Jeg forestiller mig Blood Bowl i Carroburg er lidt a la denne vanvittige italienske sportsgren.
Real life blood bowl
Skriv et svar
Tag-arkiv: julekalender
14: Carro-Bowl
Her d. 14. er der en amerikansk football bag lågen.
I Nachgeheim-måneden ,før høsten går i gang, spilles Carro-Bowl, der er en Blood Bowl-turnering mellem Reikland Reavers, Middenheim Marauders, Marienburg Sea Rats og det lokale hold Drakwald Pistoliers. I min udgave af The Old World findes der Blood Bowl, men det er ikke Blood Bowl som i figurspillet.
Kun menneskehold og hold det low key
Først og fremmest er Blood Bowl en menneskesport, dvs. at der kun findes menneskehold! Der findes dværge, elvere, et par halflings og endda en enkel ork, der spiller Blood Bowl, men de spiller alle sammen på ”menneske”-hold. Orken holdes selvfølgelig i fangeskab når den ikke spiller.
Derudover er Blood Bowl generelt mere low key end i figurspillet. Selvom det er en stor ting når hold gæster ens hjemby, så er der ikke helt ligeså mange tilskuere som i figurspillet. Der findes ikke motorsave – ej heller i Blood Bowl. Spillerne har mindre og ikke så moderne rustning på under kampene som figurspilsfigurerne har. Sidste, men ikke mindst, så er Blood Bowl stadigvæk et voldeligt spil, men ikke helt så voldeligt som figurspillet.
De fire hold
Der er dog noget fra figurspillet som jeg har beholdt. Griff Oberwald er kaptajn for Reikland Reavers. Mighty Zug (der også spiller for Reikland Reavers) er en af ligaens største og stærkeste mænd.
Middenheim Marauders kan prale af at havde ikke blot en, men to af de få dværge blood Bowl-spillere, nemlig Gurhammerson-brødrene.
Marienburg Sea Rats udmærker sig ved 1) at de har en elf-griber på deres hold og 2) at de er kendt for deres kollektive og voldsomme drukturer, der gør at de klart spiller bedst i starten af turneringen.
Drakwald Pistoliers udmærker sig ved at være lokale helte, der dog næsten aldrig vinder en kamp.
Carro-Bowl vindere de sidste 15 år
De fleste år vinder Reikland Reavers turneringen, Drakwald Pistoliers aldrig. I 2516, 2517, 2519 og 2520 var der et femte hold med i turningen, nemlig Averland Longhorns.
Vindere per år (2515-2529):
2515: Reikland Reavers
2516: Reikland Reavers
2517: Reikland Reavers
2518: Middenheim Marauders
2519: Averland Longhorns
2520: Reikland Reavers
2521-2524: Aflyst pga. kaoskrigen og eftervirkninger af den
2525: Reikland Reavers
2526: Marienburg Sea Rats
2527: Middenheim Marauders
2528: Middenheim Marauders
2529: Reikland Reavers
2530: I år.
Dette var fakta til spilgangen Enhver given Festag.
13: Forskel på gudpantheoner i 1. og 2. udgivelse af WFRP
Jeg ville gerne skrive noget om guderne, men da jeg så lige ville tjekke om Myrmidia også var beskrevet som en større guddom i 1. version af reglerne opdagede jeg en række store forskelle på 1. og 2. udgive. Myrmidia er dog en større guddom i begge udgaver, men det er Sigmar fx ikke.
Så her den 13. december er der guder eller måske rettere sagt en komparativ læsning af afsnittet om religion i 1. og 2. udgave af grundbøgerne i julekalenderen. Top nørdet.
Som sagt tager jeg her kun udgangspunkt i guderne som de er beskrevet i 1. og 2. udgave af grundbøgerne. Jeg har ikke læst 3. udgaven af Warhammer, så den vil jeg ikke komme ind på. Fordi jeg ikke er gået i dybten med sourcebooks (jeg kommer sikkert til at nævne et par stykker dog) må man gå udfra at ændringer fra 1. og 2. version er sket undervejs i de 21 år vi spillet 1. version.
Guder i ‘The Old World’
Der er en række af menneskenes guder, som er vigtige guder i begge grundbøger, de er:
Manann, havgud
Morr, gud for død, drømme og fremtiden
Myrmidia, krigsgudine mest tilbedt i den syglige del ‘The Old World’
Ranald, gud for tyveri og tricks
Shallya, barmhjertighedensgudine, fx helbredelse, fødseler mm.
Ulric, gud for krig, vinter og ulve
Verena, gud for lærdom
Der er som sagt også nogen forskelle imellem de to bøger:
Sigmar Heldenhammer, der i fordums tid samlende Imperiet og som efter han forlod Imperiet blev ophævet til guddom, er i 1. udgaven kun en “lesser deity” og hvor Ranald har to siders beskrivelse har Sigmar fire linjer. Det er lidt skørt at Sigmar ikke tildeles en større plads ift. den rolle han tildeles i Warhammer kanon (også i 1. udgave kanon). Imperiets tidsregning starter med det år Sigmar bliver kronet som den første kejser.
