Jeg er blevet tilmeldt Fastaval som nummer 401. Fordi min datter kom lidt før tiden, så regner jeg med at være der fra fredag eftermiddag til søndag dag. Festen er altså valgt fra i år, men til gengæld kan jeg nå en masse rollespil. Yay!
Har tilmeldt mig to som spilleder i to spil og som spiller i to/tre stykker. De kommer op som billedquiz når jeg ved mere om hvad jeg har fået.
Inden jeg skrev dette indlæg har jeg skrevet 353 indlæg og vi har sammen skrevet 1579 kommentarer på sortforsyning.dk
På nuværende tidspunkt består siden af en forside (denne) og to undersider, men der har været mange mange flere sider.
Forsyningen har haft et hav af kategorier, men i overgangen til dette designudtryk blev de omformet til tags. Så nu har jeg 282 tags og kun en kategori, nemlig: Vrøvl, rollespil og tidsfordriv.
Dert første indlæg er fra 28. september 2005 og jeg tror det er den ældste stadig kørende rollespilsblog på samme url (Peters blog er ældre end min, men han har flyttet internetadresse undervejs).
Dette er en synopsis til et af de scenarier, som jeg gerne vil skrive.
Det handlinger om en hobbitvalgkamp i Warhammer. Om vennetjenester, moralske kvababbelser, valgmatematik, men også om smukke demokratiske idealer.
Willow for president!
Hver fjerde år er der Stormoot i Hobbitprovinsen The Moot. Til stormoot’et mødes hobbitterne og løser de konflikter de ikke kan løse på lokalt plan. De diskutere og beslutter også de retningslinjer og love der skal gælde hele provinsen. Og så vælger de deres ”Ældste”, som er deres politiske leder og med i Imperiets kejsers råd af Elector Counts. De sidste 10 moots (altså 40 år!) er Ældste Hisme blevet valgt og genvalgt.
Til Stormoots har alle hobbitter taleret, men kun lokalt udvalgte hobbitter har stemmeret. Det er et valgmandssystem og de fleste valgmænd er organiseret i forbund.
Spillet starter tre måneder før næste Stormoot. Ældste Hisme fra Familieforbrundet er just død af alderdom. Så nu ser det største oppositionsforbund, Folkeforbundet, en mulighed for at vinde ældstevalget og magten i The Moot. Men det kræver meget arbejde for folkeforbundets kandidat og ikke mindst for hans hold af kævenyttige særlige medarbejder. Det er disse ”særlige medarbejder”, som spillerne spiller. Idealister, der nødt til at gøre demokratiets beskide arbejde. Spillet handler om hvad de må gøre for at få deres kandidat valgt.
I år er det ekstra vigtigt Moot, da hele Imperiet lige er kommet ud af en krig imod kaos og der er flere storpolitiske spørgsmål der skal diskuteres. Folkeforbundets kandidat skal ud og lave politiske handler i dette højspændte farvand. Hvem skal spilpersonerne satse på at få støtte fra? Veteranforbundet? Handels og vækstforbundet? Eller nogle af de mange løsgænger. Familieforbundet har selvfølgelig som udgangspunkt flest støtter, der er kun tre måneder til Moot’et, så der må rejse frem og tilbage over valgkræse for at mødes med valgmænd.
For at få matematikken til at gå op bliver det nødvendigt også at udfører nogle mere private handler og tjenester. Også moralsk problematiske og til tider voldelige. Det er de handler tager spilpersonerne sig af. Handler i demokratiets navn og med deres egen personlige idealer og moral som medgift.
Vælger spillerne løbende ”missioner” ud fra hvilke valgmænd de ønsker at besøge og forsøge at overtale ved hjælp af tjenester. Nogle valgmænd stemmer efter hvordan andre valgmænd stemmer, derfor har de forskellige valgmænd forskellig ”værdi”. Jo mere magtfulde de er, jo mere farlige og umoralske er tjenesterne selvfølgelig også. Der skal være mange flere ”missioner” end der er brug for, så spillerne har nogle historier at vælge imellem.
Samtidigt er der en folkeforbundskandidat, der kan rejse rundt. Lave skandaler og kan gøre det ekstra svært for spilpersonerne.
