Forfatterarkiv: Johs Busted

Scenarier og kampagner

Jeg elsker at skrive scenarier. Har ikke nok tid til det længere og glemmer at komme i gang tids nok, hvilket for nyligt betød at jeg fik afleveret alt alt for sent. På trods af det så elsker jeg at skrive scenarier. Kan godt lide at finde på ideen, nyder at skrive scener og elsker at spille scenariet på en rollespilscon (gerne Fastaval).

Alligevel er det hverdagsrollespillet – kampagnen – der betyder mest for mig rollespilsmæssigt. Jeg skriver ikke scenarier, som ikke udspringer af mine kampagner. Jeg ændre ideerne så de passer til det scenarie jeg arbejder på og det er ikke sådan at jeg behøver at ha’ kørt en sci fi kampagne for at skrive et sci fi scenarie, men scener, bi/spilpersoner, spilmekanikker, designvalg, selv historier og temaer har som oftest været afprøvet i en anden form i mit kampagnespil.

Der flyder altså kreativ inspiration fra mine kampagne til mine scenarier. Samtidig tager jeg også en masse hjem til mine kampagner når jeg spiller conscenarier. Denne inspiration til mit kampagnespil er ikke grunden til at jeg spiller et scenarie og det er ikke det jeg måler et scenarie på. Fx spillede jeg Valsen for et par år siden og det var et fantastisk scenarie, som jeg gav topkarakter og jeg har aldrig brugt noget fra det i mit kampagnespil. Men det er alligevel ikke forkert at sige at jeg forventer at kunne tage noget med hjem til mine kampagner når jeg har været på rollespilscon. Det kan bare være en biperson eller et lille stykke mekanik, men hvis jeg kommer hjem fra Fastaval kun med bærret fuld af tømmermænd og gode rollespilsopleveler, men ikke noget konkret  jeg kan bruge i mit hverdagsrollespil – så ville være jeg skuffet. (Jeg har endnu ikke oplevet det)

Derfor vælger jeg også scenarier, hvor jeg tænker at der er andet end oplevelsen. For den singulære oplevelse er nok ikke grunden til at jeg spiller rollespil, det er mere noget med et langt sejt og superfedt træk. En form for bevægelse.

Jonas Hjorts Fantasy Gangster II

Jeg har besluttet mig for at jeg vil skrive endnu et scenarie og fordi det virkelig ikke gik særlig godt med at aflevere til tiden i år, har jeg besluttet mig for at starte allerede nu her.

Ideen udspringer fra min frustration over det at skrive spilpersoner. Jeg er ikke særlig god til det og hader det. Til gengæld elsker jeg at skrive scener.

Derfor tænkte jeg: hvad nu hvis alle spilpersonerne var små scener?

I indiespildesign er der noget der hedder kicker. De er en beskrevet situation, som sender en spilperson løbende ind i scenariet/første scene. Det kunne være, noget i stil med:

Da vi kommer ud af banken med penge i sækken og en skrigende alarm i øjerne er Jesper og flugtbilen væk

Jeg vil lave spilpersoner der består af en linje beskrivelse og en kicker. Enkelt.

 

Derudover:

  • Jeg vil gerne bruge den setting, som jeg er så småt begyndt at udvikle i Fantasy Gangster, nemlig Narzula City. Jeg føler der er meget at komme efter her.
  • Det skal være et scenarie a la Mikkel Bækgaards Løgstør og A Day in the Life, hvor handlingen er forholdsvis løs, men som har en stram struktur (faktisk vil jeg ha’ en strammere struktur end Mikkel normalt har).
  • Der skal være en masse Fastaval-rollespiller castet i diverse spilpersoner og bipersoner. Ligesom der skal være referencer til rollespil, musik, film, bøger og hvad jeg eller synes er sjovt.
  • Også vil jeg aflevere i fucking god tid!

 

JHFG til download

Så blev Jonas Hjorts Fantasy Gangster færdig.

Du er velkommen til at downloade og læse det.

 

Jeg synes selv det er blevet ok. Det har nogen problemer, som jeg ikke vil trætte Jer med her, men det er stramt og der er et par gode scener ind imellem et par komiske fantasy kampe.

