Inden jeg fik skrevet alle mine guldkorn ned døde vores Mouse Guard-kampagne. Vi fik spillet 5 gange (med et prø-vespil og de spilgange hvor vi lavede mus). Det var mig der dræbte den og det var to grunde til.
Den første grund er opdelingen mellem GM- og spillertur. Jeg kan ikke få det til at virke dramatisk i en narrativstruk-tur der formidler godt opbyggede fortællinger. Det bliver – for mig – knudret og spillerturene blev brugt enten til at komme sig over musenes conditions og indkøbsture. Hvis det er noget jeg synes er kedeligt at rollespille – så er det indkøb.
Mine spillere kunne sikkert bruge spillerturen meget bedre, hvis vi bare havde bygget nok personlige referencer ind i de byer vi gjorde stop i – men selvom de rejste rundt og mødte deres forældre, venner og fjender, så virkende det ikke rigtig alligevel. Jeg kunne sikkert, hvis jeg tænkte mig nok om få det til at virke, men det ville der simpelthen være for meget arbejde og for lidt glæde i.
Jeg har fuldtidsarbejde, gravid kæreste og en datter plus en sygelig interesse for amerikanske tv-serier. Med andre ord – jeg har ikke meget tid til overs som jeg kan bruge på rollespil. Derfor skal mit rollespil både være super let og hurtigt at forberede plus det skal være godt, hvilket bringer mig over til den anden grund til jeg dræbe vores kampagne.
Det er den primære grund: spillets tema tændte ikke min fantasi. Når jeg laver ting i min fritid er det utrolig vigtigt at det tænder mit kreative begær. Jeg skrev mit sidste scenarie på en aften/nat og det kunne jeg fordi jeg var tændt. Misforstå mig ikke, der er ikke noget romantisk forfatterpis på spil her. Det handler snarere om at der er masser af ting i mit liv som jeg laver fordi det er en forpligtigelse og min ynglingshobby skal bare ikke være en af dem.

Temaet i Mouse Guard handler om nogle mus, der er lidt for små til et meget voldsomt verden, der består af vildnis, uvejr, farlige dyr og deres relationer til andre mus. Det virker åndssvagt godt i tegneserien, men ikke som rollespil med mig som GM. Det vil sige at mine spillere synes det var meget godt – men det virkede ikke for mig som GM. Jeg forestiller mig, at de historier jeg er god til er de fortællinger der opstår i gnidningerne mellem forskellige personligheder og verdensforståelser. De er ofte politiske (i en ret filosofisk forstand) og det er for mig svært at finde så-danne politiske gnidninger i Mouse Guard-verden. I tegneserien er der en grundkonflikt omkring mellem de selvstædige bystater og Guard’en. Den historie jeg havde tænkt mig at spille handlende også om at spilpersonerne lang-somt skulle overbevidstes om at Mouse Guard’en (og nærmere bestemt de) skulle overtage overherredømmet i territorierne ud fra et hobbesk rationale. Jeg havde endda introduceret en mus ved navn Hobs, men det var meget svært at for mig at fortælle den historie, fordi vildnisset og sommervarmen hele tiden komme i vejen.
Så i stedet går vi over til at spille nogle oneshots og imens arbejder jeg på en meget politisk warhammerkampagne, der blandt andet er inspireret af den fantastiske tv-serie The Wire. Her vil jeg selvfølgelig hugge mange af de seje spilmekaniske elementer, som MG har vist os (for der er godt nok nogle seje nogle i blandt).

Men først, som sagt oneshots, og hvem ved måske skulle vi tag og spille lidt Science Fiction.