Taal og Rhya, som er naturguder for hhv. naturen + “Wild Places” og liv + frugtbarhed. I 1. udgave er Taal en vigtig gud og Rhya en “lesser deity”. I 2. udgave er de slået sammen til Taal and Rhya. I 1. udgave er troretningen “old faith” også beskrevet, men den er ikke kommet med i 2. udgaven, da druiderne (der tilbeder the old faith) ikke er beskrevet i grundbogen til 2. udgave. Der er noget metahistorie om druiderne og deres plads i verden i 2. udgave, men det har jeg ikke læst op på.
Khaine, er i 1. udgave en “lesser deity” og ikke kun en elvergud, som han er i 2. udgaven.
Chaos- og Lawguder
I 1. udgaven af grundbogen er der ‘kun’ tre chaosguder: Khone, Nurgle og Malal. Til gengæld er der også tre lawguder – de er droppet i 2. udgaven.
Khorne, The Blood God og Lore of Battles er med i begge udgaver.
Nurgle, the Plague Lord, er ligeså.
Tzeentch, the Changer of Ways (og magi), er kun med i 2. udgaven af grundbogen. Han var med i Reams of Chaos bøgerne, som er skrevet til 1. udgaven, men altså ikke med i grundbogen.
Slaanesh, God of Twisted Pleasure, Perverted Passion, Excess, Lust, and Pain, er ligesom Tzeentch ikke med i grundbogen i 1. udgaven. Det virker til at designerne til den første Warhammer grundbog ikke havde udviklet færdig på chaosguderne, da de skrev grundbogen.Ved ikke at skrive om disse to (og kun skrive lidt om Sigmar) foregreb forfatterne af religionsafsnittet ikke den senere udvikling som skete i Warhammeruniverset. Det peger henimod på at Warhammer netop er et dynamisk univers der er blevet udviklet løbende på igennem scenarier og sourcebooks, hvilket jeg forstille mig har været med til at skabe et trosunivers, der netop ikke er designet og fortænkt på forhånd. Fortænkte trounivers er der ellers nok af i fantasylitteratur og rollespil.
Malal, der er en interessant chaosgud/dæmon der bekæmper de andre chaoskræfter, finder vi kun i 1. udgaven. Det virker til at denne er blevet droppet senerehen – evt. i en strømlining af kampen mellem chaos og menneske + de andre gode racer.
Der er sket det samme for lawguderne Alluminas (lysets gud), Arianka (der er fanget i en krystalkiste af en chaosdæmon) og hævnguden Solkan (især tilbedt af Witch Hunters). De er beskrevet (kort) i 1. udgave og ikke i 2. udgaven. Alluminas og Arianka findes overhovedet ikke i 2. udgaven – hverken i grundbogen eller i sourcebooks (efter hvad jeg har kunne læse mig fremtil). Solkan, tror jeg stadigvæk findes i 2. udgaven, men jeg kan ikke huske i hvilken bog jeg har læst om ham (det var ikke grundbogen).
Non-Human Deities
I 1. udgaven er der tre ikke-menneske guder, nemlig:
Grungni, dværgegud for minering. I 2. udgaven er der: Grungni (stadigvæk minering og forfædre), Grimnir (Krigergud) og Valaya (grundlægger af Karaz-a-Karak)
Liadriel, elvergud for sang og vin, er ikke i 2. udgaven, der er til gengæld en god håndfuld andre elverguder: Asuryan (Alfader), Khaine (mord mm.), Isha (frugtbarhed), Kurnous (jagt og natur), Hoeth (viden og lærdom), Vaid (ødelagt smedegud), Lileath (drømme og fremtiden), Morai-heg (skæbnegud) og Mathlann (storm og havet).
Esmeralda, hobbitgud for sundhed og hjemmet, er ikke beskrevet i 2. udgaven af grundbogen. Her er der ikke omtalt nogen hobbitguder, men kun den for halflings vigtige Pie Week. Hun er dog beskrevet i sourcebook’en “Tome of Salvation”.
Tome of Salvation (og andre 2. udgave Sourcebooks)
Der er en række sourcebooks til 2. udgaven af Warhammer, som har en masse andre små og store guder. Nogen er lokale guder og aspekter på større guder, såsom fx Grandfather Reik (Reik’ens version af Manann). Nogen af de større, fx: Handrich (Handel) og The Horned Rat (Skavens), vil jeg bruge – ligesom det kan være at 1. udgaveguder såsom Arianka og Malal, som kunne være sjove at sætte i spil.
12: Hvad er en Carroburg Bürger?
Så er vi er halvvejs igennem decemberventen til jul, så i dag tænkte jeg at i stedet for fakta om den 6. spilgang Geheimnistag og den åndelige sommeroffensiv så vil jeg fortælle lidt om selve kampagne set up’et.
Det virker også fint at Geheimnistag, der netop er hemmelighedernes festdag holdes lidt, ja, hemmeligt. Derudover har jeg endnu ikke planlagt særlig meget om denne spilgang endnu.