Det er vigtigt at spilpersonerne har noget på spil i denne valgkamp. Nogle idealer, som de bliver presset ift. Det er dette pres, som er det mest forfærdelige ved demokratiet overhovedet, som spillet handler.
Det handler om hobbitvalgkamp, så jo det skal være sjovt og komisk at spille. Men samtidigt skal de moralske overvejelser være nærværende og ”missionerne” skal være godt opbygget dramatisk.
Jeg har ikke digtet de vigtige politiske emner endnu og hvor de forskellige forbund står politisk, men jeg tænker valgkampen kommer til at handle om ting som:
(find gerne på flere).
Ville du synes det var interessant at spille?
Bør det i virkeligheden være en kampagne?
(og hvis det var ville du så være med til at spille den?).
Helcon: Her begynder det for alvor at blive pinligt.
Efter fire års pause tager jeg på fastaval igen. Måske er det fordi jeg arbejder som folkeskolelærervikar og alligevel har fri i påsken, måske er det fordi jeg alligevel spiller vildt meget rollespil i et miljø, hvor folk faktisk tager på Fastaval eller måske fordi jeg allerede her leger med tanken om at skrive scenarie. Nok en blanding.
Jeg melder mig til Fastaval og til at kører to scenarier: In Nomine Dai og Kattens vugge. Kattens vugge meldte jeg mig faktisk ikke til, men Jost, der er spillederansvarlig, ringer og overtalte mig til at kører det.
Mads Brynnum ringer også til mig, måske nok bare for at få min adresse. Men langt vigtigere er et opkald fra en anden Mads, nemlig min ven Mads Krog. Han ringer et par dage før valen, fordi dem der skulle lave helcon er hoppet fra. Nu står Fastaval med et rumhelconskoncept og en masse tilmeldte deltagere, men ikke til at kører det. Så hvis jeg vil være med til at lave det, så kommer jeg gratis på Fastaval og jeg få lov til at sove i helconslokalet. Selvfølgelig siger jeg ja.
I vanlig stil ender jeg med ikke at lave særlig meget i helcon. Dog er jeg med til at pynte fællessalen op med de fineste sorte plastiksække. I helconnet er rumfængselspræst, men fralægger mig hurtigt alt ansvar for selve spillet. De andre ender med at arbejde røven ud af bukserne, jeg tilbringer bare con’en i grimt tøj med barberet ise og er dumpinlig under banketten (men mere om det senere). Det skal dog lige siges at jeg ikke er den eneste der er gøglerpinlig i 2002. Fx er Klaus Meier med i og vinder en Miss Univers konkurrence.
Det er også på denne con, hvor Frederik NBH kommer op til mig og siger: ”hey er du ikke Anne KKs ven?”, situation der er med til at åbne rollespilsmiljøet for mig.
I det mindste forsøger jeg ikke på at score nogen i 2002.
.
Udover helcon skulle jeg kører to scenarie, men da der ikke er nok spillere på Kattens vugge ender jeg med at være spiller på det. Det er godt for jeg ville ikke havde kunnet spillede det. Til gengæld har jeg en eller anden heltespilleder fra København, hvis navn jeg har glemt. Fra hans måde at spillede scenariet lærer jeg utrolig meget om at spillede.
Inden da har jeg dog desværre spilledt In Nomine Dai. Jeg spilleder allerede dengang scenarier hurtigt, men da der står i scenarieteksten at scenarie bør lange x antal timer, så forsøger jeg at trække handlingen ud. Det bliver ikke en særlig vellykket oplevelse.
Og det er det. Jeg spiller nok ikke flere scenarier, fordi jeg skal lave helcon. Når jeg ser på programmet med scenarier som Bondemænd og biavlere, De fremmede, Elevator, Hvad natten bringer, Høst, Jagten på Skt. Cluberts Horn og Pest eller kolera bliver jeg helt sørgmodig over det.
Til banketten giver vi, os der laver helcon, os selv en pris. Det er så åndssvagt og dumt, men vi synes virkelig vi havde ”redet” Fastaval.
