Kategoriarkiv: Vrøvl, rollespil & tidsfordriv

Gpt Sabbat Pack: Nå, men hvordan går det med den der Vampirekampagne?

Vi spiller sgu stadig Vampire

Vi spiller kampagnen The Ventrue Chronicle på… jeg kan ikke længere mærke mine fødder… 6. år. Vi har arbejdet os igennem Dark Ages og nu spiller vi Victorian Age. Og plottet udspiller sig ikke længere i Yorkshire, men i New York.

Spillerne spiller hinandens tidligere vampyrers vampyrafkom. Forvirret?

Jo, i Dark Ages Tim spillede en Toreador (med Zantosa baggrund og derfor Vicissitude som ekstra klandisciplin), i et mellemspil skabte Tims figur Tina og Peters nye vampyrer, som nu begge er Toreadors med Vicissitude som ekstra klandisciplin (især Peters figur er glad for Vicissitude). Tinas Dark Age Brujah skabte Julianes Victorian Age Brujah OSV.

Der har været en del udskiftning af spillere.

Her vist i et skema:

StartenLidt senere i Dark AgesFørst i Victorian AgeNu (Victorian Age)
Ventrue   
BrujahSamme BrujahBrujah afkomSamme Brujah (afkom)
Tremere   
ToreadorSamme Toreador2 x Toreador afkomBegge Toreadors (afkom)
Nosferatu   
 Ny Nosferatu  
 Ny (City) GangrelCity Gangrel afkom 
 Ny MalkavianMalkavian afkomSamme Malkavian (afkom)

Vi er pt. en gruppe på fire spillere, hvor en kom til lidt sent (sikker først i 2019) og en har holdt en længere pause. De er alle mega awesome at spille med og dejlige mennesker. Jeg er meget glad for få lov til at spille med dem. Og vi har plads til en ekstra spiller, hvis man har lyst. Der er masser af kampagne tilbage.

Udover os fem, så har der været 4 andre indover kampagnen, men som er stoppet af forskellige grunde. Alle dejlige spillere. Vi spiller hver anden mandag og jeg bruger som spilleder spændende nye teknologier såsom Google Drev og Chatgpt.

Victorian Russian Sabbat Pack

Iflg. kampagnen skulle vores vampyrhelte slås imod et Sabbat Pack, men det var et ret kedeligt pack som forfatteren havde fundet på, så jeg bad Chatgpt lave et andet mere farverigt pack. Over nogen omgange bad jeg den om at finde på et Sabbat Pack (tre kvinder og to mænd) med russisk tema til victorian age setting. New York år 1893.

For at få det jeg ønskende var jeg nødt til at forklare hvilke stats, der var vigtige for mig. At de kun skulle have 4 dotes i Disciplines hver (og at ”Performance” ikke er en discipline). At beskrivelsen skulle være kort, men hver vampyr skulle have en catchphrase. Nå ja og våben hver (Chatgpt er glad for gift og skjulte skydevåben).

The Crimson Tsars  (<- også Chatgpts påfund)

Anastasia Romanova (Toreador)

Description: Draped in a lavish fur coat, Anastasia’s dark hair cascades over her shoulders, complementing her piercing blue eyes, as she elegantly navigates the snowy streets of New York.

Catchphrase: “In the art of existence, I find beauty even in the darkest of nights.”

Stats:

Strength: 3, Dexterity: 4, Stamina: 3, Wits: 3

Alertness: 2, Brawl: 3, Dodge: 2, Firearms: 2

Disciplines: Presence (3 dots), Auspex (1 dot)

Weapon: Dagger and a discreet disguise cloak

Ivan Volkov (Brujah)

Description: Clad in tattered, yet defiant, clothing, Ivan’s unkempt dark hair frames his intense gaze, embodying a spirit of rebellion amidst the bitter winter chill.

Catchphrase: “Through the storm of oppression, we rise as the tempest of change.”

Stats:

Strength: 4, Dexterity: 3, Stamina: 4, Wits: 2

Alertness: 2, Brawl: 3, Dodge: 3, Firearms: 2

Disciplines: Potence (3 dots), Celerity (1 dot)

Weapon: Rusty sabre and a concealed revolver

Ekaterina Sokolova (Ventrue)

Description: Donning a tailored Victorian gown and a stylish fur stole, Ekaterina’s sleek black hair and piercing green eyes mirror her air of authority as she commands attention in the wintry night.

Catchphrase: “Power is not granted, it is seized by those bold enough to claim it.”

