Tag-arkiv: Fastaval

Fem råd til at skrive en synopsis

  • Lad som om du har styr på din skriveproces og dit scenarie generelt.
  • Skriv kort og strukturelt (husk at nævne centrale dele – såsom et særligt system eller mekanik, men der er ingen grund til at beskrive det indgående i synopsen).
  • Fortæl om dit scenaries historie/plot og drivkræft fremfor setning eller seje bipersoner.
  • Det er forbudt at undskyld for din idés svagheder, men fremhæv alle dets styrker.
  • Lyv.

Det ovenstående er kun udtrykt for mine erfaringer (og kun dem af dem, som jeg lige nu umiddelbart husker).

Deadline for synopser til Fstvl2010

Jeg havde selv glemt det. Indlæg forsvinger så hurtigt på rpgforum.dk, når de ikke længere debateres.

Så derfor har jeg valgt at skrive deadlinen for synopser til Fastaval 2010 her på min blog. Her:

Tirsdag den 20. oktober kl. 23.59

De skal sendes til Klaus og Kristoffer på rollespil@fastaval.dk

Det  færdige scenarie skal  afleveres mandag den 15. februar 2010.

Jeg har ellers ikke noget at gøre med noget, udover jeg selv har tænkt mig at sende en synopsis ind. Nok om mig her kommer et billede af Klaus:

Klaus Meier Olsen

Klaus Meier Olsen

Dungeonfestaval?

Når man kun høre små bider om andres scenarier på internettet, så får man selvsagt ikke et fuldt billede af hvad de faktisk har gang i. Men ud fra Kristians svar på denne tråd på rpgforum, Lars’ beskrivelse af sine scenarieplaner på sin blog og mine egne planer om en Redbox Hack turnering, så virker det som om fastaval i år kommer til at rumme en del fantasynostalgi. Selv ud fra de korte beskrivelser vi endnu har, så er det dog tydeligt at der er tale om tre meget forskellige former for fantasy.

Man kan med fordel spille mit scenarie først, fordi meget kommer til at ligne et klassisk fantasy 80er scenarie (+lidt storygameish). Så kan man spille Lars’ scenarie, da det handler om nørder, der spiller den slags scenarier. Til slut kan man så spille Kristians scenarie, som et moderne bud på fantasy.

Så bør man også havde fået arbejdet den værste nostalgi ud af kroppen.