Da jeg læste denne tråd på Story-games gik det op for mig at mit scenarie Slavehandleren fra Ascalon både kan opfattes som racistisk og sexistisk. Det har jeg det dårligt med, især fordi jeg kommer fra et land ikke ligefrem opfører sig superantiracitisk for tiden.
En folk fantastisk mennesker og jeg var ved at oversætte scenariet til engelsk så det kunne ramme et internationalt publikum. På trods af pauser i arbejdert er vi kommet ret langt. Det mangler bare det sidste layout så ville det være klart til ramme nettet, men pga. scenen med heksen og klasserne, så er den engelske version nu sat on hold.
Det var aldrig meningen at jeg ville skrive et sexistisk eller racistisk scenarie. I min hverdag forsøger jeg at være det modsatte. Men jeg forsøgte at skrive et liberalitisk Sword and Sorcery-scenarie. Imens jeg skrev scenariet tænkte jeg over problematikken. Jeg forestillede mig at jeg kunne skrive det som et ironisk værk, der blotlage den volds(forherligende) -logik vi ser i actionfilm. Når jeg læser scenariet nu er jeg usikker på det lykkes tydeligt nok eller om det blot var dårlig undskyldning for at give los for de indspiste sider af vores nationale kultur. En næsten voldelig kulturel logik, der til tider strømmer igennem mig, ligesom den åbenbart strømmer igennem regeringen gang på gang og ligesom den rammer Lars von Trier på det helt forkerete pressemøde.
S&S ikke politisk korrekt. Den første blev opfundet af hvide tradionalister i midt i en racekonfliktfyldt USA. I den tråd jeg linker til, skriver en fyr der kalde sig JDCorley:
The relevant bit to me seems to be consciousness. A lot of games are based in pulp genres that used racial stereotypes horrendously. Sword & sorcery is often garbage, but c’mon, we also have a whole game based on H.P. Lovecraft’s work, in which fucking a black person was literally hastening the end of the world. That’s where our roots are, like all our racist grandparents saying bizarre things at family dinners. It doesn’t mean we can’t love them, it does mean we have to take steps to help fix things.
Problemet er at Slavehandleren ikke et bevidst (nok) værk. Spørgsmålet er om jeg kan bevidstgøre det fx vedhjælp af et nyt forord (og hvad skulle der i såfald stå i det?)?
Om jeg skal skamme mig over at ha’ skrevet det?
Eller om jeg skal acceptere at scenariet simpelthen ikke kan forstås i udlandet (hvilket vel om noget er en nationalistisk forestilling).
Jeg kunne godt bruge lidt hjælp her.
Slavehandleren er fin. Scenen med heksen er så ekstremt over the top, at den er så godt som kønsundergravende virksomhed, som den er.
Man kan så diskutere om det er fucked up at have en række etniske klasser, i særdeleshed et slavefolk, men det er sat op til at blive leget med. Et “dette her er ikke PC” forord kunne nemt gøre mere skade end gavn, især hvis det blev til “jeg er ikke PC” (hvilket jeg ikke tror du ville sætte dig for at skrive, men det ville være nemt at skrive noget, hvor dét kunne læses). Og for mit priviligerede hvide øje ser selv slavefolket fint ud, fordi det sætter slaveri op til at blive leget med. Jeg tvivler ikke på at et røvhul vil kunne få tåkrummende ting ud af det, men det er altså ikke dem, man skal skrive for.
Du kunne måske skrive et par ord om at du ikke tror på fødte slaver i virkeligheden, men racistiske og sexistiske stereotyper kan forekomme pga. den litterære tradition. Jeg ville dog ikke råde dig til at give det for fremtrædende plads, for det er jo ikke det, slavehandleren går ud på.
Jeg kan ikke få linket til at virke, men min helt generelle kommentar (som du så må si for mine politiske holdninger) er, at amerikanske SG’ere er alt for overfølsomme over for den mindste smule, der kan tænkes at være stødende – og derfor gør de sig alle mulig krumspring, der irriterer mig som læser. Fx deres brug af personlige stednavne.
Jeg lagde ikke den mindste smule mærke til, at Slavehandleren skulle være specielt racistisk.
Jeg synes, du skal stå ved dit værk og lade det være det, det er.
Men nu kan jeg jo så på ingen måde erklære mig enig i dine vurderinger om racistiske tilbøjeligheder i DK – eller de indspiste sider af vores kultur 🙂
Hej,
Jeg fik linket til at virke og kom ind på diskussionen “[Sink] Some RPGs are not terribly non-white friendly”, da jeg loggede mig ind på siden.
