Tag-arkiv: Enhver given festag

Synopsis til Enhver Given Festag

6 svar

Jeg har i 11. time  skrevet en synopsis og alle kommentarer er mere end velkommen.

Er den forstålig og lyder det som et godt scenarie?

Jeg tror godt at man kan læse synopsen selvom man gerne vil spille selve scenariet.

Pitch:

Enhver Given Festag er et Blood Bowl sportsscenarie sat i Warhammer verden. I scenariet følger vi holdet Wolfenburg Zealots i den store The Imperial Cup. Samtidigt fortæller vi historien om the Zealots fem stjernespillers privat liv der forvikles i takt med den berømmelse de opnår undervejs i turneringen.

Enhver Given Festag er en undersøgelse af spændingen mellem berømmelse og privatliv. Scenariet skifter mellem storladen sportsepik og inderligt karakterspil og udnytter dette skift dramatisk.

Stats:

Antal: Fem spillerne og en spilleder.

Type: langt scenarie, der tager omkring 5 timer.

Forfatter: Johannes Busted Larsen, johsbusted@gmail.com, 22573044.

Sportsfortællingen:

I scenariet er der fem spilpersoner og fem blood bowl-spillerpositioner. De kan sammensættes på krys og tværs til fem unikke karakterer. Positionernes fortælling er bygget op som en sportsfilm. Vi spiller et Blood Bowl holds rejse igennem cup’en. Enten vinder de adgang til The Capital Bowl i hovedstanden eller også må de rejse ødelagte og slukøret hjem. Det er vigtigt for mig at begge udfaldsmuligheder bliver fede at spille: enten klassisk sportsfilmsepik eller Eastwoodsk sportsfilmssocialrealisme (a la Million Dollar Baby).

Spilpersonernes historie:

De fem spilpersoner er fem ynkelige personligheder der kæmper med at leve op til egne idealer. Der er en ældre spiller der ønsker at vejlede de andre og ikke mindst være far for sin søn, men han må først overveje sin rullestensmentalitet. Der er hans søn, som også spiller på holdet. Han er så fuck op på faderopgør at han ikke ser hvor meget han ligner den gammel. Der er to krigsveteraner den ene har et stofmisbrug, den anden ser kaosokkultister over alt. Begge har et betændt kærlighedsforhold til holdets skøge. Den sidste hovedperson er den adelige gambler, der både flygter fra og tiltrækkes af sin egen fortid (nobels & gangsters). Bipersonerne spilles af både af spillederen og de andre spillere.

Mekanik:

Til selve kampene bruger vi et hjemmelavet hack fra indiespillet Danger Patrol.

Kampene spilles på tid: to halvlege af 20 minutter per kamp.

Der indgår en amerikansk football i spilmekanikken.

Hvis man klare sig godt i kampene bliver man belønnet med stjernescener uden for banen, hvor alt man forsøger at gøre vil lykkes og hvor de andre spillere skal hjælpe med at udspille ens spilpersons håb og drømme.

Når spillerne udspiller deres spilpersonernes tragiske skæbner bliver de bedre til at spille Blood Bowl.

Baggrund:

Da kaosbæsterne stormende Imperiet blev Wolfenburg overløbet og brændt ned hele to gange. Der er gået 4 år efter den store forsvarskrig og de nordlige egne af Imperiet er stadigvæk et hullet kludetæppe af ødelagte landskaber. Den Imperiets sydligdel er dog kommet sig og sulter efter underholdning. Kejser Karl Franz vælger at udskrive The Imperial Cup, en imperiel blood bowl turnering.

Det er den første turnering efter invasionen, men den første hvor næsten der ingen nordlige hold er med. Der er kun et: Wolfenburg Zealots. Zealots repræsenterer ikke bare Ostland provisen, men alle de nordøstlige proviser.

Scenegennemgang:

Carroburg:

Kamp imod Drakwald Pistoliers. (selvom de taber dette kamp er de ikke ude turneringen).

Efterfølgende dramascener i Carroburg: Spilpersonernes problemstiller og konflikter præsenteres. Konflikt med Reikland Reavers på en kro.

Middenheim:

Kamp imod Middenheim Marauders (den her kamp skal de vinde ellers er de ude).

Efterfølgende dramascener i Middenheim, her kommer konflikterne for alvor i spil. Evt. rejsen hjem (hvis de har tabt kampen).

Montage 1: I fællesskab og ved hjælp af den amerikanske football fortæller vi om tre kampe, som vores hold vinder: Averland Longhorns, Solland Sigmarist og Wurtbad Bears.

Dramascener på rejsen rundt i Imperiet. Konflikterne skal spilles op imod klimaks.

Montage 2: Siegfriedhof Ravens, Talabheim Titans og Nuln Canons.

Altdorf:

Dramascener: Ankomst til hovedstanden, her skal de spilles deres sidste og afgørende kamp. Konflikter skal udredes.

Kamp imod Reikland Reavers.

Evt. prolog (det skal afprøve i spiltest).

[EGF] Enhver given præmis

3 svar

Jeg har bøvlet med at formulere en god præmis til mit kommende Fastavalscenarie. Der har været flere anslag til formuleringer på spil.

