Tag-arkiv: Warhammer

16: Kobberskatten

Så er der hulesystemer under lågen.

carroburg-faktaUnder kaoskrigen i 2521 og 2522 blev Carroburgs bronzekanoner flyttet fra byen og brugt imod kaoshorderne. Nogen af kanonerne gik til, andre forsvandt og kun en lille håndfuld vendte tilbage fra fronten. I årene efter krigen har Hertug Leopold von Bildhofen opgivet at få sine kanoner tilbage, men han er bekymret for sin byens forsvar.

Hertugen har han udskrevet en upopulær kobberskat, der er en ekstra skat hvor byens borgerne er blevet pålagt at skaffe nok kobber til Hertugen kan støbe nye kanoner til byen. Igennem de sidste måneder har byen samlet alt sit kobber og bronze sammen, men det er lagt fra nok. Byens ledende borgerne diskutere om man skal købe kopper fra grådige dværge eller i det tyvartige Marienburg.

Heldigvis går der et gammelt rygte om en bronze-konstruktion gemt dybt inde i Carroburg-bakken. Det ville næsten være synd ikke at undersøge om denne bronze kunne hentes op, så man ikke behøver at købe kopperen dyrt udenbys, ikke?

ordsky

Fakta til spilgangen: Carroburgs kanoner

15: Sprog

Denne dag gemmer på et oversigtark over lingvistisk udvikling i Warhammer verden.

wfrp_loreI fanzine’et Liber Fanatica IV er der en fin lille artikel om sprog i Warhammer. Udover regler for hvem der har plusser til at forstå hvem, så er der et fint oversigtark over lingvistisk udvikling. Det er supernørdet og superfedt.

oversigt

Klik for et større billede.


Lingua Praestantia er “Magick Language”, men ellers skulle boksene være selvforklarende.

14: Carro-Bowl

Her d. 14. er der en amerikansk football bag lågen.

carroburg-faktaI Nachgeheim-måneden ,før høsten går i gang, spilles Carro-Bowl, der er en Blood Bowl-turnering mellem Reikland Reavers, Middenheim Marauders, Marienburg Sea Rats og det lokale hold Drakwald Pistoliers. I min udgave af The Old World findes der Blood Bowl, men det er ikke Blood Bowl som i figurspillet.

Kun menneskehold og hold det low key

Først og fremmest er Blood Bowl en menneskesport, dvs. at der kun findes menneskehold! Der findes dværge, elvere, et par halflings og endda en enkel ork, der spiller Blood Bowl, men de spiller alle sammen på ”menneske”-hold. Orken holdes selvfølgelig i fangeskab når den ikke spiller.

Derudover er Blood Bowl generelt mere low key end i figurspillet. Selvom det er en stor ting når hold gæster ens hjemby, så er der ikke helt ligeså mange tilskuere som i figurspillet. Der findes ikke motorsave – ej heller i Blood Bowl. Spillerne har mindre og ikke så moderne rustning på under kampene som figurspilsfigurerne har. Sidste, men ikke mindst, så er Blood Bowl stadigvæk et voldeligt spil, men ikke helt så voldeligt som figurspillet.

De fire hold

Der er dog noget fra figurspillet som jeg har beholdt. Griff Oberwald er kaptajn for Reikland Reavers. Mighty Zug (der også spiller for Reikland Reavers) er en af ligaens største og stærkeste mænd.

Middenheim Marauders kan prale af at havde ikke blot en, men to af de få dværge blood Bowl-spillere, nemlig Gurhammerson-brødrene.

Marienburg Sea Rats udmærker sig ved 1) at de har en elf-griber på deres hold og 2) at de er kendt for deres kollektive og voldsomme drukturer, der gør at de klart spiller bedst i starten af turneringen.

Drakwald Pistoliers udmærker sig ved at være lokale helte, der dog næsten aldrig vinder en kamp.

Carro-Bowl vindere de sidste 15 år

De fleste år vinder Reikland Reavers turneringen, Drakwald Pistoliers aldrig. I 2516, 2517, 2519 og 2520 var der et femte hold med i turningen, nemlig Averland Longhorns.

Vindere per år (2515-2529):

2515: Reikland Reavers

2516: Reikland Reavers

2517: Reikland Reavers

2518: Middenheim Marauders

2519: Averland Longhorns

2520: Reikland Reavers

2521-2524: Aflyst pga. kaoskrigen og eftervirkninger af den

2525: Reikland Reavers

2526: Marienburg Sea Rats

2527: Middenheim Marauders

2528: Middenheim Marauders

2529: Reikland Reavers

2530: I år.

Dette var fakta til spilgangen Enhver given Festag.

 

13: Forskel på gudpantheoner i 1. og 2. udgivelse af WFRP

Jeg ville gerne skrive noget om guderne, men da jeg så lige ville tjekke om Myrmidia også var beskrevet som en større guddom i 1. version af reglerne opdagede jeg en række store forskelle på 1. og 2. udgive. Myrmidia er dog en større guddom i begge udgaver, men det er Sigmar fx ikke.

wfrp_loreSå her den 13. december er der guder eller måske rettere sagt en komparativ læsning af afsnittet om religion i 1. og 2. udgave af grundbøgerne i julekalenderen. Top nørdet.

Som sagt tager jeg her kun udgangspunkt i guderne som de er beskrevet i 1. og 2. udgave af grundbøgerne. Jeg har ikke læst 3. udgaven af Warhammer, så den vil jeg ikke komme ind på. Fordi jeg ikke er gået i dybten med sourcebooks (jeg kommer sikkert til at nævne et par stykker dog) må man gå udfra at ændringer fra 1. og 2. version er sket undervejs i de 21 år vi spillet 1. version.

