Martin Svendsen og jeg har fået godkendt vores synopsis, så vi skal skrive et novellescenarie til Fastaval 2020.
Hexenjäger I: Vampirjäger
Det er en kort fantasy fortælling om vampyrer og hævn.
Vi følger 4 ødelagte skæbner og deres fra deres skæbnesvangre møder og opgør med en vampyr. Vi kommer både forbi Nulns kloakker, liebhaverhuse og en afsidesliggende landsby i Sylvania. Novellen låner mekanik fra Blades in the Dark-rollespillet, hvor man løbende former sin karakter gennem flashbacks, men bygger i høj grad på Warhammer Fantasy Roleplay i tone og stil.
Vi forsøger at i rammesætte spørgsmål, såsom:
Hvor mange er du villig til at ofre, for at du kan få hævn? Hvor langt er du villig til at gå? Og er du sikker på, at alt er som du tror?
2 timer pakket ind i en masse action, lidt mekanik og ingen terninger (eller andre tilfældighedsgeneratorer).
Basmand og mig
Till Fastaval 2004 skrev Martin og jeg scenariet “Sønner og sammen” sammen. Det var Martins andet Fastavalscenarie og mit første (faktisk var det kun mit andet scenarie, Martin havde allerede dengang skrevet et hav af scenarier til fx TRoA-con).
Hånden på hjertet, Sønner og sammen var ikke Ottomateriale, men på trods af sine fejl et fint lille scenarie. Derudover var det bomben at skrive sammen med Martin. Det var en god oplevelse og meget lærrigt. Jeg glæder mig meget til at skrive med lige netop dette scenarie, jeg glæder mig meget til at skrive med Martin igen og rigtig meget til at skrive lige netop dette scenarie sammen med Martin.
All love.