Efter Fastaval begynder jeg at bruge rpgforum og opdater at andre mener noget andet om vores helcon. Jeg har været på alle de efterfølgende Fastavaler.
The year of Lars Vilhelmsen.
Jeg går i 1. HF på Aalborg Katedralskole og er en fandens karl. Provinsautonom og spiller Vampire i TRoA. Nogle TRoAfolk skal på Fastaval og jeg skal da med. Har jo ligesom været der før, ikke?
På ’val møder jeg Lars Vilhelmsen, som jeg kender igennem hans ekskæreste Anne KK. Anne går jeg i klasse med, men hun var også værelsekammerat med min ekskæreste Clara, da de gik på efterskole sammen. Så Lars har mødt hinanden før, men vi har aldrig rigtig snakket sammen før. Det gør vi på Fastaval, fordi vi begge er tilmeldt vegetarmad. Det år er der så få vegetarer at vi vegetarerne spiser ved samme bord nede i køkkenet og selv er med til at bestemme ugens menu. Jeg husker det som vildt god mad og selskab. Under en af disse middage fortæller Lars om hans nye kæreste Anne (Vestergaard) og hvordan de e-mailer til hinanden. Det er sjovt, fordi Lars og Anne bliver sammen og er storesøster til min kæreste Maj. For resten har jeg allerede halvandet år inden været sammen med Maj første gang, men den forbindelse bliver først tydelig mange år efter.
1998 er et bedre år socialt end 1996, ikke mindst fordi jeg udover at få gode con-bekendtskaber også er del af en god TRoAklike. Det er en Fastaval fuld af oplevelser. Desværre husker jeg også en noget pinlig episode, hvor jeg forsøger at scorer en smuk kvinde. Det var i de tider, hvor der stadigvæk var lidt for lidt kvinder på Fastaval, så jeg husker det som om vi er nogle stykker der forsøger samtidigt. Pinligt. Jeg spiller også et Mafia Helcon som ikke er opgivet på Alexandria, men går ikke rigtig op i det.
.
Jeg husker Greenpeace 2056 som helt utrolig dårligt. Vi spiller med forfatteren og han kan ikke rigtig huske scenariet. Samtidigt er det et af de scenarier, hvor man skal gætte, hvad forfatteren vil havde en til at gøre for at komme videre i handlingen og det virker som om scenariestrukturen ikke helt hænger sammen. Da en af de andre spillere er nød til at forlade spillet, fordi han skal til magicturnering, er jeg med til at insistere på at vi virkelig ikke kan spille videre uden ham.
Til hverdag spiller jeg Vampire med Per Møller og Christian Nørgaard (ham fra Aalborg). De har lavet livet varulvelivet Ik’ mer pis! Jeg spiller autonom og keder mig ret meget. Selvom en del andre er glade for scenariet skal der gå mange år før jeg fatter at det er genren live som ikke virker for mig. Tror i dag at det for sin tid var et ok live, men at jeg nok bare ikke er liver.
Jeg har åbenbart valgt scenarier i alfabetisk rækkefølge for det næste scenarie jeg husker at havde spillet kommer lige efter de to andre (Greenpeace 2056, Ik’ mer pis!) i det oprindelige program. Det er Le Dernier Combat og min største oplevelse på valen. Da vores spilleder har været nødt til at forlade con’en finder infoen en ny spilleder, der altså ikke har læst scenariet. Han bruger to gange en halv time til at læse scenariet. En før vi gik i gang og en efter anden akt. Derudover spiller han røven ud af bukserne, så selvom han ikke lige kender alle detaljerne i scenariet er det super fedt.
Jeg spillede åbenbart kun tre scenarier og så alligevel ikke for jeg var også drive by npc i Max’ Var det narkoen eller kvinder… Scenariet der er en slags talk show og spillederen tog mig og andre der bare kom forbi på gangen ind for at være publikum. Vi stillede nogle spørgsmål og spillede på den måde med i et lille stykke tid.
Ellers var jeg med på banketten, hvor jeg diskuterede politik med en eller anden borgerlig rollespiller. Jeg husker det som en god oplevelse, men der skulle alligevel gå en del år før jeg tog på Fastaval igen.