Stats:

Strength: 2, Dexterity: 5, Stamina: 2, Wits: 4

Alertness: 3, Brawl: 4, Dodge: 3, Firearms: 3

Disciplines: Dominate (3 dots), Presence (1 dot)

Weapon: Poisoned needle and a hidden pistol

Nikolai Petrov (Malkavian)

Description: Cloaked in a worn black overcoat, Nikolai’s disheveled hair and haunting eyes reflect his eccentricity, casting an enigmatic presence amidst the snow-covered streets.

Catchphrase: “In madness, the truth lies hidden.”

Stats:

Strength: 3, Dexterity: 4, Stamina: 3, Wits: 3

Alertness: 3, Brawl: 2, Dodge: 2, Firearms: 3

Disciplines: Dementation (3 dots), Obfuscate (1 dot)

Weapon: Long knife and a set of agile garrotes

Svetlana Orlov (Lasombra)

Description: Veiled in a dark, flowing cloak that seems to meld with the shadows, Svetlana’s long, raven-black hair frames her captivating, piercing gaze, hinting at both allure and danger as she glides through the wintry night.

Catchphrase: “In the darkness, I find my true power.”

Stats:

Strength: 2, Dexterity: 3, Stamina: 2, Wits: 4

Alertness: 5, Brawl: 3, Dodge: 3, Firearms: 3

Disciplines: Obtenebration (3 dots), Dominate (1 dot)

Weapon: Poisoned katar and a hidden derringer pistol.

… derudover havde packet en packleader Yaroslav, der en af kampagnen defineret Tzimisce, som vores hovedpersoner har mødt et par gange før.

Nå men, hvordan gik det?

Det var en fin kamp, som tog lidt tid at udspille. Men Yaroslav fik en del slag og endte med at blive spist af en unaturlig sump (som spillerne har haft med fra den gamle verden). Svetlana Orlov (Lasombra) blev tæsk af vores Brujah og spist af vores Malkavian. Resten af packet flygtede og vi kommer nok til at møde dem igen engang.

På mange måder var det et lidt åndssvagt og steotypisk pack, men det var også sjovt – især pga. catchphrases.

Drop en kommentar, hvis du synes det kunne være sjovt at spille med.

OFF Fastaval 2023

Jeg er ikke i Hobro og på Fastaval, men hjemme efter en påske med familien i Hamburg, Hadsten og ikke mindst mange tog i ruterne mellem de tre steder. Jeg kunne spille rollespil, men har i stedet været familiefar og i pauserne fra det læst 90’er tegneserien Bone og verdens ældste fantasy epos Gilgamesh og i toget især spillet Terraforming Mars på min iPad.

Det er skørt ikke at være på Fastaval, hvilket jeg ellers har været i alle mine påskeferier i 20 år. Nå ja, faktisk var 2002 ikke min første Fastaval, det var min tredje. Min første var i 1996, min anden var i 1998, så det er ikke fordi jeg ikke tidligere har haft holdt pauser i mine Fastaval’er.

Det har især været lidt svært i dag. Måske fordi jeg nu “bare” er hjemme, men også fordi årets super søndag-koncept lyder awesomt – og lige om lidt går de alle sammen ned til festen, hvor alle fejre at man igen har skabt fantastiske spiloplevelser sammen og at dygtige forfattere/designere som vinder og (ikke mindst) taber gipspingviner. High drama.

20 år efter og nu en pause

Det er også rart ikke at være på Fataval. Jeg har de sidste mange år haft lidt svært ved at finde mig selv på Fastaval. Måske ift. at acceptere, at jeg nu er en af de rigtig old ones på Fastaval.

At det bare ikke er og aldrig bliver det samme som i 00’erne, som var min storhedstid. Det var der jeg dansende, var en kick ass GM, lærte at skrive scenarie, vandt to ottoer og skabte nogen utrolig fine venskaber.

Så kom 10’erne som for mit vedkommende var mere mærket af familieliv, middelmådigt scenariehåndværk fra min side og rent praktisk at bidrage med mindre arrangøropgaver (mest fest og lidt web).

20’erne, er jo kun lidt gået i gang, her fik jeg skrevet et rigtig fint lille scenarie sidste år og det var fedt, men samtidig var Fastaval også på en måde lidt fremmet.

Det er noget pis – for jeg kan hurtigt nævne de første 50 mennesker, som jeg betragter som venner og virkelig gerne vil se og hænge med. Men pga. tid og livets entropi har både jeg, min nærmeste vennekreds og Fastaval ændret sig. Jeg tror ikke at vi nødvendigvis er vokset fra hinanden, men det er fint med en lille Fasta-pause her 21 år efter min tredje Fastaval.