  1. Holdet kan kun vinde, hvis individet ofte sig
  2. Der er en konflikt mellem sportsverdens glam og virkeligheden baske realiteter
  3. Vi kan ikke alle være stjerner

 

Jeg har arbejdet med alle tre præmisser og i mine forskellige scenarieudkast har jeg haft indarbejdet dem alle i større eller mindre grad. Mit arbejde med præmis 1 lignede noget af det Asbjørn har gang i. Det blev meget mekanisk og jeg kunne ikke rigtig få det til at gøre nok ondt at oftere sig. Præmis 2 var den første jeg arbejdede med. Det var lang tid før jeg mødte de mekaniske indiespil så her skrev jeg på et oplevelsesscenarie med biperson- og fortællerscener. Det er faktisk denne præmis jeg holder mest af, men jeg har ligesom levet med den så længe at den har mindst sin kraft.

Den tredje præmis er det seneste jeg har arbejdet på. Min idé var, at man jo bedre ens spilperson klarede sig i kampene – jo mere spiltid (dvs. scener) fik ens figur også imellem kampene. Imellem kampene skulle spille figurernes personlige dramaer, men altså ikke lige meget af hver figurs. Når ens figurs fortælling ikke var i fokus skulle man spille bipersoner. Ikke helt ulige sæt op’et i Dyst.

Hvorfor gik jeg væk fra denne idé/ præmis?

Jo, faktisk var jeg bare ud og løbe, men så kom jeg forbi en fastavalforfatterworkshop (som man jo gør). I den forbindelse var jeg i gang med at forklare en specifik mekanisk, hvor ikke alle fik lige meget spiltid i kampene. Elias spurgte om det ikke ville blive kedeligt for dem der ikke var så meget på og selvom jeg nok beholder spiltidsfordelingen ift. kampene (men det er en anden historie) så ramte han en nerve. Det er svært at lave et spil, hvor man fordeler spiltid skævt, interessant for dem der ingen spiltid vinder. De gjorde det i Dyst, men det er for svært for mig.

Jeg har været nødt til at formulere en ny præmis. Ganske klichefyldt har jeg valgt:

“United we stand, Divided we fall

Den har ikke en umiddelbar konflikt som en rollespilspræmis helst skal have. Den er ikke selvforklarede og allerede dér er jeg måske ude i problemer. Til gengæld indeholder dette motto både en solidarisk skønhed, en essentiel urimelighed og mit scenarie i en nøddeskal. Skønheden får vi frem, hvis vi læser mottoet som man traditionelt gør: hvis bare vi står sammen kan vi klare alt og hvis vi ikke står sammen går det galt. Hvis man til gengæld læser mottoet anderledes og lægger vægt på ”Divided we fall”-delen, så udtrykker mottoet også det urimelige i at vi alle, hvor meget vi end står sammen, vil være alene i vores dø. I mit scenarie sejrer figurerne som hold, sammen, men deres personlige tragiske historier, som vi imellem kampene, er de alene. Denne formulering indeholder især præmis 2, men faktisk også de to andre. Det ser ud til at jeg kommer til at skrive et oplevelsesscenarie uden en tydelig konflikt. Det har jeg det ok med.

[EGF] Fate og Star Player Points

Skriv et svar

Som jeg tidligere har været inde på (her) er spilpersonerne i mit Blood Bowl scenarie todelte. De består af en position og en personlighed.

Positionen giver spilleren en række Blood Bowl færdigheder som skal bruges når man spiller kamp. Motoren til den del af spillet har jeg fundet i Danger Patrol. Når man laver noget sejt i kampene får man Star Player Point.

Personlighedsdelen kommer i spil imellem kampene. Alle spilpersonerne har nogle ønsker og drømme om at opnå eller undgå noget udenfor banen, som vi afsøger. Dramascener, som vi spiller med alle de friformsteknikker vi kender og har opelsket igennem mange år. Der er dog en lille ”tilbygning” nemlig såkaldte ”keys”. Keys er fra indiespillet The Shadow of Yesterday og man finder dem også i one shot rollespillet Lady Blackbird. Keys er sætninger der beskriver en særlig karaktertræk ved spilpersonen fx  at man er nærig. Ydermere bliver spilleren belønnet når hun udspiller disse karaktertræk, man får Fate Points. Man får også Fate Points, hvis man ændre ens keys, det gør man fordi vi godt kan lide karakterudvikling.

De to forskellige slags point bygger bro mellem scenariets to dele: sports- og persondramaet. Man kan bruge ens optjente Fate Points på nogle ekstra helte sportsmand evner i kampene. Samtidigt kan man bruge ens optjente Star Player Points i spillet mellem kampene. Når man bruger et Star Player Point er man en rockstjerne. Alle situationer bliver bare lettere og folk indordner sig efter en.

[EGF] Otto er en Blitzer eller Catcher eller…

4 svar

Mit Blood Bowl scenarie, Enhver Given Festag, handler om konflikten mellem sportsverdens glam og virkeligheden baske realiteter.

I Danger Patrol sammensætter man sin spilperson ud fra to dele. Det er et elegante greb, som jeg også bruger i mit scenarie.

Der er fem positioner: Thrower, Catcher, Blitzer, Ogre og Lineman.

Der er også fem personligheder (der hedder ting a la Otto Smalle) med hver deres fejl, mangler, men også ekstra bonus evner de kan bruge på banen (fx Dirty Player). Vigtigst er dog at hver personlighed har en potentiel historie der kan komme i spil, hvis han klare sig godt på banen. De der ikke klare sig så godt – deres potentielle historier kommer ikke i spil.

En spiller kan sammensætte sin spilfigur fra de to dele. Da der både er historier som kun potentielt kommer i spil og da der er rig mulighed for at sammensætte en helt særlig spilfigurhold, så håber jeg at kunne lave helt unikke oplevelser på Fastaval.

Er det en darling?