Rpgforum holder sommerferie, så jeg er kommer til at læse en del på liveforum. Nu er det meget lang tid siden jeg har arrangeret live, og næste lige så lang tid siden jeg har spillet det, men jeg mener at den der krop er rocker vigtig i rollespil. Derfor var jeg også i blandt dem der klappede i hænderne, da alt rollespil blev til rollespil på fastaval. Komputerrollespil er for mig ikke rollespil, men jeg vil ikke udelukke at det kan blive det – men indtil da er alt rollespil netop defineret som rollespil på valen. Rocker.
Men hvorfor har jeg hold mig væk fra den mere kropslige del af rollespillet? Jo, det er faktisk noget det man kalder for “større, vildere, mere” i forhold til sommerscenarierne. Det hængere nemlig sammen med noget der forekommer som en næsten analforskruget fokusering på fysisk realisme, for mig. Alt skal ligne det det giver sig ud for. Om ideen hænger sammen er, igen for mig at se, næsten ligegyldigt.
Sommerscenarier har per definition dårlige historie – set fra den meninge deltager i forhold til de andre scenarier vi kender (det være sig live eller ej). Dette er ikke en post, der handler om at sige svin til alle de seje folk, der kæmper for at lave et fedt sommerscenarie. For jeg kender en del der gør sådanne ting. Og jeg synes de er seje og de arbejder hårdt kan jeg se. Nej, det handler mere om at jeg ikke synes den dersens fysiske realisme er dét, der gør det for mig. Alt respekt for dem det gør det for, men jeg forstår det ikke. Ligesom scelleri, som jeg synes man skulle havde opgivet allerede inden den første nordborer førte det imod sin eller dejlige mund. Nogle er helt pattede med den der fugt/grønsag/smagsforbryelse – sjovt nok – især sexuelt understimulerende husmødre der har for meget tid, vodka og tomatjusie på hånden. Repekst til dem, de skal også havde noget at give sig til. I alle fald indtil revolusionen kommer giver dem noget ordentligt arbejde eller arbejdersex eller et eller andet.
Men hvor om alting er. Så siger Claus Raasted noget meget fornuftigt på Liveforum noget rigtig rigtig fornuftig. Han skriver nemlig at der måske er for mange menneskelige omkostninger ved “større, vildere og mere” ideologien. Folk brænder nemlig ud – hvilket bare ikke holder. Så måske skulle man prøve noget radikalt andet indenfor dansk live. Nemlig “lavere, mildere og mindre”! Minimalisme indenfor dansk fysisk rollespil.
Der har tidligere (i forbindelse med sidste Fastaval) været en diskussion om mulighederne for at spille fysisk på Fastaval med de skole omgivelser der er på connen. Det var en interessant diskussion. Og det var i denne forbindelse jeg sammen med Magnus fik ideen om at lave et fysisk scenarie til Fastaval. Vi fik kun snakket lidt om det over msn – men min forestilling var noget med symboler. Man kan påstå at Maja og Ryans Persona allerede har arbejdet med symboler ved sine masker. Hvilket også er lidt rigtigt, men det er stadigvæk bundet af en fysisk realisme – ligesom at den onde ikke må være ond, fordi han/hun er ond i psykologisk realisme. Men nogle gange er historien bare bedre, hvis den onde blot er ond. Og hvis symbolerne ikke har nogen in-game forklaring (hvilket maskerne har i Persona). Jeg mener selvfølgelig ikke at det er en fejl i Persona. Nej, Persona er værdifuld i sig selv. Men udover denne værdi, har det åbnet op for en symbolsk minimalisme eller fysisk irealisme. Det kunne være fed, med et fysisk spil hvor alle var i hvid i et hvid rum. Så kunne alle kommunikerne deres status, navn, job, familieforhold og andre sociale tegn/symboler i fx favede badges. Der kunne være tegn/symboler for hvor de var i verden. Måske abstrakt så når man stod under A’et så var man hjemme. Så selvom to der ikke er familie eller bare bor sammen står der, så er de begge hjemme sammen. På trods af det ikke giver umiddelbar mening. Og en fortælling kan springe frem af den situation. Så kunne kroppen netop kunne komme til sin ret også. For der er ikke noget middelaldre -tøj/-huse/-heste/-orcer som den kan gennem sig bag. Den er der som krop i hvid og badges.
