Når man virkelig gerne vil fortælle noget vigtigt, så kommer man tit til at sige en del usande ting. Pointen er som oftest sand, men alt det der skal lede hen til pointen er sjælet helt rigtigt. Det kan være falsk, fordi man er en dårlig retorikker det man ønsker at udtrykke simpelthen er for komplekst, for ens sproglig formåen. Så man kommer til at vrøvle. Det kan også være lyv, fordi man er en god retorikker, der forstår vigtigheden af ens pointe. I ”Being Max Møller” vil forfatteren fortælle os noget rigtig vigtigt og derfor lyver han flere gange.

Being Max Møller er skrevet til Fastaval 2001 og blev genopsat F2003. Det vandt Ottoen for bedste effekter og var også nomineret i bedste scenarie + bedste bipersoner. Derudover var det talk of the town på F2001.

Scenariet er fantastisk af en del grunde. Det er velskrevet. Jeg elsker scenariets overlejede 90er tone. Miljøbeskrivelser er smukke. Derudover hjælper det i min læseoplevelse, at jeg genkender en del af bipersonerne – selv om 2001 var et af de fire-fem år jeg holdte pause fra Fastaval. Scenariets løgne er primære grundene til jeg holder så umådeligt meget af scenariet. Og jeg hadede det ellers lige den gang det blev skrevet. Den gang så jeg det tidstypiske som en svaghed – i dag er det faktisk omvendt.

Den vigtigste af løgnene er selvfølgelig at Being Max Møller skulle være et billede på Fastaval. Den næst vigtigste er at det skulle være et billede på Max. Det er nemlig omvendt. For at det ikke skal blive for komplekst for mit spinkel sprog kræver det vel en forklaring eller to.

Jeg er sent ude med denne afmeldelse af Being Max Møller. De fleste af jer fra læsegruppen har skrevet jeres fine anmeldelser og jeg har læst dem. Noget I har bemærket er at Bering Max Møller ikke passer til det Fastaval I kender og slet ikke passer til Fastaval som det er i dag. Det er rigtigt. Hvis Being Max Møller viser noget, så er det at Fastaval heldigvis har uviklet sig. Måske endda pga. de skarpe pointer i Being Max Møller. Jeg vil ikke diskutere at Being Max Møller blandt andet er billede på Fastaval før 2001, men i det billede er det primært en række personer der står frem. Og selvom man måske kun mødte disse personer på Fastaval, så var Fastaval ikke disse personer. Fastaval er mere tradition for at spille rollespil i påsken i Århus’ området eller noget i den stil. Til gengæld er personbeskrivelserne beskrivelser af personerne som de var på Fastaval. Der sker noget med os når vi kommer på Fastaval. Nogle tager hatte på – Lars har engang fortalt mig at han tager sin hat af. Vi er på en bestemt måde, som vi ikke er andre steder. Det er der ikke noget mærkeligt i. Vi er også på en særlig måde når vi er på job og at den er anderledes end den særlige måde vi er på når vi er til familiefrokost. Det mærkelige er den måde vi er på, når vi er på Fastaval. Folk er forhåbentligt ikke sådan hverken sammen med familien eller på jobbet.

Så det Being Max Møller beskriver er ikke Fastaval, men Jost, Frederik, Kroll og 40k på Fastaval. Det er et særligt og unikt billede på dem. Det er forskellen.

Til gengæld beskriver scenariet ikke specifikt Max Møller. Turen i underbevidstheden, som sammen med Otto hysteriet, er det mest selvudleverede udlevere mere bare en helt generation af provinsdrenge. Ikke der med sagt at der ikke er alvorlige scener imellem, som betyder noget for Max’ liv. Det skal jeg ikke kunne sige. Eller jo – de er alvorlige og ubehagelige. Men de er ikke unikke billeder. Vi har været der, eller også spillede vi i rollespilsgruppe med en der var der, da vi var unge eller børn. Jeg genkendte alle scenerne, men mit bofællesskab lå også midt i en forstad til provinsen med marker op til. På den måde bliver scenariet også et stærkt billede på en generations af drengebørns barndom.

Det er sgu to smukke ting.

Forsiden

Udover løgnene er der den sande pointe (der iflg. min indledning nødvendiggjorde løgnene). Den er selvfølgelig beskrivelsen af Ottohysteriet og den er dead on.