Thorvald Stauning Varulvejæger (første 4 sider)

Jeg laver blogindlæg i stedet for at læse alle de scenarier jeg skal spillede, men jeg har dog fået læst de første 4 sider i Thorvald Stauning Varulvejæger. De var awesome – også kom jeg til regelafsnittet, som også er fint, men, ja, regler.

Af seje ting, så har Kristian referencer til Harry Dresden serien + han skriver ting som: “En lille krølle på karaktereerne er, at ingen af de fire hovedpersoner taler eller læser tysk. Det sparer for meget snak med skurke [fordi tysken er de onde i scenaire (johs)], der alligevel skal skydes og fjerner grundigere undersøgelser af papirer og dokumenter.”

 

At spilpersonerne så er folk som Brandes (der oversætte Kierkegaard til tysk for Nietzsche) og Bohr skal man ikke tænke så meget over. Det er stadigvæk en elegant løsning til at få action frem for investigation.

Jeg glæder mig mega meget til at spillede det.

 

 

 

Scenarier og kampagner

Jeg elsker at skrive scenarier. Har ikke nok tid til det længere og glemmer at komme i gang tids nok, hvilket for nyligt betød at jeg fik afleveret alt alt for sent. På trods af det så elsker jeg at skrive scenarier. Kan godt lide at finde på ideen, nyder at skrive scener og elsker at spille scenariet på en rollespilscon (gerne Fastaval).

Alligevel er det hverdagsrollespillet – kampagnen – der betyder mest for mig rollespilsmæssigt. Jeg skriver ikke scenarier, som ikke udspringer af mine kampagner. Jeg ændre ideerne så de passer til det scenarie jeg arbejder på og det er ikke sådan at jeg behøver at ha’ kørt en sci fi kampagne for at skrive et sci fi scenarie, men scener, bi/spilpersoner, spilmekanikker, designvalg, selv historier og temaer har som oftest været afprøvet i en anden form i mit kampagnespil.

Der flyder altså kreativ inspiration fra mine kampagne til mine scenarier. Samtidig tager jeg også en masse hjem til mine kampagner når jeg spiller conscenarier. Denne inspiration til mit kampagnespil er ikke grunden til at jeg spiller et scenarie og det er ikke det jeg måler et scenarie på. Fx spillede jeg Valsen for et par år siden og det var et fantastisk scenarie, som jeg gav topkarakter og jeg har aldrig brugt noget fra det i mit kampagnespil. Men det er alligevel ikke forkert at sige at jeg forventer at kunne tage noget med hjem til mine kampagner når jeg har været på rollespilscon. Det kan bare være en biperson eller et lille stykke mekanik, men hvis jeg kommer hjem fra Fastaval kun med bærret fuld af tømmermænd og gode rollespilsopleveler, men ikke noget konkret  jeg kan bruge i mit hverdagsrollespil – så ville være jeg skuffet. (Jeg har endnu ikke oplevet det)

Derfor vælger jeg også scenarier, hvor jeg tænker at der er andet end oplevelsen. For den singulære oplevelse er nok ikke grunden til at jeg spiller rollespil, det er mere noget med et langt sejt og superfedt træk. En form for bevægelse.

Jonas Hjorts Fantasy Gangster II

Jeg har besluttet mig for at jeg vil skrive endnu et scenarie og fordi det virkelig ikke gik særlig godt med at aflevere til tiden i år, har jeg besluttet mig for at starte allerede nu her.

Ideen udspringer fra min frustration over det at skrive spilpersoner. Jeg er ikke særlig god til det og hader det. Til gengæld elsker jeg at skrive scener.

Derfor tænkte jeg: hvad nu hvis alle spilpersonerne var små scener?

I indiespildesign er der noget der hedder kicker. De er en beskrevet situation, som sender en spilperson løbende ind i scenariet/første scene. Det kunne være, noget i stil med:

Da vi kommer ud af banken med penge i sækken og en skrigende alarm i øjerne er Jesper og flugtbilen væk

Jeg vil lave spilpersoner der består af en linje beskrivelse og en kicker. Enkelt.

 

Derudover:

  • Jeg vil gerne bruge den setting, som jeg er så småt begyndt at udvikle i Fantasy Gangster, nemlig Narzula City. Jeg føler der er meget at komme efter her.
  • Det skal være et scenarie a la Mikkel Bækgaards Løgstør og A Day in the Life, hvor handlingen er forholdsvis løs, men som har en stram struktur (faktisk vil jeg ha’ en strammere struktur end Mikkel normalt har).
  • Der skal være en masse Fastaval-rollespiller castet i diverse spilpersoner og bipersoner. Ligesom der skal være referencer til rollespil, musik, film, bøger og hvad jeg eller synes er sjovt.
  • Også vil jeg aflevere i fucking god tid!

 

JHFG til download

Så blev Jonas Hjorts Fantasy Gangster færdig.

Du er velkommen til at downloade og læse det.

 

Jeg synes selv det er blevet ok. Det har nogen problemer, som jeg ikke vil trætte Jer med her, men det er stramt og der er et par gode scener ind imellem et par komiske fantasy kampe.

Jeg har fået utrolig meget hjælp af Kristian Petersen og af Max Møller til spilpersonerne.

Mette V. W. Petersen har stået for layout.

 

[M&R] Hvem spiller hvem?

Ask er sjov

I vores kampagne spiller Rasmus, Ask, Asger, Anders, Jonas og jeg (som spilleder). Det er langt fra altid at alle kan når vi spiller. Faktisk er vi ofte en eller to spillere nede. Jonas var med til at lave set op’et til vores kampagne, men fik barn nummer to og spillede først med fra afsnit 8.

Derudover bruger vi bipersonsrollespil, så spillerne får en gang imellem lov til at spille andre end deres hovedroller. Jeg kommer ikke ind på de bipersoner som de har spillet i en enkel scene, som vi måske aldrig møder igen og som måske ikke engang har sat et stort nok aftryk til at de er kommet med i efterspilsrapporten.

 

Jonas' spilperson hedder Raylan

Hovedrollerne i vores kampagne er:

  • Kronprins Graig Hart Carhol , spillet af Rasmus
  • Krigerprinsen Raylan Carhol, spillet af Ask
  • Ranger- og playerprisen Adrian Carhol, spillet af Asger
  • Hekseprinssen Ester, spillet af Anders
  • Farbroren Raylan Carhol den ældre aka. Onkel Ray, spillet af Jonas

Jonas’ og Asks spilperson hedder det samme, i fiktionen er Asks er opkaldt efter Jonas’. I virkeligheden er det omvendt, fordi Asks lavede sin spilperson 7 spilgange før Jonas lavede sin.

 

Cokhurst af Elmsby

Kenan Cokhurst

Jonas har ikke fået lov til at spille sin Raylan særlig meget. De to første spilgange gemte han sig i en ødelagt borg og derfor spillede Jonas den unge Raylans (Asks) væbner Kenan.

 

År 36

I vores flash back i 9. afsnit spillede Jonas nonnen Iren Katalin Mandora. Ask spillede den unge nygifte Etel Seagot (født Mandora). Anders spillede krigerdronning Irmuska Mandora.

Rasmus spillede ikke med fordi han var i udlandet og Asger var syg.