazismen som et politisk projekt. Det er en moralsk og politisk pointe, men det siger også noget om hvad vi kan og ikke kan med anden verdenskrigs-fortællinger. Det er ikke fordi historier om absolut ondskab er dårlige eller kedelige, men de er bare ofte så pokkers… ja, absolutte og derfor ret en-dimensionelle. Mouse Guard og Warhammer er fjenden den absolutte ondskab (væsler og kaos). For mig som spilleder har det ikke været et særlig inspirerede narrativ.

Borgerkrigen er derimod fyldt af betydninger som man kan bygge en interessant spilverden op omkring. Tror jeg. De eneste to eksempler jeg umiddelbart kan komme på er Serenity rollespillet, der bygger på tv-serien Firefly, og Deadlands-rollespillet. Deadlands vender jeg tilbage til. Angående Firefly/Serenity har ikke læst rollespil og kun set tv-serien. I tv-serien er sydstaternes oprør imod den føderal stat en logik der gennemsyrer seriens primære tema: frihed overfor kontrol. Det er et særligt – historieforfalsket – blink på den amerikanske borgerkrig og en tankegang der er meget mere spændende at undersøge igennem rollespil end kampen imod den absolutte ondskab.

Første verdenskrig er symbol på det virkelig meningsløse – bag se på mellemkrigslitteraturen. Det kunne være godt at undersøge igennem rollespil, men må jeg skrive om en anden gang.

Deadlands

Jeg har i dette indlæg beskæftiget mig med krigen som historisk baggrundsmateriale i rollespil. Hvor man starter kampagnen efter krigen er slut. Der er også rollespil hvor den verden man spiller i er i krig. I Deadlands er den amerikanske borgerkrig en slags evige krig. Beskrevet gotisk og ud fra en nordstatslogik, hvor splittelsen af USA næsten får traumatisk værdi. I det jeg har læst af Deadlands er splittelse nærmest et tema. Horrors, er utryk for en splittelse som i virkeligheden som Sydstaterne videnskabsmænd har iværksat. Ligesom Deadlands udgaven af Californien rent fysisk er gået i stykker og dermed USAs geografi. Det er ikke helt urimeligt at tolke begge dele som udtryk for den iboende angst for splittelse og løsrivelse der også er en del af den amerikanske kulturarv.

Man kunne også godt skrive et indlæg om de rollespilsmæssige muligheder i krige og evige krige, men det er en meget større historie.