Efter at have læst tråden synes jeg nu ikke, dit scenarie er specielt racistisk. Faktisk finder jeg tråden kuriøs i sig selv, da den er så fokuseret på sort -><- hvid, hvilket forankrer den i en helt specifik kontekst, nemlig den amerikanske, og trods bekymringen for at undgå at være racistiske, bliver de i stedet americentriske (helt uagtet, at der er en reel problemstilling omkring sorte og hvide i USA, og den i alle fald vil være rar at få taget under fornuftig behandling).
Et og andet sted må vi acceptere, at vi vanskeligt i rollespil kan transcendere problemer om etnicitet og køn, som vi kun vanskeligt kan transcendere uden for rollespil. Ikke at vi ikke skal gøre forsøget.
I min optik ville dit scenarie først blive chauvinistisk, hvis du ringeagtede en gruppe i scenariet (alle karakterer med en anden hudfarve har dårligere stats) eller ringeagtede spillerne i scenariet (spillere med en anden hudfarve ruller dårligt med terninger), men der er ikke krav fra den slags ting i scenariet, og scenariet forløber uændret uanset spillernes eller deres karakterers etniske baggrund. Skal man sætte fingeren et sted, kan man måske tænkes at sætte fingeren på nogle af klasserne eller birollerne.
Dog er der også denne kommentar i tråden:
Squidlord – kommentar #60
The irony of two (self-avowed) middle class white guys arguing over how hard black women have it is not lost on me.
So I turned to one — I just happened to have a black woman handy, you see — and asked if she felt disenfranchised by RPGs which don't exemplify her unique point of view, if she felt it was racist for white guys to write about white guys.
And after the inevitable 20min discussion of what RPGs are (not video games, though I allowed that was probably acceptable), she looked kind of sniffy and asked why wouldn't white guys write about white guys, since if she was playing a character she'd probably play a black woman since that's what she knows. I think she was actually more offended by the idea that a bunch of white guys were yammering at length about how she should be offended by stuff she couldn't care less about or sees any problem with.
Anvendelsen af pulp-genren er ikke i sig selv racistisk trods den historiske kontekst. Al 1800-tals litteratur ville også være racistisk ud fra den tilgang. Det er først, hvis vi forsøger at genskabe eller racismen i værkerne, at problemerne opstår. Når Troels og jeg morer os med pulp-elementer i vores Legenden om …-serie har vi netop valgt bevidst ikke at rekonstruere de chauvinistiske sider af genren, men genren i sig selv kan anvendes fint. Hvis vi fastholdt at kvinder var skrøbelige væsner, der skal passes på at af en machomand, ville vi have et problem.
Det forekommer mig netop at være JDCorleys pointe: Vi skal anerkende, ikke censurere, den kedelige side af vores fortid og gå videre derfra. Umiddelbart forekommer det mig, at dit scenarie gør noget af det samme: Vi kommer fra en kultur, hvor voldsforherligende historier er normen og helt acceptable, mens antydningen af en brystvorte er anslaget til ramaskrig.
Umiddelbart ser jeg ingen grund til at skamme sig over scenariet, og skulle der løsnes op for nogle ting – sådan rent teoretisk – kunne du gå ind og kigge på din brug af "man" og referencer til kulør – såfremt der er nogen. Hvis forordet er en oversættelse af det, der er skrevet til det danske scenarie, ville jeg nok overveje at omskrive det, om ikke andet så bare for at tage højde for scenariets nye målgruppe.
Derudover vil en oversættelse og udbredelse på engelsk måske være gavnligt, da det vil hjælpe os til at se, hvordan vores opfattelser af køn og race og etnicitet ser ud i andres øjne, hvilket vil være sundt at få problematiseret (ikke at vi derfor skal tilstræbe chauvisnime i vore tekster, men snarere tage højde for lokale omstændigheder, og undlade at gætte os frem til, hvad blik udefra vil mene, og i stedet give dem en chance for at fortælle os det).
Og ganske apropos dit indlæg er der denne tråd hos nordmændene: http://www.n4f.no/forum/showthread.php?t=10962
Det, du er ude efter her er nok ikke tyve mennesker, der siger, at de absolut ikke kan se noget problematisk ved SfA og at politisk korrekthed er pubad-idr-ulækset. Så altså: Jeg kunne godt lide SfA[*] og jeg kan godt se, at Sword & Sorcery-genren har nogle dybt problematiske ting i sig. Det havde absolut ikke slået mig, at der var problemer med SfA, men nu har jeg nok også tænkt mindre over det end du har.