Guder i ‘The Old World’

Der er en række af menneskenes guder, som er vigtige guder i begge grundbøger, de er:

Manann, havgud

Morr, gud for død, drømme og fremtiden

Myrmidia, krigsgudine mest tilbedt i den syglige del ‘The Old World’

Ranald, gud for tyveri og tricks

Shallya, barmhjertighedensgudine, fx helbredelse, fødseler mm.

Ulric, gud for krig, vinter og ulve

Verena, gud for lærdom

Der er som sagt også nogen forskelle imellem de to bøger:

Sigmar Heldenhammer, der i fordums tid samlende Imperiet og  som efter han forlod Imperiet blev ophævet til guddom, er i 1. udgaven kun en “lesser deity” og hvor Ranald har to siders beskrivelse har Sigmar fire linjer. Det er lidt skørt at Sigmar ikke tildeles en større plads  ift. den  rolle han tildeles i Warhammer kanon (også i 1. udgave kanon). Imperiets tidsregning starter med det år Sigmar bliver kronet som den første kejser.

Taal og Rhya, som er naturguder for hhv. naturen + “Wild Places” og liv + frugtbarhed. I 1. udgave er Taal en vigtig gud og Rhya en “lesser deity”. I 2. udgave er de slået sammen til Taal and Rhya. I 1. udgave er troretningen “old faith” også beskrevet, men den er ikke kommet med i 2. udgaven, da druiderne (der tilbeder the old faith) ikke er beskrevet i grundbogen til 2. udgave. Der er noget metahistorie om druiderne og deres plads i verden i 2. udgave, men det har jeg ikke læst op på.

Khaine, er i 1. udgave en “lesser deity” og ikke kun en elvergud, som han er i 2. udgaven.

Chaos- og Lawguder

I 1. udgaven af grundbogen er der ‘kun’ tre chaosguder: Khone, Nurgle og Malal. Til gengæld er der også tre lawguder – de er droppet i 2. udgaven.

Khorne, The Blood God og Lore of Battles er med i begge udgaver.

Nurgle, the Plague Lord, er ligeså.

Tzeentch, the Changer of Ways (og magi), er kun med i 2. udgaven af grundbogen. Han var med i Reams of Chaos bøgerne, som er skrevet til 1. udgaven, men altså ikke med i grundbogen.

Slaanesh, God of Twisted Pleasure, Perverted Passion, Excess, Lust, and Pain, er ligesom Tzeentch ikke med i grundbogen i 1. udgaven. Det virker til at designerne til den første Warhammer grundbog ikke havde udviklet færdig på chaosguderne, da de skrev grundbogen.Ved ikke at skrive om disse to (og kun skrive lidt om Sigmar) foregreb forfatterne af religionsafsnittet ikke den senere udvikling som skete i Warhammeruniverset. Det peger henimod på at Warhammer netop er et dynamisk univers der er blevet udviklet løbende på igennem scenarier og sourcebooks, hvilket jeg forstille mig har været med til at skabe et trosunivers, der netop ikke er designet og fortænkt på forhånd. Fortænkte trounivers er der ellers nok af i fantasylitteratur og rollespil.

Malal, der er en interessant chaosgud/dæmon der bekæmper de andre chaoskræfter, finder vi kun i 1. udgaven. Det virker til at denne er blevet droppet senerehen – evt. i en strømlining af kampen mellem chaos og menneske + de andre gode racer.

Der er sket det samme for lawguderne Alluminas (lysets gud), Arianka (der er fanget i en krystalkiste af en chaosdæmon) og hævnguden Solkan (især tilbedt af Witch Hunters). De er beskrevet (kort) i 1. udgave og ikke i 2. udgaven. Alluminas og Arianka findes overhovedet ikke i 2. udgaven – hverken i grundbogen eller i sourcebooks (efter hvad jeg har kunne læse mig fremtil). Solkan, tror jeg stadigvæk findes i 2. udgaven, men jeg kan ikke huske i hvilken bog jeg har læst om ham (det var ikke grundbogen).

Non-Human Deities

I 1. udgaven er der tre ikke-menneske guder, nemlig:

Grungni, dværgegud for minering. I 2. udgaven er der: Grungni (stadigvæk minering og forfædre), Grimnir (Krigergud) og Valaya (grundlægger af Karaz-a-Karak)

Liadriel, elvergud for sang og vin, er ikke i 2. udgaven, der er til gengæld en god håndfuld andre elverguder: Asuryan (Alfader), Khaine (mord mm.), Isha (frugtbarhed), Kurnous (jagt og natur), Hoeth (viden og lærdom), Vaid (ødelagt smedegud), Lileath (drømme og fremtiden), Morai-heg (skæbnegud) og Mathlann (storm og havet). 

Esmeralda, hobbitgud for sundhed og hjemmet, er ikke beskrevet i 2. udgaven af grundbogen. Her er der ikke omtalt nogen hobbitguder, men kun den for halflings vigtige Pie Week. Hun er dog beskrevet i sourcebook’en “Tome of Salvation”.

Tome of Salvation (og andre 2. udgave Sourcebooks)

Der er en række sourcebooks til 2. udgaven af Warhammer, som har en masse andre små og store guder. Nogen er lokale guder og aspekter på større guder, såsom fx Grandfather Reik (Reik’ens version af Manann). Nogen af de større, fx: Handrich (Handel) og The Horned Rat (Skavens), vil jeg bruge – ligesom det kan være at 1. udgaveguder såsom Arianka og Malal, som kunne være sjove at sætte i spil.