Forfatterarkiv: Johs Busted

Johs’ Monster Manual

Jeg er begyndt at tegne monster i en lille sort bog fra Tiger. Papiret er vildt dårligt og jeg tegner ikke helt ligeså godt, som fx Oliver, men jeg har besluttet mig for at tegne et monster om dagen. Har gjort det i to dage nu og har derfor allerede en krigselefant og en claw cloud (altså en sky med en hånd der har klør).

På et eller andet tidspunkt får jeg også lige scannet tegninger også kommer der en op om dagen. Tror dog det er ok at jeg på papiret er lidt forud.

Monsters har stats. Hvilke stats jeg vil bruge ved jeg ikke helt endnu. Måske noget a la Lady Blackbird. Jeg kan ikke huske nok af D&D til at bruge det. Der er for mange stats i Warhammer til jeg gider bruge det. Det kunne osse være RBH2. Hvad synes du?

[EgF] Kun menneskehold

Selvom de udgives næste samtidigt, så er der forskel på verden og stemningen i Blood Bowl og Warhammerrollespillet WFRP. Hvor Blood Bowl fjollet og episk er WFRP mere realistisk og punkrock. Når jeg nu vil skrive et sportsdrama, så tror jeg det er bedst at holde mig op af WFRP snarere end Blood Bowls udgave af Warhammerverden.

Derfor er der i Enhver given Festtag kun menneskehold, som udgangspunkt. Der er ingen elver-, hobbit- eller dværgehold med. Og der er slet ingen orc-, kaos-, øgle- eller skavenhold med.

.

Til gengæld er der stor forskel på de forskellige menneske hold:

  • Et hold har de to langskægget dværgebrødre, der ejer midterlinjen (Guard/Linebacker).
  • Et andet hold har en elverkaster (Quarterback).
  • Et tredje hold har indfanget en vred orc, som de har med på banen (jeg ved ikke helt hvilken position han har – han løber rundt og slår på folk).
  • Et hold har en hobbitlæge/kok tilknyttet.
  • Og en af spillerne får endda æren af at spille ogre/ halvogre.

.
Ligesom de forskellige hold er meget forskellige profiler. Nogle er gode boldspillere, andre er gode til at slås og andre igen er rigtig gode til at løbe med bolden.
.

Næste års scenarie

Jeg kunne ikke sove i nat, det var der to grunde til. Den ene grund var at jeg ikke kunne holde op med at tænke på Blood Bowl som rollespil. Den anden grund var at Embla, min datter, blev ved med at vågne og bede om ”van-van-van”. Det her indlæg handler om den første grund.

.

Faktisk havde jeg valgt at skrive min ”Wizard+Thief” scenarieidé til næste år, men efter min ven Ask og jeg er begyndt at spille Blood Bowl på computer sammen – er min gamle ”Enhver given Festag” scenarieidé blevet præsent igen. Ideen om et Blood Bowlscenarie har jeg haft de sidste 6-7 år. Den er kommet og gået og ikke mindst ændret sig undervejs. Jeg har slået spilpersoner til to forskellige udgaver af Warhammer og et utal af gange. Historien har ændret sig utrolig meget undervejs – ligeledes mine forestillinger om, hvordan det skulle spilles (helt konkret).

.

Nogle ting har dog været faste:

Genren er sportsfilmsscenarie, hvilket bl.a. betyder at vores hovedpersoner er sportsfolk, nærmere bestemt Blood Bowlspillere. Der skal udspille sig nogle Blood Bowlkampe og at vores heltes hold skal vinde! Sådan er genrekonventionen for sportsfilm og den holder jeg mig til. Selve det at spille kampene har jeg voldt mig store problemer, men jeg tror jeg har rids af en løsning. Det kommer sikkert til mekanisk at ligne Lady Blackbird … og alligevel ikke.

.

Temaet omhandler gruppementalitet versus individualisme. Her tænker jeg på at planke dele af Dysts struktur. Der bliver bipersonsspil og langsomt vil en af hovedpersonerne komme mere og mere i fokus. Hvem af hovedpersonerne det bliver kommer anpå hvor sejt de udmærker sig i Blood Bowlkampene. I Blood Bowl er der en belønning mekanik, der hedder Starplayer Points (SP) og disse pointe får en afgørende betydning for spillets udvikling.

.

Referencer. Et scenariet, der hedder ”Enhver given Festag” er jo nødt til at være proppet med filmcitater og andre litterære referencer. Da jeg ikke ved så meget om amerikansk football, så bliver det nok mest i det litterære og fiktive. Men jeg tænker at give en middag til Klaus og Anders, hvor jeg så pumper dem for footballviden imens. Måske kommer der noget godt ud af det.

.

Også bliver journalisten Jäger S. Thomas en central biperson – jeg overvejer om han skal være halfling (eller om det er for plat). Jäger er i forvejen en darling. Jeg bliver nok nødt til at dræbe ham i scenariet.

.

Jeg har (igen) rigtig meget lyst til at skrive det her scenarie. Har arbejdet med denne idé i så mange år på det at det kun kan gå galt. Det bliver så fedt!