Set up
Spillerne spiller klassiske Warhammer spilpersoner, som er lavet på klassisk warhammer’sk facon – dvs. de slået tilfældigt efter Warhammerreglerne (måske får de lov til at slå et par ekstra gange). Derudover skal man svare på spørgsmål, ligesom det er angivet i grundbogen, hvor spørgsmålet er Hvor religiøs er du? og Hvad er din familiemæssige baggrund? og den slags. Udover at spilpersonerne er klassiske Warhammer spilpersoner, så er de også Carroburg Bürgers.
At de er borgere betyder, at de har et liv ved siden af eventyrene og det er derfor ikke meningen at alle spillere møder op hver spilgang. Når ens spilperson ikke er med får man ikke xp for spilgangene, men det er til gengæld i downtimen, hvor man får lov til at bruge xp. I downtime køber man nye skills eller skifter karriere. Derudover kan man bruge downtime til at hele skade og man skal slå på en downtime-tabel for hver gang man ikke spiller med. Der er en tabel for hver Career Class og udfaldet kan være alt fra blive gift, man har fået en stor ordre, ens hus er brændt ned, fået et barn, der er begyndt et ondsindet rygte om en, man har fået en akademisk anerkendelse, et kampar osv.
Hvad er en Carroburg Bürger?
Udgangspunktet for kampagnen er spilpersonerne er alle borgere i Carroburg, hvs. at de har borgerbrev og indfødsret (må eje en bolig i byen, hvilket de ikke nødvendigvis gør). Et borgerbrev er selvfølgelig ikke omkostningsfrit, så spilpersonen må på et eller andet tidspunkt valgt at købe det. Man behøver ikke købe borgerbrev for at bo i Carroburg, men man har bare ikke borgerrettigheder, hvis man ikke har et. Man kan kun købe borgerbrev, hvis man enten er født i Carroburg eller fra Hertugen (evt. som belønning eller hvis man kan et håndværk der mangler i byen).
Derudover er de alle medlem i Carroburg Bürger Verein, som er en forening de fleste borgere i Carroburg er medlem af. Det giver en række fordele, man må få foretræde for hertugen (hvis man har en nødvendig grund), man må tilslutte sig laug eller andre byens ordener, man bliver fritaget for bestemte skatter, man må bære våben i byen osv. Derudover er der alle de uformelle fordele, såsom netværk mm. Man har dog også pligter, såsom andre skatter og man kan blive udpeget til domsmand eller skulle hjælpe med at/betale for vejarbejde.
Hvis man viser sig som et særligt ansvarligt bysbarn kan man blive udvalgt til Carroburg Shortsword og bliver givet et Shortsword af borgerforeningen. Alle spilpersoner skal være medlem af Carroburg Bürger Verein, men de er ikke nødvendigvis Carroburg Shortsword (overhovedet ikke til at starte med). Hvorfor man er Carroburg Bürger skal med i spilleren baggrund. Som sagt er der i Warhammer en række spørgsmål man skal svare på når man laver spilperson og jeg har tænkt mig at lave disse spørgsmål om til en form for spørgeskema, hvor hvordan/hvorfor blev medlem af Carroburg Bürger Verein kommer med.
Dette skulle havde været fakta til spilgangen Geheimnistag og den åndelige sommeroffensiv.
11: Julius Pudz
Bag dagen låge gemmer sig en biperson fra Per Frederiksen, Thomas Jensen og Martin Skovgaard-Svendsens Warhammerscenarie Beinbrecher 3. I Beinbrecher 3 spiller man skavens der har en mission i storbyen Nuln og får muligheden for at møde:
Natmanden Julius Pudz
Julius er en meget gammel natmand der er blevet ikke mindre end en legende i Neu Quartier. Han er 99% blind men formår stadig at finde rundt i Neu Quartier bedre end nogen anden. Han er klein og skrøbelig men bevæger sig med en naturstridig stædighed som kun rigtigt gamle mennesker ejer, og formår til alles forbløffelse stadig trække trillebøren med lort bag sig. Han er kendt for at kunne lugte sig frem til skarnet, hvilket er en bedrift taget i betragtning at hele Alt Stadt lugter af lort, mens resten af Neu Quartier lugter af døde dyr og brændt kul. Julius er en meget venlig mand og elsker at snakke uanset med hvem. Skulle man tillige lugte af kloak er man sikker på at være i kridthuset, idet det er en lugt han forbinder med tryghed. Han er mere end villig til at invitere snaksalige personager med hjem til sin kone der er lige så blind og endnu mere venlig end Julius, og bagateller som pels, snude og mutationer er ikke nok til at knuse Julius’ gæstfrihed. Julius’ kone Esmaralda har altid haft et ønske om at få børn men både hun og Julius er sterile og derfor bliver alle der kommer inden for deres dør behandlet som længe savnede børn. Julius er en glimrende guide og et sandt leksikon hvad angår Neu Quartier.