I år var et Fastaval, hvor jeg drak lidt mindre, spillede lidt mere og var væsentlig mindre nostalgisk end jeg har været de sidste par år. Otto-festen var perfekt: fine små tekniske fejl, som blev slået hen med en joke og en kommentar om at: ”det er, hvad det er” af de fantastiske værter. Det vildeste tv-hold, der allerede her på deres første Fastaval viste et voldsomt overskud. Mads vandt to ottoer. På trods andre fine takketaler, de sjove værter og gode tv-indslag var ottovinder-mads det sjoveste, der har ramt den scene i flere år. Nu skal Mads bare også til at vinde scenarieottoer (igen), så vi kan se ham endnu mere på scenen.

Efterfølgende blev der snakket, drukket og danset. Ov manner, jeg elsker at danse.

Nå, men hvad spillet du, Johs?

 

The Pill

Et oplysnings-/terapiscenarie med det formål at man bliver en mere lyttede og sympatisk i sine parforholds skænderier. Rasmus og jeg blev bekræftet i at vi er bløde og lidt konfliktsvage mænd, der nok i virkeligheden ikke har brug for stoffer for at løse vores parforholds skænderier. Det var et fint lille scenarie, som kan noget. Noget godt.

Heksefeber & bar-quiz

Hekseafbrændingsscenarie sat i Warhammer universet.

Jeg var tilmeldt som spilleder til Heksefeber to gange, men kom “kun” til at spilledte det en gang. Det betød at jeg (sammen med nogen utrolig vidende folk) kunne vinde bar-quizen og samtidig opdigte en nørde-quiz. Vi er enige om at vi laver en bar-quiz kun med nørdespørgsmål næste år, ikke?

Nå, men jeg kom jo også til at spille Heksefeber og vores spilgang havde en virkelig fed 1. akt, en lidt tam 2. akt og en fin 3. akt. Jeg synes det virkede som om vi havde det lidt svært med at kæmpe os tilbage efter 2. akt, men der var mange sjove og smukke scener især i 1. og 3. akt. Det kunne være interessant at se scenariet udfolde sig anderledes, i en anden spilgang. Scenariet er på min liste over ting jeg bør spille igen (jeg har heldigvis også glemt at aflevere de fine træbrikker tilbage til Kristo, Anders og Simon).

Junior

Jeg kørte mit og Martins Magiskolen Rothfuss-scenarie to gange. Det var fint. Første gang spillede vi det lidt for hurtigt, så jeg digtende en forsættelse med havfruer og ubåde som vi også spillede. Næste år laver jeg et længere scenarier – evt. noget med en række missioner, hvor man kan, men ikke behøver spille dem alle sammen.

Anden spilgang var, blandt andet, med mine to ældste døtre og jeg blev lidt ”forældreblind” overfor hvor genert min ældste datter kan være. Ift. Rollespil er forældreskab sgu svært.

Vores scenarie var skrevet til de mindste og en del af dem har endnu ikke lært at læse. Derfor læste jeg deres spilpersoner højt for dem (de er ikke lange) og tegnede deres skills/evner med ikoner på papiret ved siden af evnernes navne. Næste år vil jeg fokusere mere på ikke skriftlig kommunikation i spilpersonerne – fx ikoner for evner og måske kan spilpersonen formidlet som en tegneserie?

Junior starter tidligt og det betyder at man ikke kan være sent i baren torsdag. Derudover man misser en dagsblok om fredagen, men det er fedt og dejligt at kunne havde sine unger med på Fastaval – uden at de skal være det hele tiden.

Vinterulvene

Jeg spilledte Kristian rock n roll warhammer jagtscenarie Vinterulvene lige efter mine børn havde kørt fra Hobro. Det er et fedt og hårdtslående scenarie. Den slags scenarier som jeg er allerbedst til kører. Det gik perfekt med nogen dejlige energifulde spillere. Perfekt.

Små problemer

Små problemer er et sjovt og velstruktureret D&D 5.ed. humorscenarie.

Samme aften (fredag) som Junior og Vinterulvene var jeg spiller på det. Jeg var lidt træt efter 3 gange spilleder, men blev overraskende glad, da jeg opdagende at jeg ikke kendte nogen af de andre spillere ved spilopstarten. Jeg kom på hold med scenariets forfatter Jesper som spilleder og han var den eneste i lokalet, som jeg havde prøvet at spille med før. Fedt!

Noget af det fedeste ved Fastaval er mødet med noget ”nyt”. Det kan være en ny slags historie, et nyt system eller ny mekanik. Her var det helt nye, søde og hyggelige medspillere. Så selvom det er også er cool at spille med kendte ansigter og mine venner er awesome, så er der noget magisk ved at sætte sig i klasseværelse og havde en fest med helt fremmede rollespillere.

I Will Know My Name

Man spiller klanledere (altså adelige) i 1600-tallets Irland imens den engelske overmagt voldtager landet – herunder spilpersonerne. Det var connens sidste scenarie for mit vedkommende. Jeg kunne høre på spillerne fra andre hold at det er et godt og stærkt scenarie, men vi fik det ikke rigtigt op og ringe. Måske var det spillersammensætningen (herunder mig selv), måske var det de mange handouts, måske var det bare sort uheld, jeg ved det ikke, men vi fik det ikke op at køre.

Ret ærgerligt.

Nå, men hvad spillede du?