Tag-arkiv: 1688

[23. dec] Weckers Bykort

Forlaget Wormianum har udgivet en lille kortsamling i A5-format. Den hedder Weckers Bykort – En kortsamling fra 1700-årene og er netop det.

En flink fyr der hedder Jens havde to bøger og så han gav mig den ene. Kortene er fantastiske. Først troede jeg at det var premierløjtnant Johan Friedrich Wecker selv der havde lavet optegnelserne til kortene, men iflg. forordet i bogen er der tale om en bearbejdning af en tidligere kortsamling, nemlig biskop Erik Ludvigsen Pontoppidan den yngres Den danske Atlas.

Jeg har tidligere beskrevet slutning af 1600talet, men hvis vi hopper nogle få årtier frem, så rammer vi tiden lige før oplysningstiden. Videnskaben og det mere og mere magtfulde borgerskabet er underlagt enevældens magtlogik – der vil bruge den første som instrument til at kontrollere den sidste.

Derfor skal købstæderne kortlægges – og her kunne man lave et fantastisk scenarie.

Kort over Aalborg

Et kort fra Wecker-samlingen.

 

Man spiller korttegner, der forsøger at kortlægge nogle byrum der ikke ønsker at underlægge sig. Modstanden er både menneskelig (npc’er) og fra abstrakte størrelser som naturen og kulturen. Måske spiller nogle af spillerne en række bipersoner, der er udtryk for abstrakte forskellige positioner.

Man kan vælge mellem at spille optegnelsen af fem byer, men behøver kun at spille de to eller tre. Det er små noveller der tematisk hænger sammen (og hvor nogle af personerne går igen), men ellers er enkelt stående.

[3. dec] København 1688

Adledet af denne radioudsendelse om det første politi i Danmark 1682 (hør den), af tegneserien Marvel 1602 og måske lidt af den virkelig dårlige tv-serie Heros har jeg fået utrolig meget lyst til at spille historisk superhelte rollespil.

Scenen skulle være København 1688-89 og i bedst world of darkness-stil skulle scenariet handle om overgangen fra menneske til supermenneske. Der skulle selvfølgelig være okkulte undertoner, men det skulle ikke fylde det hele.

Slutningen af 1600tallet er interessant. I 1684 er pirat-tiden (the Age of Buccaneers) endelig afsluttet. Isaac Newton har udgivet Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica og dermed opdaget tyngeloven som fysisk princip og formuleret de tre newtonske fysiske love. Fysikken er for alvor i gang som videnskab. Den carteske rationalisme er stadigvæk hipt filosofisk (meditationerne over den første filosofi udkom i 1641), men Hobbes’ Leviathan er også udkommet allerede i 1651. Ligesom empirismen venter i kulissen (Locke skyder empirismen i gang i 1690 – blandt andet inspireret af Newton), vi må gå ud fra at han i 1688 sidder og skriver på det og hans politiske hovedværk der udkommer i 1689.

Jeg mener det videnskabelige idehistorie er rigtig vigtig for superheltegenren, til dels fordi den er så glad ved pseudovidenskabelige forklaringer og til dels fordi der gerne må være et minimum af grundforståelse af videnskabens love for at det fantastiske ved heltene bliver endnu mere fantastisk. Samfundsmæssigt er det interessant med den idehistoriske tresiders konflikt mellem de liberale frihedsrettigheder (Locke), den moderne forestilling om totalitarisme som garanti for individets rettigheder (Hobbes) og en ældre forestilling om kongens naturlige suverænitet.

Her er der ikke helt nok historisk baggrund til at jeg kunne kører en kampagne, fx skal vi også vide lidt om hvordan København og dens beboer ser ud anno 1688, men det er en start. Et kort kunne være rart. Også skulle der selvfølgelig også nogle superhelteevner i spil som spilpersonerne langsomt opdater og skal forholde sig til.

Derudover ved jeg ikke helt hvad kampagnen handle om, men den skulle helt sikkert ende med branden på Sophie Amalienborg den 15. april. Det brænder under en operaforestilling i anledning af kongens fødselsdag, og 170 mennesker, en stor del af byens højeste borgerskab, mistede livet. Sejt!