Når Sword & Sorcery har nogle racistiske og sexistiske rødder, kan det give racistisk og sexistiske elementer i spillet på (mindst) to måder: Enten fordi scenariet/systemet/etc opfordrer til det, eller fordi spillerne selv forventer, at rigtig S&S skal indeholde vampede troldkvinde-babes og halvtmenneskelige sorte primitive.
Hvad er det, du gerne vil gøre med SfA som et Sword & Sorcery-scenarie? Sørge for, at det understøtter spil, der ikke er racismebekræftende? Sørge for, at det ikke understøtter spil, som er racismebekræftende? Det sidste er nok pænt svært at opnå.
Du kunne prøve at se på, hvordan andre har håndteret samme problem? Jeg synes In A Wicked Age er et spændende eksempel på et spil, der laver Sword & Sorcery på en målbevidst “piger må også godt have det sjovt”-agtig måde[**]. Det kan stadig sagtens understøtte sexistisk spil, men det understøtter helt afgjort ikke-sexistisk spil, og den måde, det gør det på, er ved konstant at rive det i næsen på spillerne, at det er muligt at spille seje kvinderoller, der er rå og spændende og aktive. (Det er for resten en af de ting, der gør kanon-oraklerne i IAWA 300 gange sejere end de fleste fan-orakler).
Hvis jeg var dig (og det er jeg ikke) ville jeg måske gå samme vej. Give Nordboen en illustration af en badass valkyriedame og Nekropolitaneren en illustration af en sort mand. Stramme lidt op på ordvalg hist og her. Det er ikke en hey presto-løsning, men det giver et signal om, at alle godt må have det sjovt her.
(Og jo, jeg kan godt se, at hashashineren måske er problematisk, men jeg ville være fristet til at beholde den alligevel, for den er sej)
[*] Nej, virkelig, anne? Kunne du lide Slavehandleren fra Ascalon?
[**] Og du vælger et Vincent Baker-spil som eksempel? Vi er alle sammen meget forbløffede.
Og hvis jeg må have lov til at pirke lidt til dine antagelser: Scenen med heksen – er den lige så problematisk, hvis du tænker dig, at spilpersonerne er fire kvinder og to mænd? Syv kvinder? Hvis scenarieteksten siger, at heksen vil knalde med en af spilpersonerne, men ikke siger, at det nødvendigvis skal være en mand? (det gør den pt)
For mig at se, er det en “sex er klamt”-scene, snarere end en “tøser er klamme”-scene, men det er måske fordi min defaulttænkning altid er, at spilpersoner er af hunkøn.
Jeg er ret enig med Peter – jeg synes ikke Slaverhandleren kræver et særligt forord eller en art undskyldning.
Også udenfor SG-miljøet ”elsker” nogen rollespillere at piske en stemning op omkring den slag problematikker. Indenfor den sidste måned er jeg faldet over debatter om hvorfor ”alle beskrivelser af mellemøstlige- og afrikanske kulturer i fantasy settings er racistiske” og ”hvorfor bliver så mange kvinde spiddet i Lamentations of The Flame Princess-illustrationerne?”. På mig virker det som diskussioner og forargelse for diskussionen/forargelsens skyld – hvis man er hell bent på at misforstå og føle sig krænket, så skal man nok blive det. Jeg tror og håber dog, at størstedelen af det forhåbentlig store publikum til The Slavetrader from Ascalon vil kunne se homagen og holde af den for det den er, som skrevet.
Det er også en mulighed at skrive en klassisk amerikansk disclaimer, hvor du siger noget om at du ikke vil opfordrer til brug af stoffer, racisme, sexisme, vold, dårlig sex med hekse og kamp med kæmpeedderkopper. Men jeg syntes det er noget sludder. Det er fiktion, og det må gå lige så langt det vil.
Ift. Asbjørn’s forslag:
Man kunne krydre den klassiske disclaimer med disse muligheder (der ikke udelukker hinanden):
– Tag tykt pis på amerikansk PC-bullshit. (Det er nok prøvet før).
– Kommentér, som du gør ovenfor, at du – grundet nuværende politiske klima hvor sarkasme ift. afsindige national-socialistiske holdninger er svært at opfange – vil pointere hvor du står.
– At eg. hekse-scene kan tolkes sexistisk, men at næsten enhver kamp-scene i ethvert spil (og film) på samme hvis kan tolkes volds-forherligende.
– Gør det klart i afsnittet om Sword and Sorcery, at genren er dybt problematisk, og som helt klart kan bruges til (som Anne pointerer) at være et racistisk møgsvin med. Det kunne Nietzsche også, og det var ikke hans skyld (må jeg anbefale en afsnits-titel i stil med “Krigserklæring”?) Det er allerede et godt afsnit, og det er – mener jeg – det helt rigtige sted at tage diskussionen op.
–
PS: Gamle Moshe vender tilbage til Warshawa efter krigen. Alle er væk – hans familie, hans naboer, alt! Han slipper sin kuffert og kigger mod himlen: “Herre, jeg er stolt og taknemmelig over at være af dit udvalgte folk. Men kan du ikke vælge nogle andre i et par tusinde år?”
En kortfattet forklaring/afklaring kunne være på sin plads, men Slavehandleren behøver ingen undskyldning.
Og en lille bøn: Lad for det vilkårlige univers’ skyld være med at sige “haha, se hvor politisk ukorrekt jeg er”. Det er sådan en trist og indebrændt ting at sige, og det ville slet ikke passe ind i en sammenhæng der bobler af så meget glæde som SfA.
Jeg er af den holdning at hvis man begynder ned ad glidebanen med revisionistisk politisk korrekthed, så er det selvcensur og skidt for både en selv og omverdenen.
Man skal være meget obs på om man omskriver fortiden for at få den til at passe med nutidens moral, det synes jeg er usund praksis og værre end utilsigtede racistiske undertoner fra en svunden tid. Det første er på dine skuldre, det andet på dine kilders.
Jeg synes det er blevet lidt for moderne at alt der er gammelt automatisk er besmittet med alverdens ondskab og at den oplyste liberalistiske lighed er eviggyldig. Hvis ikke du kan stå inde for det du har lavet, så brænd det og sværg aldrig at lave noget igen.
Du skal altid skrive til dit publikum. Din engelske oversættelse er ikke til Fastaval-folket. Derfor kan der være god grund til at lave nogle ændringer, som passer til den nye målgruppe. Der er ingen grund til at lave et von Trier-fan’sk protestmanifest, hvor du mellem linjerne siger, at amerikanerne er nogle forstokkede puritanere, der ikke forstår os frisindede skandinaver. Der er heller ingen grund til at undskylde eller forklare scenariet. I stedet kan du lave nogle små ændringer – nøjagtigt som du gør det, når du kører det for en spilgruppe, og du kan fornemme, hvor langt du kan gå, før du overskrider deres grænser.
De fleste danskere har svært ved at forstå, hvorfor politisk ukorrekthed ikke altid er morsomt. Et godt eksempel er Skandlines hættemåge-reklame, som de fleste danskere synes blot er lidt harmløs spas, men som også kan ses som dybt frastødende racisme. I Danmark har vi været heldige, at de store borgerrettighedskampe er blevet udkæmpet i andre lande. Vi havde ingen sorte i 1960’erne, og de homoseksuelle kom ind under venstrefløjens vinger på godt og ondt. Men det betyder også, at vi ikke har haft debatter, der kunne afstikke grænserne for, hvad der er ok i hvilke sammenhænge.
I Slavehandleren er det ikke er problem, at der er et folk, der er født som slaver, medmindre du antyder, at de er slaver, fordi de for eksempel er for dumme til andet.
Heksen, tja hvis man byttede kønnene om, så det var en ækel gammel mand, der ville have sex med en af kvinderne? I begge tilfælde er det elementet af sex mod sin vilje og lyst, der er centralt snarere end kønsroller, men jeg kan heller ikke huske præcist hvordan scenen er formuleret.
Om ikke andet synes jeg, det i først omgang er vigtigere at få lavet oversættelsen – med det nye publikum for øje – og så tage de diskussioner der måtte komme ud af det og blive klogere. Man ved sjældent, hvad der støder folk, før man har stødt dem et par gange.
P.S. Der var en anden lang diskussion om race og rollespil på Gnome Stew for noget tid siden: http://www.gnomestew.com/crock-pot/why-are-most-gamers-in-the-us-white-and-male
Pingback: [SfA] What is Sword & Sorcery? < Sort Forsyning
Tak alle sammen, der er rigtig mange gode pointer at læse her.
