[23. dec] Weckers Bykort

Forlaget Wormianum har udgivet en lille kortsamling i A5-format. Den hedder Weckers Bykort – En kortsamling fra 1700-årene og er netop det.

En flink fyr der hedder Jens havde to bøger og så han gav mig den ene. Kortene er fantastiske. Først troede jeg at det var premierløjtnant Johan Friedrich Wecker selv der havde lavet optegnelserne til kortene, men iflg. forordet i bogen er der tale om en bearbejdning af en tidligere kortsamling, nemlig biskop Erik Ludvigsen Pontoppidan den yngres Den danske Atlas.

Jeg har tidligere beskrevet slutning af 1600talet, men hvis vi hopper nogle få årtier frem, så rammer vi tiden lige før oplysningstiden. Videnskaben og det mere og mere magtfulde borgerskabet er underlagt enevældens magtlogik – der vil bruge den første som instrument til at kontrollere den sidste.

Derfor skal købstæderne kortlægges – og her kunne man lave et fantastisk scenarie.

Kort over Aalborg

Et kort fra Wecker-samlingen.

 

Man spiller korttegner, der forsøger at kortlægge nogle byrum der ikke ønsker at underlægge sig. Modstanden er både menneskelig (npc’er) og fra abstrakte størrelser som naturen og kulturen. Måske spiller nogle af spillerne en række bipersoner, der er udtryk for abstrakte forskellige positioner.

Man kan vælge mellem at spille optegnelsen af fem byer, men behøver kun at spille de to eller tre. Det er små noveller der tematisk hænger sammen (og hvor nogle af personerne går igen), men ellers er enkelt stående.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.