Jeg har fået utrolig meget hjælp af Kristian Petersen og af Max Møller til spilpersonerne.

Mette V. W. Petersen har stået for layout.

 

[M&R] Hvem spiller hvem?

Ask er sjov

I vores kampagne spiller Rasmus, Ask, Asger, Anders, Jonas og jeg (som spilleder). Det er langt fra altid at alle kan når vi spiller. Faktisk er vi ofte en eller to spillere nede. Jonas var med til at lave set op’et til vores kampagne, men fik barn nummer to og spillede først med fra afsnit 8.

Derudover bruger vi bipersonsrollespil, så spillerne får en gang imellem lov til at spille andre end deres hovedroller. Jeg kommer ikke ind på de bipersoner som de har spillet i en enkel scene, som vi måske aldrig møder igen og som måske ikke engang har sat et stort nok aftryk til at de er kommet med i efterspilsrapporten.

 

Jonas' spilperson hedder Raylan

Hovedrollerne i vores kampagne er:

  • Kronprins Graig Hart Carhol , spillet af Rasmus
  • Krigerprinsen Raylan Carhol, spillet af Ask
  • Ranger- og playerprisen Adrian Carhol, spillet af Asger
  • Hekseprinssen Ester, spillet af Anders
  • Farbroren Raylan Carhol den ældre aka. Onkel Ray, spillet af Jonas

Jonas’ og Asks spilperson hedder det samme, i fiktionen er Asks er opkaldt efter Jonas’. I virkeligheden er det omvendt, fordi Asks lavede sin spilperson 7 spilgange før Jonas lavede sin.

 

Cokhurst af Elmsby

Kenan Cokhurst

Jonas har ikke fået lov til at spille sin Raylan særlig meget. De to første spilgange gemte han sig i en ødelagt borg og derfor spillede Jonas den unge Raylans (Asks) væbner Kenan.

 

År 36

I vores flash back i 9. afsnit spillede Jonas nonnen Iren Katalin Mandora. Ask spillede den unge nygifte Etel Seagot (født Mandora). Anders spillede krigerdronning Irmuska Mandora.

Rasmus spillede ikke med fordi han var i udlandet og Asger var syg.

 

[M&R] 10. Afsnit: Alle samles, undtagen Graig

Efterspilsrapport af Asger

Carholfølget har delt kræfterne i forsøget på at stable tropper på benene. Der skal samles en mindre hær for at kunne ’rense’ Middel Stone.

Graig og Adrian er draget mod øst ud til kysten med et følge på godt 50 soldater. De indlogerer sig i en ganske lille fiskerbygd. Traditionen tro bliver hovedhuset stillet til rådighed for Graig, mens et lidt mere afsidesliggende hus tjener som bolig for Adrian. Soldaterne slå lejer om byen i medbragte telte.

Midt om natten vågner Adrian. Da han gik i seng var, der en del andre i huset, og flere havde lagt sig til at sove i alkoverne. Nu er alting tyst. Ingen snorker eller trækker vejret tungt. Kun forsigtige barneskridt høres i mørket, og Adrian når kun lige at skimte silhuetten af to børn der lister ud. Noget er i gærde. Adrian griber våben og tøj, og sniger sig ud gennem stalden i bygningens ene ende. Udenfor høres metal mod metal oppe fra mændenes telte, og Adrian ved med det samme, at Graig kan være i fare – familien er i fare. Der skal handles. Hurtigt piler han gennem natten op mod hovedhuset, blot for at se, at der står fremmede vagter uden for døren. Carholfølget er blevet løbet over ende. I samme nu træder Rand Wagn (Sortskæg) ud gennem hoveddøren, og efter ham kommer to brede og tungt bevæbnede vagter slæbende med Graig.

