Helcon: Her begynder det for alvor at blive pinligt.
Efter fire års pause tager jeg på fastaval igen. Måske er det fordi jeg arbejder som folkeskolelærervikar og alligevel har fri i påsken, måske er det fordi jeg alligevel spiller vildt meget rollespil i et miljø, hvor folk faktisk tager på Fastaval eller måske fordi jeg allerede her leger med tanken om at skrive scenarie. Nok en blanding.
Jeg melder mig til Fastaval og til at kører to scenarier: In Nomine Dai og Kattens vugge. Kattens vugge meldte jeg mig faktisk ikke til, men Jost, der er spillederansvarlig, ringer og overtalte mig til at kører det.
Mads Brynnum ringer også til mig, måske nok bare for at få min adresse. Men langt vigtigere er et opkald fra en anden Mads, nemlig min ven Mads Krog. Han ringer et par dage før valen, fordi dem der skulle lave helcon er hoppet fra. Nu står Fastaval med et rumhelconskoncept og en masse tilmeldte deltagere, men ikke til at kører det. Så hvis jeg vil være med til at lave det, så kommer jeg gratis på Fastaval og jeg få lov til at sove i helconslokalet. Selvfølgelig siger jeg ja.
I vanlig stil ender jeg med ikke at lave særlig meget i helcon. Dog er jeg med til at pynte fællessalen op med de fineste sorte plastiksække. I helconnet er rumfængselspræst, men fralægger mig hurtigt alt ansvar for selve spillet. De andre ender med at arbejde røven ud af bukserne, jeg tilbringer bare con’en i grimt tøj med barberet ise og er dumpinlig under banketten (men mere om det senere). Det skal dog lige siges at jeg ikke er den eneste der er gøglerpinlig i 2002. Fx er Klaus Meier med i og vinder en Miss Univers konkurrence.
Det er også på denne con, hvor Frederik NBH kommer op til mig og siger: ”hey er du ikke Anne KKs ven?”, situation der er med til at åbne rollespilsmiljøet for mig.
I det mindste forsøger jeg ikke på at score nogen i 2002.
.
Rollespil:
Udover helcon skulle jeg kører to scenarie, men da der ikke er nok spillere på Kattens vugge ender jeg med at være spiller på det. Det er godt for jeg ville ikke havde kunnet spillede det. Til gengæld har jeg en eller anden heltespilleder fra København, hvis navn jeg har glemt. Fra hans måde at spillede scenariet lærer jeg utrolig meget om at spillede.
Inden da har jeg dog desværre spilledt In Nomine Dai. Jeg spilleder allerede dengang scenarier hurtigt, men da der står i scenarieteksten at scenarie bør lange x antal timer, så forsøger jeg at trække handlingen ud. Det bliver ikke en særlig vellykket oplevelse.
Og det er det. Jeg spiller nok ikke flere scenarier, fordi jeg skal lave helcon. Når jeg ser på programmet med scenarier som Bondemænd og biavlere, De fremmede, Elevator, Hvad natten bringer, Høst, Jagten på Skt. Cluberts Horn og Pest eller kolera bliver jeg helt sørgmodig over det.
Til banketten giver vi, os der laver helcon, os selv en pris. Det er så åndssvagt og dumt, men vi synes virkelig vi havde ”redet” Fastaval.
Efter Fastaval begynder jeg at bruge rpgforum og opdater at andre mener noget andet om vores helcon. Jeg har været på alle de efterfølgende Fastavaler.
Hvornår begyndte vi at kissemisse på Fastaval?
Det gjorde vi til forfatterfest hos Frede på Trianglen kort før F2004.
Du talte om Sønner & døtre og din forhudsforsnævring.
Det er et godt scenarie – og det samme er Sønner og Døtre 🙂