Oppe i et sommerhus i Toftum Bjerge spillede jeg Mouse Guard med to af mine børn og deres to venner. Vi spillede scenariet ”Deliver the Mail” der er at finde i grundbogen.
Forberedelse
Jeg brugt noget en dags tid på forberedelse. Det brugte jeg på at genlæse reglerne, vælge og læse scenariet og laver noter. Det mest interessante i denne sammenhæng er måske nok mine tanker om hvordan jeg kunne gøre spillet tilgængeligt for ungerne. Mouse Guard er væsentlig mindre mekanisk tungt end sit ophav: Burning Wheel, der er guldgrube af spændende og interessante mekanisk tandhjul, men Mouse Guard er ikke uden halvtung mekanik.
For at gøre det både interessant og ikke for tungt valgte jeg ”Deliver the Mail”, som har en fint lille historie om en tyvagtig ravn og en flok mus, der endelig bare gerne vil igennem deres postrute. I Mouse Guard er der to forskellige måder man kan håndtere modstand mekanisk.
Den ene er tests. Tests er forholdsvis simple terningeslag, hvor man slår en evne og lægger evt. udstyr plus hjælp fra ens medmus til. Man skal enten forsøge at slå over en modstanders terningeslag eller et GM-bestemt tal. Nemt.
Det andet er konflikter og det er en helt anden størrelse. Zoomer man ind på en konflikt. Man er opdelt i mindre hold. Der er runder, positioner og særhandlinger, såsom ”finte”, ”angreb” eller ”forsvarsposition”. Det er ikke tungt, men der er væsentligt mere kød på. Det er super sjovt, men lidt for mange proteiner til ungerne.
Selve spillet
Vi spillede over to dage. Den første var klart den bedste, fordi det var der hvor vi spillet tættest op af scenariet og hvor jeg var mest forberedt.
Der er allerede defineret en Mouse Gaurd patrulje til scenairet, men da der var ikke nogen som ønskede at spille lærling (Tenderpaw) blev den seje krabbedræbende Sadie tilføjet patrujlen.
Selve spillet flød fint i GM-turen og selvom de overhovedet ikke klarede alle deres slag, så kom vi omkring alt det vi skulle. Besøgt nogen byer (som jeg bare fortalte), komme til at gå den forkerte vej i noget forårsmudder, få hugget den flotte posttaske af den der ravn og stjæle den tilbage igen for til slut at nå udørkslandbyen Gilpledge.
Mouse Guard er bygget sådan op, at hvis man ikke klare sit slag, så sker der ikke andet end et spændende twist eller i værste fald får man en konsekvens (man kan fx blive sulten, såret og flere ting). Efter GM-turen kommer der altid en spiller-tur,hvor man kan slå et slag for at komme af med sin konsekvens (eller lave noget andet – såsom at købe en fedt sværd, starte et lille sideeventyr, forelske sig eller lignende – hvis man ikke har konsekvenser man skal af med). Typisk foregår spiller-turen i by eller lignende og vores foregik i Gilpledge. Som udgangspunkt har man et slag i spiller-turen, men man kan, ved at spille ens mus’ mindre konstruktive sider og give sig selv dårligere odds på terningerne, få flere slag i spiller-turen.
Der kom både fine twist og godt med konsekvenser på banen (de blev trætte, vrede, sultne og en blev endda såret), men de ville ikke rigtig give sig selv dårligere odds eller se pointen med flere slag på et senere abstrakt og halv uforståelig tidspunkt i fortællingen. Det er min erfaring, at det er svært, at få spillere til samle spiller-turs slag. Det skal nok italesættes og evt. gøres mere tydeligt et handout, der forklare hvor mange ekstra slag man faktisk kan få for lidt dårligere odds.
Spiller-turen spillede vi på dag to og selvom de kun havde et slag hver forlod de Gilplegde uden nogen konsekvenser. Derefter begav de sig ud efter et brev de havde tabt i tidligere og ente med at rede en mus fra nogen onde væsler i et hulesystem. Det hele blev på et tidspunkt lidt for uhyggeligt for den mindste spiller og jeg kørte mere på rutinen end endelig forberedelse. Dag et var klart sjovest for mig, selvom de fleste af os også morende os dag to.
