Der er en låge og bag den er der non-human psykologi – nærmere bestemt hukommelse.
I Apocrypha Now, som er skrevet til 1st ed. og sådan ca. er en fantastisk ressource, er der et afsnit der hedder Non-Human Psychology. Heri kan man læse at elvere kun skal sove hver 3. nat, men når de gør sletter/glemmer de alle minderne af oplevelser, som er uvæsenlige at huske eller som er ubehaglige. Glemmeprocessen hedder Bran Wa Shin. På den måde bliver elverne en slags nietzscheanske übermensch, de går ikke rundt og fortryder handlinger eller nager sig ved ubetydelige ting gjord imod sig. De glemmer simpelhen det dårlige og får aldrig traumer. Selvom om noget forfærdeligt skete er elveren, efter hun har slettet mindet om det, ligeså friske på livet som før det skete. Hvilket gør dem til de livsnydende tossehoveder, som man elsker at hade/hader at elske.
Modsat elverne forsøger dværgene at huske alt – især erfaringer og ry/omdømme. Dværge klynger sig til deres disse, for hvad der end sker, om minen løber tør eller whatnot, så kan man ikke tage dværgens egenskaber, ry og ære fra hende. Dette binder dværgen på en helt anden måde moralsk end elveren. Det er blandt andet derfor dværge har det med at påtage sig trollslayer-bod, hvis de har handlet æreløst eller fejlet groft. Nietzsche ville kalde det for slavemoral, fordi det handler om ære og synd, men om Nietzsche ville bruge disse ord til en dværg (og overleve at gøre det) fortæller historien ikke noget om.