Tag-arkiv: F2017

Scenariet, der ikke kom med på Fastaval (2017)

På Facebook snakker vi om synopser. Jeg har som oftest delt mine her på blog’en, men jeg tror aldrig jeg har haft delt den synopse som jeg sendte til de scenarieansvarlige for Fastaval 2017.

Der sendte jeg ind med en idé til et novellescenarie med arbejdstitlen: 10 år efter sproget forsvandt. Denne synopse og scenarieidé adskilte sig fra mine andre ved at jeg ikke blev udvalgt. Jeg tror den ikke kom med, fordi scenarieidéen ikke var gennemtænkt nok og nok mere var en form for gimmick end et reelt scenarie.

Hvis jeg skal give et råd til at skrive synopser, så er det at du skal helst være ret langt med din idé og vide hvad du vil skrive inden du sender synopsen ind. Ellers så vent et år med at sende synopsen.

Men bedøm selv synopsen her:

10 år efter sproget forsvandt

Novellescenarie af Johannes Busted Larsen til Fastaval 2017
E: Johsbusted@gmail.com
T: 3171 9141
Genre: Close to home science fiction
Antal: 3 spillere og 1 spilleder

I dette novellescenarie skal tre spillere og en spilleder spille tre unikke hverdagsfortællinger og intime livsøjeblikke uden brug af in game sprog. Det er et kort og langsomt scenarie om ensomhed.

Baggrundshistorien:

Det er science fiction: I 2018 forsvandt al sprog fra verden. Scenariet udspiller sig i 2028, hvor der ikke længere findes nogen form for dialog. I denne fremtid er det kun muligt at kommunikerer igennem handlinger og det kun simple tilnærmelser eller afvisninger, misbehag eller accept.

Udover mangel på sprog, så er verden og samfundet forsat. Bonden malker stadig sit kvæg, mælken kommer ud til folk i supermarkeder. Pengesystemet er selvfølgelig ophørt, men det har ikke ændret så meget, vanen har taget over. Vores historier udspiller sig altså i en hverdagssetting – bare blotte for sprog.

Virkemidlet:

Scenariet har et virkemiddel, nemlig manglen på in game sprog. Der er hverken dialog eller indre monolog i scenariet, men for spillerne er det et ordtungt scenarie.

Det er ”beskriv det, ikke sig det”-spil og en scene kunne udspille sig sådan:

Spillederen: ”Marie ser snitsårene på Karlas nøgne arm. Der er kommet nye til”
Karlas spiller: ”Jeg ser at Marie ser på min arm. Jeg sidder uroligt på stolen”
Maries spiller: ”Jeg bevæger langsomt min hånd henimod Karla. Hen over bordet. Hånden røre ved hendes kind, glider ned mod hendes mund”
Karlas spiller: ”Jeg bider hurtigt ud efter hånden, men fanger den ikke”
Spilleder: ” Skidegodt, cut!”

(Spillerne på Fastaval gør det nok væsentligt bedre)

Fortællingerne og spilpersoner:

De tre spillerne spiller fire spilpersoner, hvis omdrejningspunkt er en ganske normal familie i Aalborg. Hovedpersonerne er Marie, Karla, Kristian og Wilhelm (de sidste to spilles af den samme spiller).

Der er tre fortællinger, som skal udspilles: 1) Marie, der indser at hun ikke længere elsker sin mand Kristian og vil gå fra ham på en ordentlig måde, 2) Marie, der opdager at datteren Karla skære i sig selv og 3) Karla, der møder Wilhelm og de tos voldsomme ungdomsforelskelse.

Målet med disse fortællinger er at danne fine små scener af forståelse på trods af sprogmangel skabt ind i en stemning af ensomhed. Der klippes hårdt mellem de tre historier.

Spilleres og spillederens rolle:

Spillerne skal formå at gribe scenen, deres medspillere og scenariets grundlæggende ensomhed igennem beskrivelser af hvad deres spilperson gør.

Spillederen skal hjælpe spillerne med deres beskrivelser, beskrive verden og samfundet omkring hovedpersonerne, klippe scenerne og ellers nyde spillet.