Og man kunne lave et system så man kunne sætte nye badges på folk. Men måske kun humør-badges. Så en spiller kunne møde en anden. Og spiller nummer 1 har et “ked-af-det”-badge, han/hun giver det til spiller nummer 2 og siger Du ser da lidt ked af det ud, er der noget i vejen? Og spiller nummer 2 er nødt til at spille ked-af-det pga badgeset og svare med grådekvaltstemme Nej, jeg har det sådan… ok… eller… det er bare fordi [en forklaring på det mørke humør følger]… En ny fin fortælling kommer i stand – på trods af det fysiske.
Jeg tror der er mange andre muligeheder for dansk rollespil og det er dumt at kun vælge en ud af mange måde at spille på.
Det er derfor jeg kan lide dig… du har jo så evigt ret omkring live, det er nogenlunde den samme diskussion jeg har haft med de andre. Live har en stor fan skare der elsker realismen i live og vil næsten død for at sikre den. det betyder at arrangørens “eventyr” villighed er begrænset af frygten for ikke at tiltrække spillerne til deres stort opsatte scenarier.
Den typiske danske liverollespiller er meget konservativ på grænsen til det reaktionær omkring at pille ved de fysiske regler og ramme i deres stort opsatte fristrukturede leg. De er bange! bange for at deres hobby skal udvikle sig, frygten for at de ikke er 100% medejere af deres historie. de er jeg forgetøser hele bundt…
Og der formulerede du det vist bedre end jeg kunne gøre. Men faktisk er det jo ikke noget problem, hvis bare de laver deres og andre (fx os) laver vores. Problemerne opstår fx når vi så vil værdisætte andres scenarie udfra vores egne værdier. For her er det smag og behag. Det er i virkeligheden rocker respektløst, ikke at accepter den anden som anden på den måde. Min kritik er derfor faktisk ikke rettet imod de der sommerlive, for jeg kan jo bare blive væk, hvis det ikke er min kop te, hvilket jeg så gør, men min kritik er rettet imod at der ikke er alternativer, som fx minimalistiske sætop.
Man kunne også skrive lidt og den der tre deling. Men hey har vi ligesom ikke set den?
Hej Johs
Jubii lad os tale om laiv! Er lige kommet hjem fra Lef et velfungerende sommerlaiv i en tilpas størrelse som viste at spil og setting sagtens kan gå fornuftigt hånd i hånd.
Nåh men til det du skriver. Du starter med at tale om at de fysiske rammer – det jeg vil kalde illusionen – ikke har den store betydning for mig. Fair nok, jeg er ikke enig (se ad 1), og så alligevel (se ad 2). Lad mig forklare:
ad 1) Illusionen er sammen med det direkte fysiske spil og antallet af spillere det som overordnet for mig adskiller Laiv og “almindelig” rollespil – og ja, jeg ser en adskillelse. De to former for rollespil er tæt på hinanden, men jeg mener faktisk at som der som idealtyper er tale om to medier eller i hvert fald vidt forskellige genre. De fleste scenarier lægger sig dog lidt mellem begge stole. En fed illusion som f.eks. ubåden i det et par år gamle ubådsscenarie er et sådan – eller illusionen i scenariet zombie, kan give utroligt meget til spillet og min oplevelse (og jeg er IKKE indlevelsesspiller). Det hele bliver bare sådan lidt mere lækkert. Så for mig: Illusionen er noget at det som gør laiv fedt og anderledes end almindelig rollespil.
ad 2) men men men: en god illusion gør ikke et fedt scenarie. I ubåden var illusionen til 13, rollerne og intrigerne til 6. Og det giver altså ikke 9.5 i snit. Det giver nærmere 8 i spiloplevelse. Nu taler vi sommerlaiv og her gør det samme sig gældende. “Fedt nok at dine sko er snøret på ægte middelaldermaner, men ved du hvad din rolle stinker – så fuck dine sko!”. Dansk laivs største problem er for mig at se fokusset på illusionen. I mange år har det skulle være en tendens mod større, mere korrekt (hvad det så end er).
