Mouse Guard er ikke et børnespil

2 svar

Fordi jeg planlægger en kort Mouse Guard kampagne (vil du være med?), ligger mit boxset fremme for tiden. Det har Solbjørk set og spurgt om vi ikke kan spille det i vinterferien, hvor vi skal i sommerhus i Jylland med nogen venner. Jeg har sagt at det vil jeg gerne. Sidst vi var afsted spillede vi en enkel aften af Into the odd – hvilket var fedt, men jeg har mistet spilpersonerne, så vi kan ligeså godt starte på noget nyt.

Og i Mouse Guard kan vi endda, hvis vi planlægger det ordentligt og bruger de præskrevne spilpersoner, få spillet en hel mission.

Man er ikke nødvendigvis et barn, fordi man spiller mus

I Mouse Guard spiller man mus med sværd. Æstetikken og stemningen kan måske godt være lidt Vinden i Piletræet – bare sat i en fantasy’like middelalder i stedet for victoriansk klasseopdelt landidyl. Der er også noget med, at hvor dyrene er mere eller mindre er venner i Vinden i Piletræet, så er Mouse Guard verden mest af alt mus imod rovdyr, insekter som husdyr og få spinkle alliancer med andre gnavere.

Brændt barn skyr hjulet

Mus er selvfølgelig nuttede og jeg kan godt se, hvor at man tænker det er et børnespil, men hverken spilmekanik eller tema er i virkeligheden for børn. Temaet følger de tegneserie ene forfatter, David Petersen, har lavet. Det er en fortælling om et samfund, der lige er kommet ud af en krig og som er balkaniseret i selvstændige bystater, som principielt støtter musegarden, men som også er meget opmærksomme på om de der krigermus får for meget magt. Nå ja, og fordi det man er mus, så er verden bare farlig.

Mouse Guard bygger på, den anden forfatter, Luke Cranes tidligere rollespilssystem The Burning Wheel. Jeg har læst noget af The Bruning Wheel og spillet det et par gange – på mig virker det lidt som Warhammer, hvis Warhammer var bygget af byzantinske bureaukrater. Det er ret komplekst. Mouse Guard er overhovedet ikke ligeså komplekst som The Burning Wheel – nogen har også kaldt det for Burning Wheel light, men det er stadigvæk et forholdsvis tungt system med en del knas. Hvis man gerne vil spille noget systemlet med sine børn er der bedre muligheder end Mouse Guard, fx Ulvevinter, D&D 5ed. eller Excel. (Det sidste var en joke – så slemt er det heller ikke).

Ok, men hvorfor spiller du det så med dine unger, Johs?

Jo, det gør jeg, fordi jeg har planer om at lave en rigtig voksen kampagne og jeg godt kan håndtere mekanikken for ungerne, så de bare skal fortælle mig hvad de ønsker at gøre. Det er især hvis man går i kamp eller lignende konflikter, at det bliver komplekst og jeg kan, hvis jeg ikke får godt nok styr på den del inden, lave eller 0,,vælge en mission uden konflikter. Tror jeg.

Også fordi jeg ikke er så bange for sigte høj, at prøve ting af og nogen gange falde.

Hvis du vil vide mere om Mouse Guard, så kan jeg virkelig anbefale Lænestolsrollespils fine afsnit om Mouse Guard. Lænestolsrollespils er forresten en god podcast, hvis man gerne vil vide noget om en masse andre interessante rollespil.

Alt er farligt når man er en mus – Det er mega sejt!

1 svar

Jeg er stadigvæk ved at forberede en Mouse Guard kampagne (hvor de er plads til et par spillere, så skriv endelig hvis du er frisk).

I den forbindelse har jeg tænkt over, hvor fedt det er at man spiller mus i vildnæset. Mus er jo mega små og sårbare i en natur, der på en eller anden måde er lidt for stor til dem. Der skal ikke meget vand til før en oversvømmelse bliver til en tsunami, bakker er bjerge og dyr, som vi ikke tænker er noget særlig er kæmpemonster.

Den naturelige orden

I Mouse Guard bliver de større dyrs størrelse og dermed farlighed udtrykt i denne oversigt:

Musse-videnskabsfolkene kalder det for den naturlige orden.

Hvordan den naturelige orden virker i spillet

Man kan, som enkel mus eller patrulje, kun dræbe dyr på ens eget niveau, niveauet over og alle niveauerne under (for mus er det jo kun to – mus er små). Man kan såre dyr to niveauer over ens eget og man kan drive dyr tre niveauer over ens eget væk, men det er også det.

Hvis man samler en hær af mus, så kan måske godt nakke en ræv eller større dyr, men det er jo også en helt anden bedrift.

Det er farligt at være mus, hvilket gør Mouse Guard super spændende.

Mouse Guard 2. forsøg, 13 år efter

3 svar

Jeg har talt med Thomas om lave en mindre Mouse Guard kampagne og jeg har læst op på Mouse Guard. Det på trods af at jeg gik lidt død i Mouse Guard sidst jeg kastede mig ud i det. Jeg tror, at jeg er mere klar til det nu – jeg er trods alt blevet mere moden og nu glæder jeg mig ligefrem til forberedelsesdelen af kampagnen. Det var bl.a. det jeg gik død i sidst.

Min grundlæggende idé er at vi følger en mussepatrulje i et år over 5 spilgange: Forår, Sommer, Sommer, Efterår og Vinter. Plus en spilgang 0 til at lave figurer og småteste dele af systemet, så i alt 6 spilgange. Tematikkerne bliver naturkræfter og totalitarisme.

