Tag-arkiv: Fastaval

F2010 Spiloplevelserne

Udover at vinde en Otto, hvilket jeg ikke helt er kommet mig over endnu, så fik jeg også spillet rollespil. Helt generelt var det dejligt at spille på Fastaval, men ikke helt så godt som jeg havde håbet. Her jeg et par sætninger om hver af mine Fastavaloplevelser.

.

Slavehandleren fra Ascalon, spilleder

Jeppe mener vi havde et dårligt hold spillere. Jeg tror jeg spillede med røven og glemte de vigtigste elementer i scenariet. Det var sgu ikke helt godt.

.

Ascalon-dynastiet, spilleder

Gik godt og var fint, men også utrolig langt. Det var mere simulation end drama over spillet. Derudover var det svært for mig som spilleder at finde rundt i alle reglerne og scenariets mange sider (uden sidetal og indholdsfortegnelse). Alligevel tror jeg at jeg som spilleder havde en bedre spiloplevelse end spillerne.

.

Vasen, spiller

Klaus Meier var spilleder. Rock! Også spillede jeg sammen med Jonas Trier og Maja Krone + en ungdomsskoleelev, som jeg ikke kendte. Fuck yes! Det var fedt, men hold kræft hvor var det også svært at spille. Scenariet er på mange måder svært at spille (både tematisk og rollespilsmæssigt).  Ydermere var det svært at leve op til Maja og Jonas’ fantastiske spil. Jeg tror jeg fulgte ok med, men min præstationsangst gik udover min personlige oplevelse. På trods af det var det en stor stor oplevelse.

.

Magician: Impossible, spiller – sov over mig

Når jeg har en virkelig god spiloplevelse på Fastaval bliver jeg altid fuld. I år var jeg kun fuld efter jeg havde spillet Vasen. Det betød jeg sov over mig fredag og missede Kristians scenarie – det er jeg virkelig træt af.

Må få ham Kristian til at spille både etteren og toeren her over sommeren.

.

Kat, spilleder

Kat er et scenarie der har sine problemer, men jeg havde nogle super dejlige spillere. De gik over tiden sammen med mig og vi fik fortalt en sød historie om kræft og parforhold. De spillede sgu godt – jeg lavede en mindre fejl ved ikke at stolte nok på deres fornemmelse for scenesætning. Øv.

.

Fucking Mental!

Et godt scenarie. En ok oplevelse, som kunne havde været fantastisk, hvis vi var blevet castet anderledes.

[SfA] Spillerne sagde…

…om rollerne

”Gode inspirende rammer.”

Ørkenløber

”Old School på den fede måde.”

Troels

.

…om fortællingen

”Pimp my Railroad. Episk og underholdende lineært plot…”

Krigertroldmanden Belsamet

.

…om virkemidlerne

”Stil- og genrebevidsthed er smuk.”

Nekropolitaneren Denetius

”Lækkert, simpelt, forståeligt system.”

Lurifax

.

…om formidlingen

”Et brændende engagement for at fortælle et episk drama flikket sammen af smukt anvendte klicher.”

[En spilleder]

”Fedt skrevet og gode skitser.”

[En anden spilleder]

”Elsker skitserne!”

Uffe

.

&så har spillerne været utrolig glade for deres spilledere.

”Det lykkedes ham at fange min interesse i spillet, selvom genren ikke helt var i min smag.”

”Fantastiske beskrivelser.”

”Entusiastisk.”

”Super gribende og god til at håndtere situationen.”

”Tog få og enkle virkemidler og gav en levende baggrund til os.”

”Jeg er fan af hr. Svendsen.”

”Morten Greis er mit store idol og helt vildt eliten. Meget levende fortælling og stoisk pacing.”

”Var meget engageret og gav ekstra liv i scenariet med sin energi.”

”Spillederen levede sig godt ind i historien og fulgte godt op på alle spillernes idéer og baggrunde.”


7 hold

Jeg havde 14 spilledere til mit Fastavalscenarie, men fordi der ikke er nok lokaler på Fastaval, og fordi Fastaval har bestemt at der min. skal være 5 hold til alle, og fordi holdliggerne forsøger at give folk flest mulig 1. prioriteter, så har mit scenarie fået 7 hold.

Der er andre der har fået flere hold, måske endda med et mindre overskud af spilledere. Men fordi der er flere der har valgt det som 1. prioritet. Moralen er at dine prioriteringer af scenarier på Fastaval er vigtigere end du måske tror.

Det er et fair system, men jeg er selvfølgelig lidt træt af at der ikke er flere der kommer til at spille mit scenarie på Fastaval nu hvor der var så mange spilledere der gerne ville.

Ascalons afslutninger

Jeg er lige blevet færdig med at læse Petersen og Pedersens Ascalon Dynastiet. Det er et knalder godt scenarie. Det forbinder det episk med det personlige på en rigtig god måde. Noget jeg især godt kan lide ved det er at det er ok at tabe scenariet. Det er ok, fordi prologen næsten er federe hvis man taber end hvis man vinder. Næsten.

Sådan er det ikke med mit Ascalonscenarie. I det scenarie har jeg overhovedet ikke forholdt mig til, hvad der sker hvis vores helte taber den sidste kamp. Indtil da drives scenariet fremad ligegyldigt om vores helte taber eller vinder kampene. Nu er det sådan at vores helte godt kan tabe den sidste kamp i mit scenarie. De slås både imod en farlig slavehandler og en slangedæmon. De er pisse farlige!

Da jeg alligevel er i gang med at lave en errata, som jeg giver mine spilledere på Fastaval (og sender til dem før hvis jeg får deres email). I denne errata kunne jeg godt tænke mig at skrive, hvad der sker hvis spilpersonerne taber den sidste kamp. Jeg er bare helt blank for hvad der skal ske. Dør de? Bliver de bare slået ud? Og hvis ”ja”, hvad sker der så? Går vulkanen stadigvæk i udbrud? Eller overtager slangedæmonen Ascalon og skal jeg lave en epilog, der åbner det op for et oprør imod hende?

Hvad er fedest?

Alle forslag modtages med kyshånd. Det bedste (det jeg bruger) giver jeg en øl for på Fastaval.