Tag-arkiv: Back in the day

RPG Consent Checklist

På Facebook-gruppen Pen and Paper Denmark har admins brugt prideugen i København som anstød til at tale både om inklusion og rigtig meget om social tryghed og psykisk sikkerhed i rollespil. Det er helt generelt ubetinget fedt og for mig personligt har et opslag været særdeles fedt, nemlig en deling af Monte Cooks RPG Consent Checklist.

Ideen er at man hver især udfylder et skema hver og sammen som rollespilsgruppe gennemgår det. Først og fremmest for røde emner, som alle så har en forpligtelse til at styre uden om. Jeg tolker det som at røde emner ikke skal diskuteres – med mindre den som har valgt dem ønsker det.

Gule emner skal man vende, fordi man sammen skal finde ud af hvordan man evt. får det i spil uden at nogen får det dårligt over det. Jeg har personligt både nogen emner der er røde og nogen som er gule  – mere om det senere i indlægget.

Man kan altid kritisere valget af emner på en sådan liste, men jeg synes faktisk de her er ret fine (og man kan jo altid skrive mere til), men det er selve ideen om en checkliste som jeg er meget begejstret for. Det var ikke der rollespil var, da jeg var ung. Nærmest modsat.

Back in the day

Jeg startede med at spille fantasy (bl.a. Drager og dæmoner, AD&D osv.) som 13-14 årig. I 1996, som 15 årig mødte jeg første gang det for den tid det edgy og dark rollespille Vampire. De første versioner af Vampire er fra start 90’erne. Samtidig var det svenske rollespil Kult kommet i 1991. Det var mørkt, seksuelt og meget del af 90’ernes mærkelige gothpunked modkultur. Det var mit indtryk at disse spil var et nybrud og det var næsten et ideal at overskride grænser – ikke flere eventyr med tandløse drager.

I mine spilgrupper har vi altid været opmærksomme på ikke at støde alt for meget. Især når jeg var spilleder. Jeg ville ønske, at jeg kunne påstå at det hang sammen med mine erfaringer fra min opvækst i et bofællesskab og den feminisme mandegruppe jeg var del af i slut 90’erne, men i virkeligheden handlende det mere om at jeg er lidt konfliktsky, stille og opdraget til at opføre mig pænt ift. klassiske småborgerlige moralkodekser. Men selvom jeg ikke bevist har spillet grænseoverskridende så kan jeg godt have behandlet betændte emner på en træls måde, fordi de tilfældigvis ikke var betændte for mig. Jeg ved det ikke, fordi vi ikke havde et særlig godt sprog til at italesætte disse ting eller til at sige fra i på en god måde.

Scenarierne

Det var ikke kun i rollespilssystemerne man kunne finde edgy materiale. Det var også (måske især) i con-rollespilsscenarier. Det var en anden tid og jeg ønsker ikke at hænge nogen ud, så jeg har valgt at ikke nævne hvilke her, men jeg tænker især på tre (hvor den tredje er gruppe).

Den ene var et scenarie, hvor spillederen fortalt en grænseoverskridende fortælling. Spillerne havde underskrevet et stykke papir om at de ikke måtte fortælle om scenariet efterfølgende og jeg har ikke selv spillet det. Dog ved jeg at der kom en del debat efterfølgende, fordi en ung fyr (nogens søn) kom til at spille scenariet og følte sine grænser overskredet. Jeg ved som sagt ikke hvad scenariet handlende om, men jeg ved at det heldigvis nok ikke kunne være sket i dag. Vi er meget mere opmærksomme på sikkerhed og grænser.

Et andet var et scenarie, som jeg har selv har GM’et på en Fastaval back in the day, hvor en spilperson var meget uheldig. spilpersonen, en teenage-pige, var blevet voldtaget af sin fader og gravid. Alt sammen i sin baggrundshistorie. Det synes jeg også var utrolig voldsomt den gang, husker jeg. Baggrundshistorier var ofte nogen mærkelige størrelser i 00’erne, fordi at der ofte kunne være en masse ”stemningsindhold” som ikke nødvendigvis kom særlig meget i spil i selve spillet. Som jeg husker det så spillede graviditet ikke nogen særlig stor rolle i selve fortællingen. Jeg brugte ikke energi på det i spillet (nævnende det ikke), men der var en spiller som læste og skulle spille en figur som var blevet voldtaget. I dag ville jeg nok have bedt forfatteren om at slette det fra spilpersonen (og printe en ny uden voldtægtshistorie) eller nægtet at spille scenariet.

Et tredje er faktisk en gruppe af scenarier som jeg har læst, men gået udenom: Nemlig de scenarier der mere eller mindre elegante scenarier, som leger med sociale dynamikker og nogen gange også svære emner. En del af dem handler om mobning, hvilket kan reaktivere spillernes egne traumer med mobning (og/eller skabe nye). Der var også scenariet som handler om en gruppevoldtægt. Disse er særlige, fordi de ikke (kun) handler om problematiske emner, men også rigtig meget om form. Ift. skemaet er de måske ekstra problematiske, fordi de måske ikke bliver rummet på samme måde i skemaet.

Vores scenarietradition er lang og de fleste emner er blevet afsøgt undervejs. Nogen gange utrolig uelegant. Det er jo ikke fordi man ikke må spille med nogen bestemte emner, hvis alle involveret parter er med på den og man gør det elegant. I rigtig mange år blev vi som spillere ofte bare taget med bukserne nede og var alt alt for dårlige til at gøre de svære emner elegant og respektfuldt .

Mine røde

Jeg har et par røde emner, bl.a. ”Explicit Sex”. Jeg kan godt forestille mig en gruppe eller genre og system, hvor jeg ikke var tryg ved flere og andre emner end explicit sex og de derfor ville blive betegnet flere som røde. Men expilicit sex er altid rød.

Det er en vigtig pointe at man ikke behøver argumentere for ens røde emner, men nu er det her jo en blog 😊 Ift. sex er jeg simpelthen for bornert og privat til at ville udspille det. Mit sexliv er privat og jeg opsøger heller ikke seksuelt indhold i film eller anden fiktion. No shame ift. andres mere sexpositive tilgang. Det er bare ikke noget jeg ønsker at spille.

Og sådan er det med røde emner. Bare fordi nogen har det svært tørke og tørst (Thirst i skemaet), så betyder det ikke at andre ikke kan spille Ørkenvandringen. Bare fordi jeg ikke gider expicit sex i rollespil, så må andre gerne spille Helt i bund igen og igen indtil de bliver helt hudløse.

Jeg har det på samme måde (men af andre årsager) med Sexual Assault. Her er Mikkel Bækgaards scenarier dog undtagelsen som bekræfter reglen. I Mikkels scenarier kan jeg godt spille med voldtægtsemner, men det er ikke let for mig.

Mine gule

Jeg har nogen emner, som jeg nok altid ville markere som gule som spiller og (måske især) som spilleder.

Det er:

  • Harm to children
    Hvad snakker vi her? Hvor voldsomt og kan vi tale om hvordan vi har tænkt os at spille det? Jeg kan godt klare at børn kommer til skade (eller dør), men jeg vil helst ikke have at det bliver fortalt på meget voldsomme og chokkede måder
  • Romance Explicit
    Vi skal lige tale om hvad der forventes af dette spil. Hvordan vi gør det på en fornuftig måde. Jeg er meget monogam og har ikke lyst til at flirte med andre end min kone – også selvom det er i rollespil. Det kunne godt gøre det svært for mig at spille seriøst, men med et tydeligt ironisk lag eller anden afstand ville det være fint
  • Homophobia, Racisme og Sexism
    Det må gerne være i spillet, men jeg synes at man skal forhold sig kritisk til det. Jeg har tidligere skrevet et indlæg, som jeg mener forklarer hvorfor disse emner er gule for mig: https://sortforsyning.dk/2020/taenkt-dig-om-ogsaa-selvom-du-ikke-orker/
  • Self-harm, Torture, Miscarriage og Genocide
    Disse synes jeg at man kort bør vende ift. hvordan man udspille dem på en forsvarlig måde.

Min nuværende Vampire kampagne

Vi har ikke udfyldt et sådan skema i min nuværende kampagne, men jeg tænker at spørge de andre om vi ikke skal gøre det næste gang vi mødes. Selvom kampagnen har kørt i en del år og de fleste af os kender hinanden, så synes jeg det ville være fint at lige at tjekke om der er nogen røde eller gule emner.

 

Ørkennedturen

For lang tid siden skrev en flink arrangør fra Stockholm Scenario Festival at de gerne vil have Ørkenvandringen med på deres con. Det er jo en rar anerkendelse. Lige før den mail, nående jeg at pitche et helcon til Fastaval for at få medarrangører og medforfattere på ideen. En lille håndfuld mega seje folk faktisk viste interesse. Yay.

Men lige efter mailen fra Sverige gik jeg kold. Helt kold.

Radiotavshed

Jeg har ikke rigtig skrevet noget på min blog siden. Jeg har ikke svaret den flinke arrangør fra Stockholm eller de af mine venner som synes det kunne være sjovt at lave helcon sammen med mig. Jeg har kun lige holdt min vampirekampagne i gang som siden Fastaval har været ramt af aflysninger og derfor ikke ligefrem været super hårdt arbejde. For jeg er simpelthen gået kold. Måske er det fordi jeg endelig har vundet Otto for Bedste Scenarie. Jeg har lige siden at jeg vandt mine to første Ottoer for mange år siden drømt om hvilke seje ting jeg ville sige fra scenen, hvis jeg nogensinde kom derop igen. Og jeg fik sagt det. Jeg fik anerkendelse for at skrive scenarier, hvilket har været overraskede vigtigt for mig.