Hvem vil være med?

Pt. er det bare Thomas og mig, men hvis vi samler et hold, så spiller vi fysisk i København. Vi har ikke talt om det, men det bliver nok en hverdagsaften, hver anden uge, og ja 6 spilgange.

Hvad er Mouse Guard?

Mouse Guard bygger på den fantastiske tegneserie af samme navn. Hovedpersonerne er mus, der har lært sig at bruge værktøjer og samfundet er teknologisk/udviklingsmæssigt et sted i nærheden af senmiddelalderen. De lever fredeligt i deres landsby som murere, bagere, smede, landmænd, fiskere osv. i en verden der er meget farlig – fordi de er mus. Fordi verden udenfor landsbyen er farligt, så har mussesamfundet som helhed Garden.

Garden er mus med våben og kapper, som hjælper resten af musene med at holde vejene sikre og gode og rejser med post fra landsby til landsby. For få år siden var musene i krig med de monstrøse væsler. Her spillede Garden en stor rolle, nogen landbyboere synes måske at denne rolle blevet udspillet her i fredstid og de ønsker garden afskaffet – selvom verden er farlig når man er en mus. Der er ikke en samlende mussedronning eller lignende, der kun landsbyer som har borgmestre og vagtværn, også vildnæsset og garden.

Der er en spænding omkring hvad denne grades rolle endelig er, som jeg synes det kunne være interessant at undersøge i spil. Ligesom jeg mener at Mouse Guard kan noget helt særligt ift. wilderness spil, hvor man er oppe imod voldsomme naturkræfter og kæmpestore vilde dyr.

This is homebrew (London 1880-ish)

Skriv et svar

Full disclosure:

Jeg spiller ikke med i denne kampagne. Alt jeg ved om kampagnen er via tankeoverførelse.

Ovenstående er tegnet af en maskine.

Homebrew

Det er Sørens kampagne, som Peter spiller med i.

Det er lidt mystisk, for nogle gange er der andre med, nogen gange er der ikke. Som oftest er det kun Søren og Peter, men Peter har også prøvet at der har været op imod 10-12 andre spillere med. De andre spillere har altid masker på, selvom hverken Peter eller Søren har, de opgiver aldrig deres rigtige navne og de lugter også lidt underligt af vaskepulver og hostemedicin. Men de spiller fint nok, selvom deres karakterer altid hedder Smyth. Peter tror ikke at Søren kun spiller med andre uden Peter, men ved det ikke.

Historien udspiller sig i London anno 1880’ish. Det er London ligesom vi kender den og så alligevel ikke. For selvom man de fleste scener handler om at Peters spilperson, Tommy ‘Goodstuff’ Poulson, en halvudulig detektiv/kærlighedssyge gentleman ex-boxer, tager på picnic eller dyrker sejlsport på Themsen, så er der noget foruroligende ved Sørens fiktive London. Fx er der ingen i settingen som ved hvilket årstal de befinder sig i.

Er det 1881 eller 1884 eller 1889? Det er forskelligt hvem man spørger og især hvor man spørger.

Helt grundlæggende er tiden (eller stederne) ikke som sådan lineær i Sørens homebrew, hvilket gør det lidt svært at navigere i for Peter. Plottet er heller ikke klart for Peter – selvom de efterhånden har spillet de første 5-6 spilgange. Måske handler historien om tidsrejser, te- og tobakspriser plus nogle pussige hytteostfalskere fra York.

Peter er ikke sikker, men det er skide godt rollespil. Det bedste i Viborg og omegn!

Måske skulle jeg starte endnu en kampagne?

3 svar

Vi spiller en ret fed Vampire Kampagne som jeg er glad for. Den kører hver anden tirsdag, det er med dejlige mennesker og jeg har fået lov til at være GM. I spillet har jeg sat en ret omfattende kampagne op, der foregår over flere perioder. Vi har spillet i over 4 år nu og det er sjovt at få lov til at lave så stor en fortælling.

Desværre er vi forholdsvis ofte ramt af aflysninger. Vi har forsøgt at gøre holdet større, så vi stadigvæk kan spille selvom en eller to spillerne melder afbud, men det ændre ikke ved at der forholdsvis ofte er aflyste spilgange. Og jeg kan mærke at går mig på. Udover rollespil, så løber jeg og er spejderleder i min fritid, men rollespil er min yndlingshobby. Når man spiller hver 14. dag, så betyder en aflysning at der går 4 uger mellem spilgangene og udover det er træls ift. at huske hvad man havde gang i, så er det simpelthen for lidt rollespil til mit humør. Det med at huske hvad vi lavede skal vi nok finde ud af, men det andet er sværere.

Jeg har overvejet at lave endnu en kampagne, i de uger hvor jeg ikke spiller Vampire, men rollespil hver eneste uge er næsten lidt for voldsomt. Alternativet er en løs gruppe der fx spillede en gang om måneden en lørdag eller søndag.

Men her er problemet om jeg kan finde spillere til det og hvad man evt. skulle spille. På en måde ville det være smartest at være spiller, men jeg kunne også godt tænke mig at spillede noget B.P.R.D. (The Bureau for Paranormal Research and Defense fra Hellboy universet) inspireret action-horror.

Jeg har ikke så meget fritid og synes at det er svært. Hvad fanden gør man? Hvor ofte spiller du rollespil? Og rammes I også af aflysninger?