Forfatterarkiv: Johs Busted

Fate Street

1 svar

Efter et mislykket forsøg med Marco Polo tv-serien, har jeg fået en række afsnit af Ripper Street under bæltet. Ripper Street foregår i Londons Whitechapel-distrikt kort tid efter seriemorderen Jack the Ripper er stoppet med sine aldrig opklaret mord. Altså i 1890’s victorianske England. Det er en aktion fuld kriminalserie, hvor der er smæk på kostymer, stemning, slåskampe, totur og mere eller mindre søgte krimimysterier. Selvom jeg ikke helt ved om det er for meget af det gode, så tror jeg at serien gør denne del fint nok.

Ripper Street

Der er til gengæld noget andet, som serien gør rigtig godt. Det er at aktualisere sine gennemgående personers (hovedpersonen + venner og familie) forhistorie. Serieforfatterne har valgt at der i forbindelse med alle krimimysterierne skal komme mere og mere frem om en af de gennemgående personers baggrundshistorier. Ligesom serien overordnede kvalitet kan jeg ikke helt gennemskue om baggrundshistorierne er for klichefyldte eller bare seje, men jeg synes den måde de bliver aktualiseret i serien er interessant. Særligt interessant ift. hvordan man bør bruge aspekter i rollespilssystemer der bygger på Fate-motoren. Aspekter er sætninger, som er centrale for ens spilfigur og som har en mekanisk funktion i Fate system.

ripperstreet

Et aspekt bliver aktiveret ved at spilleren invoker det (og får plus 2 til at tæske en voldsmand, fordi spilfiguren er ”fuld af retfærdig hævn overfor de mænd, dér”) eller ved at spillederen compeller aspektet. Når spillederen compeller betyder at situationen bliver mere problematisk for spilpersonen og spilleren bliver belønnet med et fatepoint. Spilleren vælger selvom om spilleren vil tag compel’en. I Ripper Street tager de altid compel’en. Sergeant Drake begår røveri, fordi han har ”soldatertiden mærkede mig” og Jackson/Judge leder den onde drengebandesleder hen til børnehjemmet, fordi han har ”beskyt for alt i verden Caitlin”.

 

Det er meget let at tænke Fate systemet ind i Ripper Street, hvilket ville gør det fedt at se for mig, som fatespilleder, men måske er det også det der gør serien lidt flad og kliché.

Kamandis verden

5 svar

I 70’erne skrev og tegnede Jack Kirby tegneserien Kamandi: The Last Boy on Earth. Jeg har aldrig læst den, men det er sådan ca. DC Comics svar på Abernes Planet, bare med flere racer af kloge dyr.

Man kan læse udgivelses- og baggrundshistorien mm., men man kan også bare nyde det her  fantastiske kort:

Kamandi

Klik for et større billede.

Der er så mange vilde ideer gemt i det kort. Kanga Rat Murder Society, Orangutan Surfung Civilizaition, Snow Wizards og Dominion of the Devils (Insect Revolution) er blot nogen af de fantastiske områder. Jeg har ingen idé, hvordan man kan bruge denne verden til en rollespilskampagne uden at det går helt amok. Det er måske ok.

(Jeg har fundet kortet og verden igennem en googlesøgning der førte mig til denne blog)

[Dec. 24] <3 Dresden Files

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 24., er det:

Dresden-Files-RPG-V1-V2

 

Vi er lige begyndt en Dresden Files kampagne med setting i Berlin. Vi er kun i gang med at lave byen, men indtilvidere er rigtig sjovt. Jeg har tidligere beskrevet Dresden Files som en blanding mellem Vampire the Masquerade og tegneserien Hellblazer. Fate er motor i systemet og det virker til at det går op i en højere enighed, Fate er fedt. Det er dog ikke kun Fate – det er Dresden Fate og jeg glæder mig især til at se hvordan magisystemet virker.

Jeg er ret forelsket i Dresden Files.

[Dec. 23] <3 Savage Worlds

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 23., er det:

SavageWorldfrontLogo4501 (1)

 

For et par år siden kørte jeg en mindre kampagne i Savage Worlds. Savage Worlds er et simpelt, let, hurtigt, godt og noget klassisk rollespilssystem der passer perfekt til lidt plup’ed kampagner. Desværre kan Fate Core meget af det samme og jeg vil som oftest vælge dette, men når/hvis vi bliver træt af aspekter, så står Savage World klar.

Savage World er et godt lille system.

[Dec. 22] <3 Sværd og Trolddom

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 22., er det:

troldmanden-fra-ildbjerget

Billedet er hugget fra Kristian

Kristian Bach Petersen kører en julekalender hvor han (og en håndfuld gæsteeventyrer) spiller sig igennem 24 Sværd og Trolddom bøger. Det er virkelig sjov læsning. Personligt har jeg faktisk ikke spillet så meget, men jeg husker spændende eventyr læst og spillet alene i mine forældres sommerhus i Blokhus eller sammen med min ven Klaus  i fælledshuset i bofælledsskabet . Jeg kunne rigtig godt lide den bog, hvor man styrer en hær, men den bedste oplevelse var på vores lokale bibliotek, hvor to større drenge spillede en bog – det var noget med et hulesystem. Det var efter jeg havde kigge på Drager og Dæmoner bogen, men før jeg spillede Viking med min mor. Den ene læste og holdt regnskab, den anden valgte og slog terningerne. Jeg sat og lyttede. Ham med terninger skulle på et tidspunkt hjem, så jeg overtog hans rolle, tog et par uheldige valg og døde. Fuck det var awesome – det var jo næsten rigtig rollespil.

Jeg elsker den fantasy verden som bøgerne er sat i, men regner ikke med at få tid til at spille nogen af dem igen.

Jeg bryder mig meget om Sværd og Trolddom.