Kategoriarkiv: Vrøvl, rollespil & tidsfordriv

[M&R] Slås med dyr

Hvilke dyr er fede at kæmpe imod?

Min nuværende fantasykampagne er inspireret af en A Game of Thronesk form for fantasy. Der er ikke gobliner eller orker, men der har eksisteret drager og måske endda iskæmper. Vi har mødt et mærkeligt folkefærd der kommer fra nogle øer i det ukendte hav imod øst også som ser ret anderledes ud. Nogen af dem er ret små, mørke i huden og har brede næser. Nogen af dem er meget store, også mørke i huden og måske en slags slavekriger. De har alle forskellige slangeartige tatoveringer i ansigtet (og måske på kroppen). På trods af deres anderledeshed har vi aldrig været i tvivl om om de var mennesker.

Så i stedet for møde og slås med monster så kæmper vores prinser og prinsesse imod dyr (og mennesker). Forrige spilgang var der tre chimpanser med knive, som de godt nok ikke kom i kamp med, men som havde dræbt Kong Wester. Chimpanserne og deres master var på kongsborgen under dække. De var en gave og de underholdende ved hoffet. Det var meningen at spillerne skulle gennemskue at de havde dræbt kongen, men desværre havde jeg kun beskrevet chimpanserne som “aber”, så spillerne havde forstillet sig at de var små aber. Derfor kom det som et chok (for spillerne) at de var dødensfarlige chimpanser og ikke små ufarlige aber i makak-størrelsen. At være præcis i ens beskrivelser er vigtig GM lærdom, som jeg nogen gange glemmer.

Sidste spilgang (som ikke er blevet rapporteret endnu) var spilpersonerne oppe imod fire bjørne i en noget der endte i en episk kamp, der formede hele spilgangen. Lig direwolfs i A Game of Throne er og opfører dyr i vores kampagnesetting ikke nødvendigvis ligesom de ville i virkeligheden. Bjørnene var ikke statsmæssigt farligere end de er beskrevet i World of Darkness, men de var nok mere krigeriske end bjørne er i virkeligheden. Ligesom jeg ikke tror at bjørne angriber i grupper af fire i den nordamerikanske natur.

 

Jeg regner med at bruge flere farlige dyr, som er lidt mere farlige end de måske er i virkeligheden og modtager gerne forslag til hvilke farlige dyr vores helte kan møde.

[M&R] Vinter

Om vinteren fortæller vi historier i stedet for at gå på eventyr. I de mørke måneder bringer vi ikke længere til huse, vi gør status og konsultere. I D&D og Warhammer er det typisk noget vi rollespiller os ud af. Eller det tror jeg, jeg har faktisk aldrig spillet at det var vinter i en D&D kampagne. I Pendragon og Mouse Guard er vinteren noget helt særligt, som der er særlige regler for.

I Pendragon, hvor man er adelig ridder, slår man terninger for hvordan det går med ens land og familie. Sønner og døtre bliver født, andre gange dør de, ens kone bliver syg og dør, dele af ens slot kollapser i en storm eller freak drageangreb og det går helt galt for ens husdyr. Vinteren er hård i Pendragon og det er vigtigt i de andre årstider bringe en rigdom (og evt. en kone) til huse, så man har noget at stå imod med næste vinter.

I Mouse Guard er vinteren en mere lykkelig tid. Man bliver udhvilet, ældre, træner lidt skills og man kan lave om i sine ”Traits” – egenskaber som du både skal rollespille og som også kan give dig plusser i særlige situationer.  Også sker forfremmelser også i løbet af vinteren.

Det gælder for begge spil at vinteren er en slags spil i spillet, hvis resultater får konsekvens for resten af spillet, men alligevel er ret anderledes type spil end hvad man ellers spiller i sin Pendragon/Mouse Guard kampagne. Jeg er vild med det og vil gerne bruge det i min egen kampagne.

Vi spiller ikke med traits og forfremmelser på samme måde som i Mouse Guard, plus vores spilpersoner ikke ejer land på samme måde som man gør i Pendragon. Vi spiller med World of Darkness systemet og her er det ikke umiddelbart meningen at man laver andre ting om vinteren end i de tre andre årstider, men jeg vil gerne forsøge alligevel. Og i World of Darkness er der de her sociale merits, som er en række rollespilsskabende merits og som ikke rigtig bliver brugt. Og de bliver aldrig købt i løbende kampagne, for der er så mange andre fede ting at bruge xp på. Det er synd – især fordi at mine spilleres spilpersoner er lidt svag på nogen sociale merits.

Derfor kan man stige i sociale merits i løbet af vinteren. Man har som gruppe fem chancer for at stige, fordi der er fem shots i vinteren og der er en mulig stigning per shot. Man skal altså fordele de fem slots imellem sig i gruppen.

De sociale merits man kan stige i er: Allies, Contacts, Fame, Mentor, Resources, Retainer og Status.

For at stige i en social merit skal en af de andre fortælle en historie om noget ens spilperson har gjort i løbet af året. Historien skal retfærdiggøre at man skal ha’ en stigning indenfor netop denne eller hin sociale merit. Historien må gerne være en genfortælling eller ligge sig op af noget vi allerede har spillet (om foråret, sommeren eller efteråret).

Når historien er god nok (hvilket vi beslutter i fællesskab) så slår de antal terninger man har i den sociale merit, hvis man ingen 8er,9er eller 10er slår så stiger man. Ellers skal man fortælle hvorfor man op trods af at havde lavet alle mulige super seje ting alligevel ikke har fået mere fame (en anden merit).

[M&R] 6. Afsnit: Monkey Business

Efterspilsrapport af Asger

Efterår: Kongen Wester er død, dræbt i sit sengeleje af adskillige knivstik. Sorg og usikkerhed breder sig i byen. Klokkerne bimler, og efter ligtog gennem byen, stedes kongen til hvile i Heltenes Sal, der er en overnaturlig stor bygning med mægtige statuer af tidernes helte og den sagnomspundne konge i nord. Raylan bliver klogere på sit sværds oprindelse, der viser sig at være en kopi af et de legendariske syv heltevåben. Originalen blev båret af helten Ramund den Lange.

Carhol følget stilles over for flere vanskelige opgaver. Arvefølgen efter kongens død er ikke klar, og det virker som om prinsesse Lydia og Sir Lard Snowmoor pønser på en magtovertagelse. Raylan’s mulige giftemål med Lydia er nu ude af billedet. Snowmoor vil regere indtil en ny regent er udpeget, hvilket tidligst kan ske til sommer.

Dernæst afslører Hakime, der er dyrepasser og har leveret gaver (tre aber og en elefant) til brylluppet mellem Junna Brinet og Jespor Albrand fra Vinewood familien, en påfaldende interesse for at få Tom Vinewood, der er ward og i familie med Adrian, ud af byen og hjem til Fitzberry. Efter kongens død er det ikke sikker for Tom at være i byen. Hakime forsøger at lokke Adrian ved at afsløre viden om Bruce Wickmont, der for nylig nær havde dræbt Adrian. Til gengæld skal Adrian hjælpe Tom. Få dage senere hører Adrian en dump lyd uden for sit vindue en sen aften – Bruce Wickmont hænger kniplet og bundet i fjerde sals høje. I et øjebliks febervildelse lykkes det Adrian at få hevet så hårdt i Bruce, at Bruce styrter til jorden og dør.

Prinsesse Lydia udspørger senere Adrian og Raylan om forløbet og aner, at ikke alle taler helt sandt.

Carhol følget vil ikke uden videre påtage sig den politiske risiko, det kan være at føre Tom ud af byen. Hakime afhøres derfor grundigt om sine motiver. Forhøret finder sted i Craigs gemakker. Under vejs i forhøret hører Raylan en mistænkelig lyd fra kaminen. Snarrådig og hurtig som han kan være flyver han til kaminen, rækker ud, og trækker en chimpanse bevæbnet med knive ned fra skorstenen. Det er nu afsløret, at Hakime med sine aber har dræbt kong Wester. Men i hvilket omfang han handlede på egne eller andres vegne overlades til bødlerne at finde ud af.

Carhol følget er helte – de har fundet morderen. Tom Vinewood bliver væbner for Graig, og følget begiver sig snart efter mod nord til Amberwood.

[M&R] Kongefamilierne

 

I Asks efterspilsrapport fra sidste spilgang var der ikke mindre end tre kongefamilier på spil. Jeg har derfor valgt at lave denne korte gennemgang af de syv kongefamilier ud fra hvem vi har mødt I vores spil.

Kort over kongedømmerne (klik for en større version)

Vores helte har mest rejst i Carhols område og Brinets område, men her er hvad vi har fået etableret om familierne:

 

Klik for større version

 

Er den vigtigste familie, da det er den spilpersonerne tilhører.

Første spilgang mødte vi Kong Graig Carhol, som vi ved er mild konge. Vi mødte kongens ene lillebror Warlas Carhol, men hans ældste bror (Jonas’ spilperson) var desværre ude på dannelsesrejse. Derudover mødte vi brødrene Kronprins Graig Hart Carhol (Rasmus) og  Raylan Carhol (Ask), som Kong Graig har fået med sin første kone Humphria. Vi mødte den uægte halvsøster Ester (Anders), som Kong Graig har fået med sandheksen Wyna, og den ældste af de yngste brødre, Adrian Carhol (Asger). Adrian har Kong Graig fået med sin anden kone Numna, der er Vinewood prinsesse.

Vi fik ikke mødt farmoderen Guile Joana Carhol og Numna Carhol, men de er på slottet. Søsteren Guile Carhol fik vi ikke etableret noget omkring, men brødrene Carl og Warlas er wants hos henholdsvis Vinewood og Crossford.

 

For 100 år siden var Wickmont et Carhol underhus, men har igennem en lang løsrivelseskamp, ja, løsrevet sig. De er Carhols arvefjende og ved spilstart er Rusmus’ spilperson Kronprins Graig Hart Carhol såret fra sammenstød med Wickmonts soldater ved den sydlige grænse.

Wickmont er ledt af Dronning Ailene Wickmont. Første spilgang får vi etableret at Wickmont og Carhol vil diskutere en fredsaftale i Carhols hovedstad Uzel.

Femte spilgang bliver det etableret at Wickmont har sendt Dronningens lillesøster Liza Wickmont til forhandlingerne. I Carhol-familien er Liza mest kendt som giftmorder. I samme spilgang møder spillerne Lizas søn Bruse Wickmont og han tager Adrian ud.

 

Kongeriget nord for Carhol er ledt af Brinet. Der har været krig, men det er mange mange år siden. Sidst har Brinet været i krig med Albrand og i slutningen af denne krig var Prins Raylan med på Brinets side. Der er altså et godt forhold mellem de to kongefamilier.

Brinet blev ledt af den nu just afdøde Kong Wester Brinet (5. spilgang). Han har døtre, men ingen levede sønner. Man kan læse mere om hans problemer i Asks beskrivelse af huset.

Vi har fået etableret to søstre: storesøster Lynda og lillesøstre Junna. Det er kun Lynda, som spilpersonerne har mødt. Junna er blevet gift med Jespor Albrand og de er flyttet til Amberwood sammen. I Brinets kongsgård har de tre wants: Bruse Wickmont, Tom Vinewood og Niclas Ashton.

 

Albrand

Albrand er et rytterfolk ledt af Nord Albrand, som kom ude øst fra og indtog en stor del af de syv kongeriger. Vi har endnu ikke mødt nogen Albrands i kampagnen endnu, men vi ved fra Asgers beskrivelse af dem at de er mange (Nord dykker flerkoneri og et hav af børn).

Vi har fået etableret at en af Nords sønner Jespor er blevet gift med Junna Brinet. Det har været en del af en fredsaftale.

 

Den eneste vi i spil har mødt fra Vinewood er Tom Vinewood som er want hos Brinet, men spillerne har ellers gode forbindelser til denne kongefamilie. Adrian og hans to brødres moder er Vinewood. Ligesom Adrian har været want hos dem og lillebror Carl er det stadigvæk. Carl Carhol er opkaldt efter sin morfar Kong Carl Vinewood.

Vinewood er et ungt hus, som gjorde oprør imod Crossford, da en paranoid Crossford prins forsøgte at får myrdet Vinewood-familien. Crossford prisen frygtede at Vinewoodfamilien, som i generationer tjente som admiraler for Crossford-konger, var blevet for magtfulde. Det var de måske også, for i dag er de et selvstændigt kongehus og råder over et væsen større område end Crossford.

Crossford

Er et gammelt hus, der er faldet. Lederen hedder Kong Edmund Crossford, men ellers har de ikke været særlig meget i spil. Spillernes lillebror Warlas er want hos Crossford i deres borg Drakheim ved byen Riverthrone.

 

Ashton

Købmandkongerne i øst. De løsrev sig fra Crossford, men de er stadigvæk mere købmænd end adelige. Det nuværende overhoved hedder Wardius Ashton. Læs Jonas’ beskrivelse af huset her. Ellers har spillerne kort støt på Niclas Ashton der er want hos Brinet (5. spilgang).

[M&R] 5. Afsnit: Kongen er død!

Efterspilsrapport af Ask

De forgående afsnit

Carhol følget fortsætter, efter megen forsinkelse, i fuld hast til brylluppet i Nord, men de ankommer for sent. Til festmiddag med Kong Wester Brinet diskuteres Carhol familiens overfald og Kong Wester lover at bringe urostifteren til ret. Senere samme aften, under privat audiens diskuter Kronprins Greig Carhol og Kong Wester giftemål mellem Raylan Carhol og Westers ældste datter Lynda Brinet. Dagen efter roder Adrian Carhol uklar med en af husets wards i gården. Den unge knøs hedder Bruse Wickmont og er søn af dronning Ailene Wickmonts søster Liza Wickmont. Bruse Wickmonts had vækker mistanke hos Carhol søskende, der beslutter sig for at undersøge sagen nærmere. Samtidig modtager Kronprins Greig brev fra kongen hvor der står at dronnigesøster Liza Wickmont netop er ankommet til Carhols kongsgård. Liza Wickmont har et ry som bl.a. giftmorder.

De huse vi har mødt.

 I samråd med familien beslutter Adrian sig for at undersøge Bruse Wickmonts gemakker for breve eller des lige der kan afsløre et plot imod Carhol. Adrian bliver imidlertid taget på fast gerning af Bruse Wickmont der trækker blankt og sårer ham dybt.  Bruse Wickmont flygter derefter og er ikke til at finde igen. Carhol familien hævder at Adrian kom for at forsone sig, men blev i stedet overfaldet på allermest nederdrægtig vis.

Samme aften går råbet gennem Brinetkongsgården “Kongen er død, kongen er død”.