Og hvad er så min pointe? Det er fair nok at man vil have en fed illusion, men der hvor oplevelsen virkelig kan forbedres for mig er via. bedre roller, en bedre historie og ja nytænkning – nye former for laiv. Her mener jeg con-liav´et kan bidrage med meget, for som regel er der ikke mulighed for at lave den fede setting. Derfor kan arrangørernes krudt (jfr. Claus´ indlæg) bruges på noget andet – bedre roller, federe historie osv…
Sad og skrev mit indlæg og så nåede i lige to…
Magnus: konservatisme og leg – to af dine ynglings ord. Nej jeg køber ikke den med at folk er bange, konservative måske, men jeg tror slet og ret at mange er ikke indser mulighederne i mediet – hvis vi skal smide en negativ label på “dem” (hvem de der “dem” så end er?) så er de fastlåste, fastlåste i en trend og tankesæt om hvad deres hobby er og ikke er.
Jeg tror nu problemet er at der så er flere end to medier eller genre inden for rollespil. Men som grundgenre er det det samme – tror jeg. Men det er en kategoridiskussion og kategorier er altid lidt i stykker.
Men faktisk er vi nok mest uenig på det begrebslige plan, Kristo. Eller tager jeg fejl? Jeg kan godt se at en ubåd er en god setting og illusion. Fint. Men der kan også være en pointe i at netop arbejde anderledes med live. Ikke dermed sagt at alt live skal være sådan herefter, men der findes altså også abstrakt teater – som stadigvæk giver mening. Fx synes jeg at danseteater, hvor fantatisk jeg end finder det, er rocker abstrakt.
Det kropslige kan godt være lige mere abstrakt og det kan måske give os en frihed som live kunne bruge til at komme ud af den dogmatisk position den har sat sig i. Hvor folk enten vil gå tilbage til sådan som de lavede det i 86 eller med mere ægte sko.
Det findes også i andet rollespil. Fx når jeg læser i et scenarie at ham den onde er ond fordi et eller andet, som spillerne aldrig bliver fortalt. Hvorfor fortæller man mig det? Det er også en eller anden forestilling om at det giver mig noget at vide det. Måske tror man at jeg som spilleder så er bedre rustet til at spille figuren. Det er jeg ikke. For mig er det lettere blot at spille en ond figur end en ond figur der er sådan fordi han ikke måtte blive længe oppe om fredagen. At virkeligheden så nok mere er noget med, at der er grunde til mennesker “onde”/slette handlinger er en anden sag – og for fortællingen ligegyldig.
Selvfølgelig kan det ikke blot lige overførres. Men nogle gange binder vi os for meget i vores tankemønster. Synes jeg.
“Dem” er altid problematisk begreb at bruge, men meget vigtigt i en fælles idetitetdannelse tror jeg. SÅ lad os bruge det om ikke andet så som et abstrakt begreb – ala jøden som Zizek.
Du tager ikke fejl. Vi er ikke uenig – måske lidt i def. af forskellen mellem laiv og almindelig rollespil, men det er evigt ligegyldigt, og så det med om illusionen er fedt eller ej. Men fuck det. Du og Magnus har en god sag. Der skal laves anderledes laiv – basta. Fastaval kunne være fanebærer for dette, men hvis det skal ud til masserne af gøglere, skal det ikke ske i “vores” (hvem vi så end er ;)) regi, men som et scenarie slået op på laivforum og al det tjubang…
Badges er – by the way – en super spændende idé…
ps. vil du med Magnus og mig i byen i aften Kjøbenhavner ??
Tror helt sikkert du – og i hvis grad Raasted – har fat i noget her Johs. Jeg har før diskuteret re-enactment kontra laiv med bl.a. Morten Greis, og denne diskussion falder i mine øjne lidt ind under samme emner.
Hvis man hele tiden tilnærmer sig den absolutte realisme, så tror jeg sgu man ender over i noget der ikke har super meget at gøre med den forståelse af rollespil, som jeg har. Virker til dels som et forsøg på at sætte suspension of disbelief ud af fuinktion, eller nærmere gøre det unødvendigt, men hvor går historien så hen?
