Tag-arkiv: Rollespil/Virkelighed

Da Forgeteorien åbnede dansk rollespil

Et art jubilæumsskrift, uden nogen særlig anledning.

Von Fischer holder Forgeskole på sine mørke steder. Det eneste negative man kan sige om det projekt, er hvorfor først nu? 😉 Det er først lige startet, så man kan stadigvæk godt nå at være med. Det er en virkelig grundig indgang til det der Forge noget. Smukt, pædagogisk og enkelt uden at blive forenklet eller overpædagogisk. Tak Per (og Lehman som han linker til).

Nå men, en lille spin-off konstatering fra Kristoffer er rigtig interessant. For Kristoffer får skrevet i forbindelse med forklaringen på noget der bliver kaldt “the lumpley Principle” i Forge terminologi:

”…og det er tankevækkende at se det formuleret, selv om pointen burde være ret åbenlys.” (Her).

Læs resten

Go play

For meget snak og alt for lidt spil. Jeg laver alt andet end at få spillet rollespil nuher – og det er lidt træls. Jeg skriver ting på nettet som jeg fortryder. Møder fantastiske mennesker som flytter væk. Starter på et studie som interessant, udoverskueligt og dog så fattigt (det er vildt hvor få penge KUA har iforhold til AU) og læser en virkelig stræk bog for tiden (Dennis Gade Kofods Brøndtjætten – man skulle næsten tro han var Bornholmer).

Men på trods af dette liv i den, for en dorsk akademier som mig, hurdige bane, så mangler der noget. Det er snart tid til rollespil. Det er vigtigere at spille end at diskutere rollespil.

.

10 år og fuld fart frem – nu skal der fortælling på drengen.

Edit: Sat links ind til anmeldelsen af Brøndtjætten.

meta/real-blanding

Det er ikke nogen hemmelighed at der er et (eller flere) metaplaner når man spiller rollespil. Det er blevet gennemkneppet til døde i forsøg, diskussioner og derefter i jokes. Fx husker jeg med glæde mig og Magnus’ ETA-plan-joke fra Orkon 85 (eller noget i den stil). Det var en lykkelig tid, men det fortalte også noget om at metaplanerne, som noget nyt og frækt var forbi. Nu bruges de lystigt væk – det er ok der er et andet plan end selve spillet som man skal forholde sig til. Faktisk er der mange af vores projekter der ikke kan fungere, hvis vi ikke bruger metaplan-tænkning. Jeg skriver “-tænkning” fordi der selvfølgelig altid er et metaplan. Det er noget af ideen med metaplaner. “-tænkning” er når vi er bevidste om dette plan og bruger det. En opløsning af planet er umuligt. Jeg vil altid være Johs – også selvom jeg virkelig virkelig forsøger at tro noget andet. Også selvom jeg er gal. Vi ikke hvad vi selv tror, vi er ikke hvad andre tror, vi er det mørke dialektikken udspringer fra. Det er blot Hegel, baby, så se ikke så duperet ud 🙂

Men hvorom alting er, så er det tilsyneladende nu blot et værktøj som så mange andre. Der allermest kommer til udtryk fra så forskellige sider som teaterdrengene og terningetøserne. Et scenarie har også et real plan – det er der hvor fortællingen foregår. Det er der hvor min spilperson lever og oplever verden. Der hvor han dræber prinsesser og knepper drager. Fortællingens realplan.

I mit nye scenarie(-oplæg) “Billy er i Vietnam” arbejder jeg også med metaplanet, men ikke med metaplan-tænkning. Det er hverken italesat i scenarieteksten eller tænkt af mig selv. Der var der imod min ven KSP der opdagede det, efter jeg havde sat ham til at læse lortet. For det er sådan i BEiV at hver spiller har en tematik som spilleren skal sætte nogen historier op indenfor. For en spiller er det fx en voldstematik en anden en sexstematik. Men de historie hvor man sætter denne tematik op er ens figur/spilperson ikke hovedperson i og heller ikke nødvendigvis med i, for den sags skyld. Dog er tematikkerne bundet til spilpersonerne. Hvilket tematik jeg som spiller skal holde mig indenfor er afhængig af hvilken spilperson jeg har. Denne tematik afspejler sig i min spilperson, det er noget min spilperson går og roder med (om man vil). Så jeg (spilleren – metaplanet) fortæller en historien, hvor en anden spillers spilperson (realplanet) er hovedperson, men som har en tematisk forbindelse til min spilperson (realplanet).

Hvis vi leger at vi formalisere det. Jeg er spiller A, du spiller spilperson b og jeg spiller spilperson a. A er på metaplanet. a og b er på realplanet. Så går den tematisk forbindelse fra a til b igennem A. Eller mere formaliseret:

a-> A -> b

a (min spilperson) har et problem med vold. A (jeg som spiller) bestemmer at b (din spilperson) skal opleve noget hvor han er voldlig.

Og hvad så? Siger du måske kære læser (< - det er så pjalt med direkte tale til læseren). Ja, hvad så? KSP udtrykte det bedst i telefonen til mig, da han sagde noget i stil med: "Spillerne går på den måde ind i et rum, når de har læst spilpersonerne. Et metaplan, hvor man er Jake [red.: en af spilpersonerne i scenariet] også når man ikke er Jake. Pga voldstematikken. Det er en blanding. Det er sejt nok!" .

Ja, det er sejt nok bare jeg selv havde set det og gjort det med vilje. Især fordi det ikke er italesat og derfor kun foregår på et irrationel plan. Der hvor manipulation virkelig kommer til sin ret 😉

Desuden har KSP overbeviste mig også om at jeg skal arbejde videre med spilmekanikken i “Billy er i Vietnam”. Eller faktisk bare forklare den bedre. Men at jeg ikke skal lave om på fortællingen og spilpersonerne. Jeg vil gøre som KSP siger – han har ret.

Edit: Jeg har blot skriftet en variable i formalisering, så den forhåbentligt bliver mere intuitiv.

Et lille hul igennem

1

Min (ellers fine nye og hvide) nye Macbook laver nogle meget dramatiske lyde, så den er allerede på sit andet værkstedsbesøg, for samme problem. Det betyder at jeg ikke er så meget på nettet som før, derfor er der heller ikke kommet efter poster op her. Det er jeg lidt ked af.

Men det betyder ikke at der ikke sker noget. Jeg skal jo lave noget arbejde for fastaval sammen med Mette og det er fedt at rode med. Dog er det lidt stressende ikke at kunne bruge internettet som kommunikationsværktøj. Men det er jo et problem der (forhåbentligt) går over. Om ikke andet få man en ny computer, hvis den gamle kommer på værkstedet tre gange. Jeg er oppe på to nu. Det er bare det, at det er 10 arbejdsdage hver gang.

“Think different – MacLuftcomputer for de virkelig kreative der blot behøver at forestille sig en computer”

2

Udover Fastaval så spiller jeg også og snakker om rollespil. Igår lærte jeg rigtig meget af en samtale med Frederik og Olle, ude ved Frederik. For første gang forstår jeg det der oprør imod den svenske friformsoprør. Fedt med forskellige kulturer. Derudover skal jeg spille imorgen. Det bliver til noget Prime Time som opvarmning til vores 10 årskampange. Ideen er at vi spiller nogle små ting (forskellige scenarier, systemer og ideer) inden vi går i kødet på Historien, der skal kunne bærer 10 års spil. Vi har haft første møde og er enig om at det er Historien der skal være samlingspunktet for kampangen. Sådan at hverken folks spilpersoner eller deres positioner i de narrative strukturer (position som i at man enten kan være spiller eller spilleder som position) der er det faste.

Det bliver fedt.

Jeg vil prøve at finde et hul til internettet når vi har spillet imorgen.