Rpgforum holder sommerferie, så jeg er kommer til at læse en del på liveforum. Nu er det meget lang tid siden jeg har arrangeret live, og næste lige så lang tid siden jeg har spillet det, men jeg mener at den der krop er rocker vigtig i rollespil. Derfor var jeg også i blandt dem der klappede i hænderne, da alt rollespil blev til rollespil på fastaval. Komputerrollespil er for mig ikke rollespil, men jeg vil ikke udelukke at det kan blive det – men indtil da er alt rollespil netop defineret som rollespil på valen. Rocker.

Men hvorfor har jeg hold mig væk fra den mere kropslige del af rollespillet? Jo, det er faktisk noget det man kalder for “større, vildere, mere” i forhold til sommerscenarierne. Det hængere nemlig sammen med noget der forekommer som en næsten analforskruget fokusering på fysisk realisme, for mig. Alt skal ligne det det giver sig ud for. Om ideen hænger sammen er, igen for mig at se, næsten ligegyldigt.

Sommerscenarier har per definition dårlige historie – set fra den meninge deltager i forhold til de andre scenarier vi kender (det være sig live eller ej). Dette er ikke en post, der handler om at sige svin til alle de seje folk, der kæmper for at lave et fedt sommerscenarie. For jeg kender en del der gør sådanne ting. Og jeg synes de er seje og de arbejder hårdt kan jeg se. Nej, det handler mere om at jeg ikke synes den dersens fysiske realisme er dét, der gør det for mig. Alt respekt for dem det gør det for, men jeg forstår det ikke. Ligesom scelleri, som jeg synes man skulle havde opgivet allerede inden den første nordborer førte det imod sin eller dejlige mund. Nogle er helt pattede med den der fugt/grønsag/smagsforbryelse – sjovt nok – især sexuelt understimulerende husmødre der har for meget tid, vodka og tomatjusie på hånden. Repekst til dem, de skal også havde noget at give sig til. I alle fald indtil revolusionen kommer giver dem noget ordentligt arbejde eller arbejdersex eller et eller andet.
Men hvor om alting er. Så siger Claus Raasted noget meget fornuftigt på Liveforum noget rigtig rigtig fornuftig. Han skriver nemlig at der måske er for mange menneskelige omkostninger ved “større, vildere og mere” ideologien. Folk brænder nemlig ud – hvilket bare ikke holder. Så måske skulle man prøve noget radikalt andet indenfor dansk live. Nemlig “lavere, mildere og mindre”! Minimalisme indenfor dansk fysisk rollespil.

Der har tidligere (i forbindelse med sidste Fastaval) været en diskussion om mulighederne for at spille fysisk på Fastaval med de skole omgivelser der er på connen. Det var en interessant diskussion. Og det var i denne forbindelse jeg sammen med Magnus fik ideen om at lave et fysisk scenarie til Fastaval. Vi fik kun snakket lidt om det over msn – men min forestilling var noget med symboler. Man kan påstå at Maja og Ryans Persona allerede har arbejdet med symboler ved sine masker. Hvilket også er lidt rigtigt, men det er stadigvæk bundet af en fysisk realisme – ligesom at den onde ikke må være ond, fordi han/hun er ond i psykologisk realisme. Men nogle gange er historien bare bedre, hvis den onde blot er ond. Og hvis symbolerne ikke har nogen in-game forklaring (hvilket maskerne har i Persona). Jeg mener selvfølgelig ikke at det er en fejl i Persona. Nej, Persona er værdifuld i sig selv. Men udover denne værdi, har det åbnet op for en symbolsk minimalisme eller fysisk irealisme. Det kunne være fed, med et fysisk spil hvor alle var i hvid i et hvid rum. Så kunne alle kommunikerne deres status, navn, job, familieforhold og andre sociale tegn/symboler i fx favede badges. Der kunne være tegn/symboler for hvor de var i verden. Måske abstrakt så når man stod under A’et så var man hjemme. Så selvom to der ikke er familie eller bare bor sammen står der, så er de begge hjemme sammen. På trods af det ikke giver umiddelbar mening. Og en fortælling kan springe frem af den situation. Så kunne kroppen netop kunne komme til sin ret også. For der er ikke noget middelaldre -tøj/-huse/-heste/-orcer som den kan gennem sig bag. Den er der som krop i hvid og badges.

Og man kunne lave et system så man kunne sætte nye badges på folk. Men måske kun humør-badges. Så en spiller kunne møde en anden. Og spiller nummer 1 har et “ked-af-det”-badge, han/hun giver det til spiller nummer 2 og siger Du ser da lidt ked af det ud, er der noget i vejen? Og spiller nummer 2 er nødt til at spille ked-af-det pga badgeset og svare med grådekvaltstemme Nej, jeg har det sådan… ok… eller… det er bare fordi [en forklaring på det mørke humør følger]… En ny fin fortælling kommer i stand – på trods af det fysiske.

Jeg tror der er mange andre muligeheder for dansk rollespil og det er dumt at kun vælge en ud af mange måde at spille på.