Sad tilfældigvis i nat og læste artiklen ‘School of Flour, Developing methodology through eight experimental larps’ af Mike Pohjola fra Knuedepunkt 2005, som i høj grad beskæftiger sig med det samme. Her forsøges der at indføre et skel mellem spillernes oplevelse af et givent element og så spilpersonernes oplevelse af selvsamme. Bl.a. omtales der et scenarie, der foregik i et rum fuldt af mel, oplyst af en grøn lampe, hvori spilpersonerne udgjorde en cancer-terapi gruppe. Spillerne fik at vide, at deres personer ikke så noget mærkeligt i tilstedeværelsen af melet, hvilket så muliggjorde at melet kunne bruges aktivt i scenariet, uden at personerne behøver bruge energi på at tage stilling til hvorfor det var til stede. På et eller andet plan vel det samme, som at være ond fordi man er ond, nothing more. Vel en eller anden form for deflating af ‘plottet’, for at sætte selve fortællingen i hovedsædet i stedet.
Og badges lyder fedt. Flere af dem.
Jeps! Det er netop der jeg gerne vil hen. Kan faktisk godt huske at jeg har hørt om den der artikel før. Måske skulle jeg læses den. Ligger Knuedebogen på nettet?
Det bunder ud i uvidenhed og frygten for udvikling af deres egen hobby. du har en større masse der skal mobiliseres i forhold til at eksperimentere med mediet. hvis man tager et større scenarie udenfor fastaval regi, det er et få tal af de kbhsk livefolk som komme på fastaval(jeg ved godt at vi er begyndt at hive dem med)
er der en stor Risko for at scenariet synker fordi at ens spillerskare ikke er villige til at udforske mediet, du og jeg kristo ved jo godt er der er virkelig mange “rollespilnarkomaner” som ikke ønske udvikling de har den oplevelse de vil have og de ønsker ikke at bidrage til andet end egen nydelse og der i ryger deres risikovillighed.
Jeg håber på at der kan komme flere liverollespil på fastaval og og det kan skabe nogle ringe i vandet på liveforum.
Jeg ved godt at der er meget udviklingspotentiale i fastaval, men når det ikek når mængderne så er det nærmest forspildt. de skal udover fastaval opføres for de indfødte kannibaler, for de gamle og de nye kometer på livescene så pøblen også gerne vil prøve det … de skal tvinges til udvikling!
Vi laver et live scenarie sgu!
Den sidste stor udvikling udenfor illusion er 700% det er ikke meget der sker.
Jeg har adresser til bøgerne fra 03, 04 og 05, kan lige sende dig dem.
Og Magnus, fantastisk avantgarde leninistisk holdning til udviklingspotentialet i live… keep rocking..
Der er ikke noget i vejen med Lenin eller…
Har jeg heller ikke sagt der er… Eller… Tjaaa
Hej – jeg blander mig lige 😉
Hvis I virkelig vil Rocke så kontakt arrangørerne af Knudepunkt 07 (i Danmark). Inden selve konferencen er der A week in Denmark, hvor deltagerne bor en uge i Kbh. og oplever byen. I den forbindelse skal der også være nogle lives og der vil være gale finner, nordmænd og svenskere galore, som vil elske at lege med badges eller hvad I finder på. Koordinator på AwiD er Jesper Bruun (jb@knudepunkt.org).
God fornøjelse,
Martin
PS: En af grundene, tror jeg, til at mange af de der arrangerer de store fantasy-lives ikke er interesserede i at eksperimentere er at det endnu ikke er lykkedes at lave det ultimative naturalistiske fantasy-scenarie. Det er det der driver mange, og er vel naturligt nok hvis man ser på hvordan andre medier udvikler sig.
Som Magnus siger er et stort live også noget mere besværligt at afholde end et table-top scenarie – ikke mindst kan det gå grueligt galt økonomisk. Det afholder nok også en del.
Der er også mange spillere der er meget lykkelige for det de har og ikke har noget behov for eksperimenter. At tilskrive manglen på udvikling “Frygt og uvidenhed” er ihvertfald, med al respekt, noget arrogant.
