[Providence] Juno

Hvis du har tænkt dig at spille med i kampagnen bør du nok ikke læse videre.

I dette indlæg vil jeg mine tanker omkring første kapitel i den 1938er superhelte cthulhu kampagne, som jeg er ved at bygge.
Du kan læse mere om kampagnen her.

I dette indlæg vil jeg præsentere endnu en vigtig aktør i Providence okkulte miljø, nemlig Moster Juno.

Mothers of the american revolution

Flere af spilpersonernes mødre er medlem af den patriotiske kvindeorganisation ”Mothers of the American Revolution” (MAR). For at være medlem af MAR skal man være åndeligefterkommer af de ”Founding Mothers” og derfor indstillet på at den amerikanske revolution er en uafsluttet proces. USA er verdens bedste nation, men den er endnu ikke perfekt. Noget der er ekstra tydeligt i 30erne. MAR hjælper til (gen)opbygningen af landet igennem utrætteligt frivilligt arbejde: fx deres ugentlige suppekøkken i West End bydelen. MAR er en ikke-politisk og ikke-religiøs bevægelse, men dog er de alle sammen enten konservative demokratiske katolikker eller konservative republikanske protestanter (yankees).

I en menneskealder har Moster Juno været leder af MAR, Providence, og de fleste af spilpersonerne kender sikkert den stolte, men også meget venlige, gammel dame. Hun boer i et gammelt slidt byhus på College Hill, der er stort nok til at der kan blive holdt MAR-styrergruppemøder (en eller flere af spilpersonernes mødre er med her). Når alle MAR’erne mødes sker det i en lokal kirke, St. Augustine.

 

 

Moster Juno er almoderlig, bedrevidende heks, der bliver mere og mere interesseret i spillerne jo mere hun finder ud af at de er noget særligt. Hun har på bedste New England’sk facon handlet med okkulte kræfter for at kunne hjælpe sine medmennesker. Udover hun udøver ”normal” urte-hekse-magi, så har hun også forsøgt sig med fremmaninger af USA’s revolutionære helte. Det skete fordi hun begyndte at se spøgelser. De spøgelser, hun ser, bære de samme røde uniformer som den engelske kolonimagt bar.

Det er ikke gået så godt med fremmaningerne og nu forsøger hun at rette op på sine tidligere fejl igennem sin altruistiske forening. Ligesom hun arbejder på et ritual, hvor hun forsøger at få fremmanet den revolutionære amerikanske ånd. Moster Juno kommer i spil, fordi James King får vores helte til at undersøge MAR’s hus i Summit, hvor det for alvor gik gal med en fremmaning. King ved der er noget helt galt der oppe, men ikke hvad.

Moster Juno er udtryk for den farlige form for kvindelighed, der ikke er seksuelt, men overmoderligt. Måske er hun symbol på en (neo)liberal kritik af New Deal.

Referencer: Lovecraft, Hekse, Forbudt viden, (kampen imod) Imperialismen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *