Forfatterarkiv: Johs Busted

[Dec. 17] <3 Rifts

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 17., er det:

RiftsCoverText

 

 

Da jeg gik i folkeskole var det lidt svært at finde folk at spille rollespil med. I aalborgforstanden Gug var vi ikke mange der var ramt af the rollespilsbug, men jeg fandt en fyr ved navn Martin, som jeg gik spejder med. Han blev spilleder for en gruppe bestående af sin lillebror, en anden fyr jeg ikke kan huske navnet på og mig. Vi spillede en mindre kampagne i Rifts. Rifts-settingen er sat i vores verden i en nærfremtid. Efter en stor nuklear krig er der opstået en række rifter i virkeligheden, hvor ting og væsener fra andre dimensioner vælder ind. Det noget af det mest postmoderne sci fi, jeg nogensinde har set. Alt hvad forfatterne synes kunne være awesome er med: cyborgs på narko, mutant hundesoldater, et amerikansk nazist imperium, kæmpehjerner, drager, feer, krigere fra Atlantis med magiske tatoveringer, et vampyrrige i Mexico, mechas, dæmoner og bonderøve. Også er det skalerbart: Store ting såsom dæmoner, mechas og drager kan kun dræbes af ”mega damage” som er sin helt egen kategori af skade. Jeg kommer aldrig til at spille Rifts igen, men holder af det fordi:

Rifts er princippet om ”more is more” med 220 km/t.

[Dec. 16] <3 World of Darkness

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 16., er det:

01-world-of-darkness-core-rulebook-231x300 Jeg blev introduceret for World of Darkness (eller New World of Darkness, som det også kaldes) af min ven Kristian Lund. Vi havde spillet en del Vampire the Masquerade sammen, men dette var noget andet. Vi spillede dødelige og med et systemet der ikke var helt ligeså ødelagt som Vampire.

Senere spillede jeg en okkultdetektiv kampagne med min ven Rasmus Nord som spilleder i World of Darkness og vi bruge systemet i vores A Song of Mountain & Riverland-kampagne. Det virkede dog mindre godt der. Hvis jeg skulle spille noget okkultdetektive rollespil ville jeg nok vælge Fate i dag, hvilket jeg næste synes er synd, for World of Darkness er sgu ok.

Jeg synes World of Darkness er godt spil.

[Dec. 15] <3 GURPS

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 15., er det:

gurpsrules3

Back in the day spillede jeg et par GURPS kampagner på min efterskole. Vi spillede det også et par gange senere. Som oftest spillede vi fantasy, for det var den genre vi spillede, men vi brugte det også til moderne efterforskning og science fiction. Jeg var glad for at man kunne bruge det så mange forskellige ting, ligesom jeg var glad for point baserede systemer. Det allersejeste ved GURPS er at der er et hav af gode sourcebooks – både i baggrundmateriale, men også i overbygninger til systemet. Fx får de bygget et rigtig godt magisystem i et par stykker af deres sourcebooks.

Den primære grund til jeg at stoppe med at spille GURPS var at jeg blev meget forelsket i Vampire i slutningen af 90’erne. Imens jeg spillede Vampire opdagede jeg at et fokuseret system som Vampire eller D&D, altså systemer der er bygget til at underbygge en bestemt slags fortælling, også har sine fordele.

Det ændre ikke på at GURPS fucking virker og at jeg stadigvæk godt kunne finde på at bruge sourcebooks skrevet til systemet. Derudover har jeg virkelig elsket GURPS.

[Dec. 14] <3 Shadowrun

Skriv et svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 14., er det:

shadowrun2nd

 

Åh, Shadowrun. Du har givet mig den dårligste Fastavaloplevelse ever, men du har også givet mig interessante og udknaldede cyberpunk deckerfortællinger. Jeg gik aldrig rigtig op i fantasy-delen af Shadowrun og har aldrig spillet 80er sci fi troldmand eller minigun hypertrold. For i Shadowrun kan man spille en decker dvs. en fyr der forbinder en 286’er til sin hjerne med et jackstik og rejser i 3d cyberspace. Ved Space Invaders og Wolfenstein! – det er sejt! Det var altid det jeg spillede når vi spillede Shadowrun.

Resten af holdet keder sig godt imens man tosser rundt på solomissioner i en Minecraft’et udgave af et stort firmas digitale sikkerhedssystem. Det er, ligesom William Gibson – som Shadowrun låner fra, cyberpunk fra en tid før ideen om cyberspace blev ødelagt af ting som html og css.

Den der særlige form for nostalgi man føler ved forældet sci fi, som det bliver udtrykt i Shadowruns dacker-koncept, den form for nastalgi elsker jeg big time.

[Dec. 13] <3 Warhammer

1 svar

I år vil jeg lave en julekalender, hvor jeg hver dag præsenterer et rollespilssystem som jeg har spillet og som jeg holder af.

I dag, d. 13., er det:

warhammer

Jeg undskylder det dårlige billede. Undskyld.

 

Jeg havde allerede spillet og spilledet lidt Warhammer inden jeg flyttede til København i 2006. Så helt ukendt var det ikke, da jeg i 2007 startede jeg en warhammerkampagne. Kampagnen kørte i fire år og med en spilgang hveranden uge. Selvom vi nu kun er tre spillerne tilbage fra dengang, er det stadigvæk “Warhammer-gruppen” som jeg spiller rollespil med i dag – selvom vi ikke længere spiller Warhammer.

Warhammer er pisse fedt. Verden er den bedste blanding af parodi og mørke. Systemet er fint uden at være noget særligt. Derudover er det et engelsk design, der foregår i en form for germansk fantasy. Morten har kaldt det for Britpunk – hvilket er en god betegnelse. På mange måder er det et perfekt rollespil for mig. Det er stadigvæk Warhammer som jeg tager udgangspunkt i når jeg overvejer nye fantasykampagner.

Jeg, hands down, elsker Warhammer.