Og nu har jeg ikke rigtig lyst til det mere. Det er skørt, for jeg har lyst til at spille rollespil, jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg skal spille Vampire, men jeg har ikke rigtig lyst til at skrive Fastaval-scenarier. Jeg har ikke lyst til at tage til Stockholm og kører Ørkenvandringen – det er et krav at man selv, som forfatter deltager og kører ens scenarie på connen. Samtidig ved jeg godt at scenariet fortjener at komme ud i verden. Det fortjener at blive oversat og spillet og diskuteret af andre end bare dem der fik det at se på Fastaval.

Jeg ved at jeg får lyst til at skrive scenarier igen en dag, men jeg tror virkelig ikke at jeg sender en synopsis i år. Det er første gang i måske 15-20 år hvor jeg har det sådan. Jeg har tidligere holdt pauser fra scenarieskrivning, men det har altid været hårdt for mig ikke at sende en synopsis. Det føler jeg ikke at det er i år. Samtidig har jeg mega meget lyst til rollespil. Til at læse, forberede og spille det (både som spilleder og spiller).

Johs tager sig sammen (og fortæller om sin barndom)

Det føles mærkeligt. Både skræmmende og godt og dårligt og rart og forkert og mange andre ting på samme tid, hvor den dominerede følelse skifter fra dag til dag.

Jeg ved godt at det er åndssvagt at den der pris åbenbart har betydet så meget for mig. Jeg er jo en mand i 40’erne, men rollespil har bare været så vigtig en del af mit liv i så mange år. De fleste af mine gode barndoms og ungdoms minder handler bl.a. om rollespil. Her om sommeren kan jeg ikke bevæge mig ud i sommerlandet uden at et varmt fortov i en stille provinsby ikke minder mig om at gå fra en vens hus over til andens for at spille 10-15 timers nonstop Shadowrun eller ad&d eller Vampire eller WFRP 1st eller … i sommervarmen. Jeg har selvfølgelig masser af dejlige minder med mine unger og min kone og mange andre ting, som ikke er rollespil, men der er en uskyld i de tider (og dem var der mange af) hvor jeg brugte utrolig mange ferier og weekender på at spille rollespil, røge smøger og drikke cola.

Fastaval og Otto var i mange år en måde hvor det der rollespil kunne være noget mere end endeløse kampagner. Fordi et godt Fastavalscenarie ikke bare er fjol, fordi vi tager det seriøst og faktisk anerkender hinanden for godt lavet rollespil. Og i den sammenhæng er Bedste Scenarie den største anerkendelse man kan få. Nu drømmer jeg om endeløse sommere, hvor jeg kan spilde tiden med at spille Shadowrun.

Men først må jeg heller se at få skrevet til de der seje helconsfolk og til ham fra Stockholm Scenario Festival – med mindre nogen ønsker at spille mig i Stokholm til efteråret (jeg tror kun det er Anna der ved hvordan jeg ser ud).

Hexenjäger I: Vampirjäger på Fastaval 2020

Martin Svendsen og jeg har fået godkendt vores synopsis, så vi skal skrive et novellescenarie til Fastaval 2020.

Hexenjäger I: Vampirjäger

Det er en kort fantasy fortælling om vampyrer og hævn.

Vi følger 4 ødelagte skæbner og deres fra deres skæbnesvangre møder og opgør med en vampyr. Vi kommer både forbi Nulns kloakker, liebhaverhuse og en afsidesliggende landsby i Sylvania. Novellen låner mekanik fra Blades in the Dark-rollespillet, hvor man løbende former sin karakter gennem flashbacks, men bygger i høj grad på Warhammer Fantasy Roleplay i tone og stil.

Vi forsøger at i rammesætte spørgsmål, såsom:

Hvor mange er du villig til at ofre, for at du kan få hævn? Hvor langt er du villig til at gå? Og er du sikker på, at alt er som du tror?

2 timer pakket ind i en masse action, lidt mekanik og ingen terninger (eller andre tilfældighedsgeneratorer).

Basmand og mig

Till Fastaval 2004 skrev Martin og jeg scenariet “Sønner og sammen” sammen. Det var Martins andet Fastavalscenarie og mit første (faktisk var det kun mit andet scenarie, Martin havde allerede dengang skrevet et hav af scenarier til fx TRoA-con).

Hånden på hjertet, Sønner og sammen var ikke Ottomateriale, men på trods af sine fejl et fint lille scenarie. Derudover var det bomben at skrive sammen med Martin. Det var en god oplevelse og meget lærrigt. Jeg glæder mig meget til at skrive med lige netop dette scenarie, jeg glæder mig meget til at skrive med Martin igen og rigtig meget til at skrive lige netop dette scenarie sammen med Martin.

All love.