Flere og flere af mine venner spurgt mig om råd til hvordan man spiller rollespil med sine børn. Det er ofte spørgsmål om hvilket spil (system) de skal købe. Og selvom jeg faktisk ikke spiller helt så med mine egne unger som jeg gerne ville, så har vi da forsøgt os fra tid til anden med det der rollespil. Jeg har også de sidste mange år kørt rollespil for de helt små (6-8 år) til Fastaval Junior på rollespilscon’en Fastaval i påsken. Jeg brude altså være forholdsvis kompetent til at svare på mine venners spørgsmål. Her er hvad jeg normalt siger.

Det handler ikke om system

Der findes en række fine begyndersystemer på dansk, men dem jeg har kigget i har ikke nogen særlig gode råd ift. hvordan man spiller rollespil med børn. De fleste har været gode systemer med evner og regler, bevares, men ikke så gode ift. hvad med gør når man, du ved, rent faktisk spiller. Jeg tror, at det pædagogiske rollespil Helteliv og især dens lillebror Småhelte har et hav af gode råd, vejledninger og eventyrer, men det har jeg ikke selv haft mulighed for at tjekke ud. I stedet har jeg tænkt en del over hvad jeg synes virker når man spiller med børn. Gerne i familiens skød en regnvejrsdag i sommerhuset.

Med risiko for evt. at både gentage og overse råd fra Småhelte, så har jeg forsøgt at samle mine råd nedenfor.

I har ikke særlig lang tid

Hvis du bare minder lidt om mig, så ved du det jo godt, men bliver ved at glemme det. Børn kan godt fordybe sig i timevis, men de fleste gange er deres opmærksomhed ikke særlig god i alt for lang tid af gangen. Hvis de er begyndt at går i skole er de øvet i at holde opmærksomhed og være koncentreret i længere tid, men ønsker du virkelig at jeres hyggestund skal blive skole-artig? Ydermere er det pisse hårdt at spillede for børn, så du er heller ikke interesseret i at spille i flere timer af gangen. Heller kortere spil, hvor man lige kan tage en omgang til senere på dagen eller i morgen. Der regner sikkert også i morgen.

På Fastaval er der sat 2 timer af til børnerollespil. Det er næsten for længe. Hjemme spiller vi ofte kun 45 minutter til en time af gangen.

Du skal lave spilpersonerne på forhånd. Det er super sjovt at lave spilpersoner, men måske ikke lige første gang man skal spille og i de fleste systemer tager det al for lang tid og indeholder alt for ugennemsigtige valg til hvad der er rigtig sjovt for ungerne.

Tænkt over hvilke scener I spiller. Drop lange ligegyldige samtaler med bipersoner (med mindre børnene synes bipersonen er mega sjov) og (især) endeløs efterforskning. Alle scener skal være interessante at spille. Måske gælder det her råd også når vi voksne spiller rollespil.

Den hjælpende spilleder

Børn skal hjælpes undervejs i spillet. De er ikke nødvendigvis så selvstændige og man må gerne gå ind og instruerer dem mere i scenerne end man normalt ville gøre i ”voksne rollespil”.

De har heller ikke alle sammen verdens bedste genreforståelse og kan derfor godt komme til at introducere elementer eller få deres roller til at gøre ting, der falder udenfor fortællingens tema, fiktionsverden og ramme. Det er ok. De skal bare hjælpes indenfor rammen igen på en ordentlig måde. En cowboyers pistol kan blive til en lille armbrøst, et rumskib kan være en mørk unaturlig skygge over himlen eller du kan hjælpe ungen på rette spor på anden vis.

Sig evt. ting a la: ”Det er en sjov idé, men helikoptere passer ikke ind her og jeg vil heller hører hvad din spilperson Rødvig Kriger gør. Hvad vil du gerne gøre?”

Nogen mener at rollespil er udtryk for fri fantasi og at man bare skal give slip og give den gas. Det mener jeg ikke. Ikke helt. Man skal give gas og ikke nødvendigvis være bange for at ramme uden for fiktionens rammer. Grunden til at de ikke skal være bange for at ramme ved siden af er at du er der som spilleder og hele tiden er klar til at hjælpe dem tilbage på sporet. Der findes ting som er rigtigt og forkert indenfor genre, men det kan godt være svært at forstå og ungernes genrereferencer kan jo godt være en smugle mere postmoderne end dine (fx Eventyrtid).