Faktisk syens jeg heller ikke at det er så vigtigt hvorfor folk gør som de gør. Det er jo heller ikke fordi der er noget i vejen med sommerscenarierne, hvis det er det man vil. 😀
Denne tanke opstod mere den anden vej rundt ved mig. Nemlig med udgangspunkt i en diskussion der var ligeefter fastaval i forbindelse med Jespers anmeldelse af conen på liveform (gider ikke lige finde den her. Den er ellers fint skrevet og der er meget rigtigt i den, selvom Jesper stadigvæk er meget glad for live/bord-opdelingen der.).
Men forbindelse med den anmeldelse var der en diskussion om, om man overhovedet kan lave “ordentlige” livescenarier på en skole til en con. Det mener jeg godt man kan, men ikke hvis formålet er det samme som ved sommerscenarierne. Eller det kan man måske godt, men så skal man bare spille en skoleklasse og det er ligesom gjort i LVE’s “ungdommens et eller andet”.
Så var det jeg tænkte: “hvad er det der gør at det er ok at spille bordrollespil på en skole i provinsen?”. Fordi vi er de bedste og mest vederhæftige historier! Basta 😉
Jeg skal lige overskue mit live inden jeg beslutter mig for hvornår det skal laves til. Jeg vil gerne, men det er vigtigere at være scenarieansvarlig for fastaval og tage mine eksamener samtidig. 😀 Men nu ser vi. Hvornår er kundepunkt?
Og velkommen til Martin:D
Jo tak!
Det foregår i Februar, præcis dato kendes ikke da de ikke har booket stedet endnu.
Jeg er helt enig i at det er mere interessant at diskutere hvad der kan lade sig gøre end hvorfor andre ikke gør det, kunne bare ikke lade Magnus post hænge 😉
Personligt ville jeg synes at det var spændende med nogle scenarier hvor man legede med de fysiske rammer. Carsten Andreasen har f.eks. lavet et der foregår i en elevator med strømsvigt: 1×1 m location helt i mørke, hvilket fjerner alle krav om dragter, så rollespillet kommer i fokus.
Det tror jeg faktisk jeg har spillet. Kan det passe at Ryan har haft taget det med på hyggcon på et tidspunkt? Og “sat” det op der?
Pas. Men det kan nemt passe, da det er ret nemt at afvikle. Ideen er at da lyset går ud er der 3 personer i elevatoren, men pludselig høres en 4. stemme, som viser sig at være Djævlen, der forsøger at lokke de andre elevatorgængere. Der er tidsbegænsning på scenariet (en halv time eller noget), så lige med et stopper det. Det var ret velfungerende da jeg prøvede det og viser lidt om hvad man kan med få virkemidler.
Jeg mener at der er mange spiller som er bange for at udfordre deres opfattelse af rollespiletsvæsen, denne frygt skyldes delvist uvidenhed. Jeg har kæmpet i de år jeg arrangerede levende rollespil i kbh med at få folk til at acceptere de simpleste/mindste indgreb i deres opfattelse af rollespil. SÅ jo det er lidt arrogant, men det er primært fordi jeg synes det her medie er så stort og spændende at jeg synes det er syndt for dem, at de ikke tør lade sig våge ud i det.
Jeg mener ikke arrangøren er et frygtsomt væsen, men de bliver kuet af de frygtsomme rollespiller som jeg ser er flere-tallet
Men Johs, Jeg synes vi skal snakke med Jesper om at lave badgeshow til “A week in…”
Så synes jeg vi skal lege med minimal/”dogme” liverollespillet!
Og mange tak for sidst, håber du hyggede dig!
Du har ret i at det er synd at mange ikke er med på at lege mere med mediet – mange spillere er ret tilfredse og gider derfor ikke at der bliver pillet ved deres hobby. En god måde at få indført nye tiltag på er temmelig sikkert at få andre arrangører overbevist (det er trods alt dem der laver scenarierne til alle de andre) og her er Knudepunkt nok en god indgangsvinkel.
Jeg glæder mig til at prøve Jeres scenarie 😉