Mouse Guard med ungerne i vinterferien

Oppe i et sommerhus i Toftum Bjerge spillede jeg Mouse Guard med to af mine børn og deres to venner. Vi spillede scenariet ”Deliver the Mail” der er at finde i grundbogen.

Forberedelse

Jeg brugt noget en dags tid på forberedelse. Det brugte jeg på at genlæse reglerne, vælge og læse scenariet og laver noter. Det mest interessante i denne sammenhæng er måske nok mine tanker om hvordan jeg kunne gøre spillet tilgængeligt for ungerne. Mouse Guard er væsentlig mindre mekanisk tungt end sit ophav: Burning Wheel, der er guldgrube af spændende og interessante mekanisk tandhjul, men Mouse Guard er ikke uden halvtung mekanik.

Selve spillet

For at gøre det både interessant og ikke for tungt valgte jeg ”Deliver the Mail”, som har en fint lille historie om en tyvagtig ravn og en flok mus, der endelig bare gerne vil igennem deres postrute. I Mouse Guard er der to forskellige måder man kan håndtere modstand mekanisk.

Den ene er tests. Tests er forholdsvis simple terningeslag, hvor man slår en evne og lægger evt. udstyr plus hjælp fra ens medmus til. Man skal enten forsøge at slå over en modstanders terningeslag eller et GM-bestemt tal. Nemt.

Det andet er konflikter og det er en helt anden størrelse. Zoomer man ind på en konflikt. Man er opdelt i mindre hold. Der er runder, positioner og særhandlinger, såsom ”finte”, ”angreb” eller ”forsvarsposition”. Det er ikke tungt, men der er væsentligt mere kød på. Det er super sjovt, men lidt for mange proteiner til ungerne.

Selve spillet

Vi spillede over to dage. Den første var klart den bedste, fordi det var der hvor vi spillet tættest op af scenariet og hvor jeg var mest forberedt.

Der er allerede defineret en Mouse Gaurd patrulje til scenairet, men da der var ikke nogen som ønskede at spille lærling (Tenderpaw) blev den seje krabbedræbende Sadie tilføjet patrujlen.

Sadie på mission

Selve spillet flød fint i GM-turen og selvom de overhovedet ikke klarede alle deres slag, så kom vi omkring alt det vi skulle. Besøgt nogen byer (som jeg bare fortalte), komme til at gå den forkerte vej i noget forårsmudder, få hugget den flotte posttaske af den der ravn og stjæle den tilbage igen for til slut at nå udørkslandbyen Gilpledge.

Mouse Guard er bygget sådan op, at hvis man ikke klare sit slag, så sker der ikke andet end et spændende twist eller i værste fald får man en konsekvens (man kan fx blive sulten, såret og flere ting). Efter GM-turen kommer der altid en spiller-tur,hvor man kan slå et slag for at komme af med sin konsekvens (eller lave noget andet – såsom at købe en fedt sværd, starte et lille sideeventyr, forelske sig eller lignende – hvis man ikke har konsekvenser man skal af med). Typisk foregår spiller-turen i by eller lignende og vores foregik i Gilpledge. Som udgangspunkt har man et slag i spiller-turen, men man kan, ved at spille ens mus’ mindre konstruktive sider og give sig selv dårligere odds på terningerne, få flere slag i spiller-turen.

Der kom både fine twist og godt med konsekvenser på banen (de blev trætte, vrede, sultne og en blev endda såret), men de ville ikke rigtig give sig selv dårligere odds eller se pointen med flere slag på et senere abstrakt og halv uforståelig tidspunkt i fortællingen. Det er min erfaring, at det er svært, at få spillere til samle spiller-turs slag. Det skal nok italesættes og evt. gøres mere tydeligt et handout, der forklare hvor mange ekstra slag man faktisk kan få for lidt dårligere odds.

Første del af scenariet (indtil de når Gilpledage). En anden gang vil jeg måske sætte lidt flere stikord på de forskillige punkter i flowchart.

Spiller-turen spillede vi på dag to og selvom de kun havde et slag hver forlod de Gilplegde uden nogen konsekvenser. Derefter begav de sig ud efter et brev de havde tabt i tidligere og ente med at rede en mus fra nogen onde væsler i et hulesystem. Det hele blev på et tidspunkt lidt for uhyggeligt for den mindste spiller og jeg kørte mere på rutinen end endelig forberedelse. Dag et var klart sjovest for mig, selvom de fleste af os også morende os dag to.