Troels: Jeg ville aldrig være stolt over at ikke være PC. Jeg mener ikke det er cool at være dum at høre på og forsøger så vidt som muligt at lade være med at være det (det går ikke altid lige godt).
Peter: I Times blev Arizona sammenlignet med Danmark (iht. de nye profilinglove i AZ og genoprettelsen af grænsekontrollen i DK). Der kom et ramaskrig fra Arizona, fordi de ikke ville sammenlignes med DK, som de opfattede som et helt vildt fremmedfjendsk. Det er ikke kun i USA at vi opfattes som fremmedfjendske. Vi har ikke verdens bedste brand ude i verden pt. I den her sammenhæng – for mig – handler det ikke om vi i virkeligheden er fremmedfjendske eller ej, men det handler om at jeg bør tænke over hvad jeg skriver, når vi nu opfattes sådan af resten af verden.
Morten: Du er fuld af gode pointer. Jeg ved dog ikke hvordan jeg har det med at tag en for holdet, hvis det betyder at jeg skal udstilles som racist.
Morten og Jesper: Det ville være smart med en længere redigering af scenariet inden jeg giver det til resten af verden, men jeg gider simpelthen ikke. Hvis jeg både skal skrive scenariet igennem igen og layout det, så kommer det aldrig ud. Derudover vil jeg gerne vise dem hvordan vi formulere scenarier i DK (altså tag lidt for holdet).
Anne og Jesper: God pointe med heksescenen.
Jeg er bange for at en mandig sexfikser heks ikke gør det bedre (det ville om noget være at udstille en steroidtypisk homo). Problemet som scenen står nu, er at heksen vil ha’ en spilpersonernes sæd. For mig handler scenen om frygten for at slå sig ned og binde sig, men desværre udstiller det kvinden som hende den lumske der vil binde den stærke mand med trolddom. Det er sgu lidt sexistisk og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med den.
Oliver: Noget af det første man lærer på filosofi, er at glidebane-argumenter er nogle af de dårligste argumenter. Bare fordi man ændre mening og mener noget nyt, så betyder ikke at man ikke kan sige stop igen og sætte grænsen et nyt sted. Du har ret i at jeg bør stå ved mit værk.
Tak alle sammen. Diskussionen bør ikke stoppe her.
Jespers post er rigtig god, men lad for Knuds skyld være med at lave heksen om til en ulækker gammel mand, der vil i seng med en kvindelig spilperson. For det første er du ikke sikker på, der er nogen kvindelige spilpersoner og for det andet så bare nej i syvende potens. Det ville bare være træls og trættende.
Jeg læste slet ikke heksescenen som “frygten for at binde sig”, men rent som “sex er ulækkert”. Det er nok fordi jeg meget ser S&S som en pubertær genre, hvor frygt for at binde sig er en mere voksen ting. Skægt.
Jeg kan godt forstå du har nogle bekymringer når det kommer til, hvordan du fremstiller eksempelvis et folk af slaver. Men der hvor jeg ikke forstår PC er når alle karakterer skal afspejle det korrekte billede. Heksen er en klam og manipulerende so. Sådan nogen findes der altså i verden, og det må være ok de optræder i fiktion uden man skriver, at man ikke mener at alle kvinder er sådan. Endsige alle gamle mennesker eller folk der praktiserer hekse-religioner, eller sytten andre grupper der kunne føle sig stødt over din beskrivelse af heksen.
Slavefolket kan jeg bedre se et potentielt problem ved. Jeg husker ikke scenariets detaljer, men der er nogle spørgsmål hvor jeg ville sige det kunne være problematisk:
-Fremstiller det slavefolket som sorte, for så kan det opfattes som om det er deres naturlige plads? Det var ikke min opfattelse da jeg læste det, jeg tænkte mere germaner-Conan der skubber det der store hjul og så jøderne i Ægypten.
-Fremstår slavefolket som om de er tilfredse med deres plads i verden, altså at de fra naturens hånd er skabt til at slave for andre? Jeg mindes at jeg, da jeg skulle spille en af dem savnede information omkring hvor utilfredse og undertrykte de opfattede sig. Der kunne man måske skrive lidt ind.
-Har slavefolket karakteristika som stereotypiserer dem negativt? Ja, sådan kan man godt opfatte deres store styrke. Igen, jeg tænkte Conan der skubber til den der dims i 20 år, og så tror pokker da at han bliver stærk. Men sorte er blevet fremstillet som stærke og dumme nok gange til det måske er uheldigt. Hvis du også havde givet dem rytmesans var den helt gal.
Jeg er glad for vi har frikendt mig fra sexismeanklagen, jeg har intet imod, hvis folk læser scenen som et angreb på gamle mennesker.
I den danske version af Slavefolk står der:
“De adskiller sig fra andre slaver ved,
at de er født som slaver og ikke kender
deres etniske ophav. Slavefolk kommer
alle steder og ingen steder fra. De
kan være tavse, stærke arbejdere eller
storsnakkende, filosofiske rådgivere.De
dygtigste slavefolk er begge dele.”
Altså ingenting om rytmesans og det selvom den redbox hack race de er bygget over (en bjørn) faktisk har en evne der hedder rockmusic, hvor hun animere sten og grus vha. musik.
Til gengæld får jeg skrevet at slavefolket ikke kender deres “ikke kender
deres etniske ophav” og at de kan være “tavse, stærke arbejdere eller
storsnakkende, filosofiske rådgivere.”. Jeg forstår dem som en samblanding og forherligelse af slags slaver der har været.
Hashshashiner er måske mere problematisk:
“I den vandløse ørken under østens
nådesløse sol mærkede lærlingen den
første tredjedel af 1000 hemmeligheder.
På en bjergtop lige under himmelens tag
hviskede hans lotusædende læremester
ham den næste tredjedel. I de krogede
gyder i sultanens stad lærte han, da
næsten udlært, den sidste tredjedel af
hemmelighederne – på nær en.
Den sidste hemmelighed, nummer 1000,
lærte snigmorderen, da han stod over
sultanens kun 4 årige søns livløse krop.”
Ørken, lotusædende læremester og sultan – plus at han er pisse ond. I en tid, hvor den strukturelle ondskab netop er fra mellemøsten.
SUK.
Hej Johs,
Ikke problematisk, men en god udfordring 🙂
Det er en kort tekst, og det forekommer mig, at den må let kunne omskrives til at have et mindre mellemøstligt islæt. Til gengæld er hashineren en interessant orientalistisk konstruktion.
Man kunne måske begynde med at fremhæve, at hashashinere kommer fra overalt i verden for at blive oplært i hashashiner-ordnens kunst?
Ligeledes kunne man måske fremhæve, at hashashinere oplæres alle mulige forskellige steder rundt om i verden? Der er allerede ørken, bjerge og by?
– En ørken i østen, et bjerg i vesten og en by i syden?
Sultan kan måske erstattes med regent eller konge, som er svært at sætte nogle bestemte steder.
På denne måde er hashashinerne nu snarere en international terrorbevægelse, suk.
Problemet er, at de fleste lejemorderkulte, som findes i pop-kulturen er orientale: ninjaer fra Japan, Kali-mordere fra Indien, assassinere fra Mellemøsten samtidig med at det generiske billede af en terrorist er mellemøstlig, mens vestlige morderordner er specialist militærenheder (grønne beretter, MI-6, 007-agenter, Navy Seals).
Dog var ninjaer den store ting i 80’erne, og der var mange ‘American Ninjas’ i den periode (mængden af film fra den periode er imponerende, det er kvaliteten ikke).
Jeg er ikke af den opfattelse at “genre-pastiché” skal undskyldes.
Men der skal gennemgående være en klar adskillelse af forfatterens egne synspunkter og den virkelighed som spillet fremstiller.
Som Jesper skriver, så skal man skrive til sit publikum. Og hvis publikummet er mere fintfølende end den relativt liberale fastaval-gænger, så er det måske på sin plads med en disclaimer for at sætte alting på plads lige fra starten.
Uden et slavefolk er der vel heller ikke muligheden for at lave en historie om et oprør imod deres herrer og deres undertrykkende civilisation?
Jeg har ikke læst Slavehandleren eller spillet det, så jeg ved ikke om det behandler emnet civilsation vs. vildmand, men det er vist den tolkning som gennemgribende gør Sword & Sorcery mere acceptabel i det moderne samfund, og knap så meget, “hvid mand imod alle sortsmuskende væsner…”
For det første synes jeg du skulle tag og læse/spille Slavehandleren. Det er et godt scenarie.
Der en helt klar civilsationskritik i scenariet, så på det område skulle jeg være pænt dækket ind.
Ja, læs det. Det er et rigtigt godt scenarie og en fornøjelse at læse. Og skulle man få chancen for at spille det en anden gang ødelægger det ikke meget at man har læst det allerede. Så meget handler det heller ikke om plottet.