Og bare rolig, de kommer til at forstå mere og mere af hvad det går ud på efterhånden og denne del bliver lettere med tiden.

Børn er forskellige, så udover de stille typer børn er der også de mere aktive typer børn. Aktive børn er fantastiske! De skal selvfølgelig hjælpes så de også husker at give plads til de stille og de skal kunne holde fokus (og klappe kaje når du fortæller og beskriver), men helt generelt er aktive børn være en kæmpe fordel og fed energi til jeres spil. De skal i den grad instrueres og vejledes. Ofte hjælpes til at holde fokus også er det en god idé give dem ansvar. Både ved at sige direkte til dem at det (også) er deres ansvar at stille Benny bliver inviteret ind og også siger noget. Men også bare i spil a la: ”Det er en god idé at løbe ned i hulen uden våben så du ikke larmer. Hvordan overtaler du Bennys spilperson Siggi til at løbe med?”

Lav andre ting end at spille

Noget som jeg ikke havde tænkt over før jeg spillede med ungerne på Fastaval var at det er en god idé at mikse rollespillet op med andre aktiviteter.

BEVÆG JER! Det en god idé at lave en jagtscene, hvor I (eller i det mindste ungerne) kommer op og løber rundt. Hvis der er plads i stuen så rundt om bordet ellers rundt om sommerhuset et par gange eller ned i gården og op. Sådan en 6 årig krop opbygger en forfærdelig masse energi af at sidde stille og rulle med terninger. Jeg har også haft gode erfaringer med at lave en slags kongens efterfølge (gå imens man dukker sig ned, hoppe fremad, gå sidelægs og trække maven ind osv.), da gruppen skulle forbi en række dødsensfarlig fælder.

TEGN! Det er også en god idé at have tegninger af spilpersonerne som ungerne kan farvelægge. Brug noget tid hvor de bare farvelægger og lad dem forsætte når de ikke lige er på i spillet. Det er også en god idé at have noget tegnepapir så de kan tegne i stedet for larme med terningerne når de begynder at kede sig.

SPIS OG DRIK! Husk masser af gulerødder, agurker, vand, saftevand, nødder, evt. nogen gifler og lignende som I kan guffe undervejs. Mindre børn ligner hobbitter og spiser hele tiden (lige i denne her sammenhæng dækker betegnelsen ”mindre børn” også undertegnet). Nå ja, det der glas saft kommer til vælde og de fleste skemaer vil blive våde. Sådan er det, så husk køkkenrulle, at printe ekstra og ikke blive alt for sur når det sker.

System, måske handler det alligevel lidt om system

Nu skrev jeg jo at det ikke handler om system og det mener jeg. Det er dog en god idé at finde et nyere og enkelt system. Gerne et der er oversat til dansk.

I virkeligheden kan du også godt lave dit eget eller forenkle et anerlede eksisterende.  Nå ja, grunden til at det skal være enkelt er ikke at ungerne skal lære og forstå det. Det behøver de ikke. Men jeg ved af bittererfaring at det er træls, hvis du bliver usikker og bruge tid på at slå ting på i regelbøger. <- Også kunne historien om hvorfor vi ikke nåede særlig langt i D&D begyndersættet hjemme hos os under Corona lock down 2020, men den tager vi en anden gang.

Ift. system, så gør det let for dig selv. Du er forældre og har det hårdt nok i forvejen.

Nå, hvad har jeg glemt?

Det var mine råd og erfaringer. Jeg har sikkert glemt noget vigtigt eller oplagt. Hvad kunne det være?

Skriv det gerne som en kommentar så andre kan brug det.

Disclaimer: Jeg kan godt finde på at planke og gentage dine guldkorn i et senere blogopslag, artikel, bog eller kommentar på et social medie uden korrekt reference. Til gengæld må du gerne bruge mine råd og gentage dem som var de dine egne. Deal?