Mouse Guard er ikke et børnespil

Fordi jeg planlægger en kort Mouse Guard kampagne (vil du være med?), ligger mit boxset fremme for tiden. Det har Solbjørk set og spurgt om vi ikke kan spille det i vinterferien, hvor vi skal i sommerhus i Jylland med nogen venner. Jeg har sagt at det vil jeg gerne. Sidst vi var afsted spillede vi en enkel aften af Into the odd – hvilket var fedt, men jeg har mistet spilpersonerne, så vi kan ligeså godt starte på noget nyt.

Og i Mouse Guard kan vi endda, hvis vi planlægger det ordentligt og bruger de præskrevne spilpersoner, få spillet en hel mission.

Man er ikke nødvendigvis et barn, fordi man spiller mus

I Mouse Guard spiller man mus med sværd. Æstetikken og stemningen kan måske godt være lidt Vinden i Piletræet – bare sat i en fantasy’like middelalder i stedet for victoriansk klasseopdelt landidyl. Der er også noget med, at hvor dyrene er mere eller mindre er venner i Vinden i Piletræet, så er Mouse Guard verden mest af alt mus imod rovdyr, insekter som husdyr og få spinkle alliancer med andre gnavere.

Brændt barn skyr hjulet

Mus er selvfølgelig nuttede og jeg kan godt se, hvor at man tænker det er et børnespil, men hverken spilmekanik eller tema er i virkeligheden for børn. Temaet følger de tegneserie ene forfatter, David Petersen, har lavet. Det er en fortælling om et samfund, der lige er kommet ud af en krig og som er balkaniseret i selvstændige bystater, som principielt støtter musegarden, men som også er meget opmærksomme på om de der krigermus får for meget magt. Nå ja, og fordi det man er mus, så er verden bare farlig.

Mouse Guard bygger på, den anden forfatter, Luke Cranes tidligere rollespilssystem The Burning Wheel. Jeg har læst noget af The Bruning Wheel og spillet det et par gange – på mig virker det lidt som Warhammer, hvis Warhammer var bygget af byzantinske bureaukrater. Det er ret komplekst. Mouse Guard er overhovedet ikke ligeså komplekst som The Burning Wheel – nogen har også kaldt det for Burning Wheel light, men det er stadigvæk et forholdsvis tungt system med en del knas. Hvis man gerne vil spille noget systemlet med sine børn er der bedre muligheder end Mouse Guard, fx Ulvevinter, D&D 5ed. eller Excel. (Det sidste var en joke – så slemt er det heller ikke).

Ok, men hvorfor spiller du det så med dine unger, Johs?

Jo, det gør jeg, fordi jeg har planer om at lave en rigtig voksen kampagne og jeg godt kan håndtere mekanikken for ungerne, så de bare skal fortælle mig hvad de ønsker at gøre. Det er især hvis man går i kamp eller lignende konflikter, at det bliver komplekst og jeg kan, hvis jeg ikke får godt nok styr på den del inden, lave eller 0,,vælge en mission uden konflikter. Tror jeg.

Også fordi jeg ikke er så bange for sigte høj, at prøve ting af og nogen gange falde.

Hvis du vil vide mere om Mouse Guard, så kan jeg virkelig anbefale Lænestolsrollespils fine afsnit om Mouse Guard. Lænestolsrollespils er forresten en god podcast, hvis man gerne vil vide noget om en masse andre interessante rollespil.

Alt er farligt når man er en mus – Det er mega sejt!

Jeg er stadigvæk ved at forberede en Mouse Guard kampagne (hvor de er plads til et par spillere, så skriv endelig hvis du er frisk).

I den forbindelse har jeg tænkt over, hvor fedt det er at man spiller mus i vildnæset. Mus er jo mega små og sårbare i en natur, der på en eller anden måde er lidt for stor til dem. Der skal ikke meget vand til før en oversvømmelse bliver til en tsunami, bakker er bjerge og dyr, som vi ikke tænker er noget særlig er kæmpemonster.

Den naturelige orden

I Mouse Guard bliver de større dyrs størrelse og dermed farlighed udtrykt i denne oversigt:

Musse-videnskabsfolkene kalder det for den naturlige orden.

Hvordan den naturelige orden virker i spillet

Man kan, som enkel mus eller patrulje, kun dræbe dyr på ens eget niveau, niveauet over og alle niveauerne under (for mus er det jo kun to – mus er små). Man kan såre dyr to niveauer over ens eget og man kan drive dyr tre niveauer over ens eget væk, men det er også det.

Hvis man samler en hær af mus, så kan måske godt nakke en ræv eller større dyr, men det er jo også en helt anden bedrift.

Det er farligt at være mus, hvilket gør Mouse Guard super spændende.