Adrian aner ikke sine levende råd. Uden mænd og rustning er en direkte konfrontation for farlig. Dertil er overmagten alt alt for stor. Han lister i stedet efter da voldsmændene slæber Graig gennem lunden, over lyngmarkerne ned mod stranden, i håbet om at en chance for at befri Graig byder sig. Da det bliver klart, at Graig skal bortføres ud på havet, kaster Adrian sig ud i en vanvittig redningsaktion. Han overfalder en vagt, dræber ham og forklæder sig som en som en af de fremmedes mænd i håbet om at kunne snige sig ombord på skibet og måske senere redde sig selv og Graig i land. Forklædningsforsøget opdages, og kun med nød og næppe slipper Adrian væk i live. Graig føres ud på havet, alle soldaterne er dræbt eller flygtet, og Adrian er meget meget alene.

Andet sted kommer Onkel Ray ud fra sit skjul i Keep by the Sea og bevæger sig ned mod byen Lightland. Ingen der har fattet, at Lord Torgard Seagot er død. Onkel Ray ser hurtigt at Lightlands foged, der hidtidig har bestyret byen, ikke har gjort det så godt, som man kunne ønske. I løbet af ganske kort tid, får han sat skik på administrationen og sat en bedre udnyttelse af sølvminen i værk.

Raylans mission om at samle folk er lykkedes. Han har fundet en alliance i Celd Mardon, der kan mønstre 633 mand. Det er formentlig ikke helt nok. Ester og Raylan drager derefter af sted mod Lightland. For første gang nogensinde rejser Raylan liggende i en kærre. Det skyldes udelukkende de alvorlige sår, som en dæmon har påført ham. Men med udsigten til en snarlig krig er han godt tilfreds.

Ved kysten bruger voldsmændene lang tid på at lede efter Adrian. De vidste udmærket, at der i følget var 2 Carholprinser, og nu vil de have den sidste med. Adrian begiver sig den lange vej mod Lightland til fods. Undervejs slår han følge med Sir Frank Sunstar. De kommer godt ud af det med hinanden. Sir Sunstar er lejesoldat, og Adrian tilbyder ham hyre hos Carhol.

Onkel Ray får nys om, at et meget vigtigt følge nærmere sig Lightland, og sender spejdere ud. Da det er klart, at det er prins Raylan, der er på vej ridder Onkel Ray ud for at tage imod. Han følge anråbes kort uden for byen. Til sin overraskelse genser han Onkel Ray sin nevø Adrian, der vejrbidt og forslået kommer vandrende mod byen, og netop da havde fået øje på Onkel Rays banner. Glæden var stor. Sammen ridder de ud for at møde Raylan og Ester. De følges tilbage til byen, og drøfter der hvad, der videre skal ske. Situationen er alvorlig. Graig er taget til fange uden, at nogen ved hvorfor. Raylan sender straks soldater af sted for at brænde forræderne i fiskerbyen, men forinden når Ester at sende bud til landsbyen for at advare, om hvad der vil ske.

Raylan sender bud efter præster og kloge koner, der kan helbrede hans dybe sår. Kloge Mia viser sig særlig kyndig på sår forårsaget af dæmoner. En tørret frø under hovedpuden er der, der skal til. Ester kender metoden, og ved at en sådan helbredelse ikke er gratis. Det vil koste på et andet tidspunkt, men hele den historie holder hun i første omgang for sig selv.

Der holdes krigsråd med deltagelse af Onkel Ray, Raylan, Ester, Adrian, repræsentanter fra Saxild og Spring Keep Deep der sammen stiller med 80 mand, Falden Mardon og fogeden af Lightland.  Falden Mardon tilstedeværelse ryster Saxild og Spring Keep Deep folkene, men Onkel Ray får understreget nødvendigheden af at stå sammen om den vigtige opgave det er at rense øen. Der opnås en vis enighed om at invadere Middel Stone, men inden planerne bliver mere konkrete tropper Sortskæg op. I vanlig selvtilfreds stil tilbyder han Graig i bytte mod at Carholprinserne undlader at invadere Middel Stone, og rejser hjem. Graig vil blive udleveret i Lionsport. Gruppen står nu over for et vanskeligt valg. Graig er uden tvivl i livsfare, men kan de stole på at Sortskæg udleverer ham, mister familien status ved at opgive ævred , og hvad sker der hvis Celd og Falden Mardon på egen hånd invaderer Middel Stone.

Om et døgn skal en aftale forhandles med Sortskæg. Mødet vil finde sted 1 times rejse fra Lightland nede ved stranden.