Forfatterarkiv: Johs Busted

Mobile by Night: Tidlig spiltest

Henover sommeren vil jeg gerne spilteste min Vampire novelle scenarieidé: Mobile by Night

Det er et femi-southern gothic vampire scenarie om undertrykkelse, uforløst kærlighed, personlig integritet og om at drikke blod til natmad sat i sydstatsbyen Mobile, Alabama. Der brude være mulighed for både at udspille et ”last vamp standing” og et ”fify shade of blood bond”-rollespil. Alt efter behag.

Selve scenariet tager to timer at spille, derefter vil jeg utrolig gerne høre din mening om det. Jeg giver kærlighed, øl, kaffe, the og/eller sodavand som tak.

Vis interesse og jeg inviterer til en doodle.

Mobile by Night (en flæskesynopsis)

1 svar

Jeg har sendt en synopsis til Særimner/Forum. Særimner-scenarier bliver trykt i en blad sammen og derfor må de max være på 20.000 tegn. Det synes jeg er et interessant benspænd. Derudover er der tre andre benspænd man skal forholde sig til, nemlig: om ens scenarie enten er gritty, uforløst eller bruger tilfældighed. Her er synopsen.

Mobile by night

Antal: 4 spillerne + 1 spilleder

Form: Novelle

System: Vampire: the Masquerade’ish*

Scenariet

De to vampyrsekter Sabbatten og Camarillaen, personificeret i Bishop Jen Víbora og Mad Prince Crane, kæmper en åndeløs kamp om sydstatsbyen Mobile. 4 neonate vampyrer dumper ned i midt i denne konflikt og bliver uforvarende den blodige tunge på vægtskålen.

Spillet udspiller sig i løbet af 3-4** southern gothic scener, hvor de 4 hovedpersoner bliver nødt til at kæmpe eller underkaste sig vampyrer fra de to sekter. Hvis vores unge vampyrer vælger at kæmpe er der en mekanik med en masse 10-sidet terninger og disciplines som afgøre udfaldet.

Alt efter om vores helte vælger at underkaste sig en side afgøre de hvilken sekt der vinder Mobile. De mulige udfald er: Sejr til Camarilla , sejr til Sabbat eller sejr til Anarch (den sidste hvis spilpersonerne ikke underkaster sig nogen).

Benspænd og motivation

Vampyrer i VtM drikker blod, går i lædertøj og kræser hinandens øjne ud med neglene. Al handling foregår om natten og i en dunst af sydstatssved. Scenariet handler primært om underkastelse. Det bliver gritty as fuck.

Hovedpersonerne er alle uforløste skæbner, der hver har deres personlige motivation/mission i scenariet, som er lidt uopfyldeligt, uforløst og generelt hammerende emocore. Hvis man skal overfortænke scenariet, så er spilpersonerne som unge vampyrer, den tilfældighed der ryster Mobile ud af sin forstokkede og statiske magtbalance – men det ville nok være at overfortænke scenariet.

Vampire: the Masquerade er mig bekendt den mest uforløste større rollespilsudgivelse. Op igennem 00’erne lovede det os mørke højdramatiske fortællinger om evig undergang og bloddryppende erotiske kærlighedshistorier. Det blev aldrig rigtig udfriet og måske derfor ønsker jeg at gøre endnu et forsøg på at lave en stræk vampyrfortælling.

*) I virkeligheden laver jeg et enkelt system med fokus på at kaste 10-sidet terninger og beskrive scener, hvor man drikker blod.

**) Hvor mange scener man kan nå skal spiltestes.

Generational play

24 svar

Ham Pendragon

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at spille en generational play kampagne. Generationel play er rollespil, hvor man igennem kampagnen spiller flere generationer, man spiller både forældre der får børn og derefter afkommet som selv bliver forældre til nye generationer af spilpersoner. Man gør det i det gamle Kong Arthur-rollespille Pendragon, hvor man spiller riddere der tager på riddermissioner og i sin fritid hver har et mindre område at være herremand over. Hvis ens ridder-spilperson dør, så er ens næste spilperson ens tidligere spilpersons arving, tidligt i spillet en evt. lillebror eller fætter – senere ens egnet afkom. Det er ældre system, så det er tabeller og terningeslag der afgøre om man får levedygtige sønner (kun mænd kan arve), om det går godt med ens herregård og hustru (det gør det som oftest ikke).

Jeg kan godt lide den fornemmelse man får af historiens vingesus i Pendragons generational play, men jeg tror resten af systemet er lidt for gammeldags til at jeg kan overskue det. Plus jeg er ikke helt klar på riddermissioner og Kong Arthur settingen.

40 spilgange senere

Alternativt kan man spille ridder/adelige, der fører deres hus videre i et andet system. I Pendragon spiller man år for år, spilgang for spilgang. Det betyder man mindst er 16-18 spilgange inde før ens første spilperson kan død og sønnike på 14-16 år kan overtage. Hvis målet er at man bare skal igennem 3 generationer snakker vi minimum 24 spilgange og nok snarere 40-50 styks. Det er en meget lang kampagne.

Men hvis man alligevel skal bytte Pendragon systemet ud kunne man også spille kampagnen på mindre klassisk Pendragon måde. Man kan jo springe i tid. Spille et scenarie på 2-4 spilgange med første generation som unge og et scenarie med dem igen som ældre, hvor deres afkom/familier også bliver introduceret. Derefter kan det 3. scenarie være med deres afkom i fokus osv. Tre generationer giver seks scenarier med 2-4 spilgange hver – altså max 24 spilgange, men mon ikke om man kan gøre på under 18 spilgange? (Som stadigvæk er en forholdsvis lang kampagne).

En fordel ved den ovenstående kampagnemodel med de seks scenarier er at spillerne har mulighed for at spille hinandens afkom. Det betyder også at man lettere kan spille på tværs af generationer (i 3. scenarie kan en meget gammel 1./2. scenarie spilperson være med i en scene og give sit afkom småsenile råd mm.).

House Busted

Der skal selvfølgelig være en historie, der gør at det giver mening at spille den generational play’sk. Det kan være noget gennemgående såsom kampen imod en arvefjende (svensken, den onde baronfamilie i det næste len, en udødelig vampyr, en dæmon og dertilhørende dødskult), kampen for at generhverve familiens hjerteland eller noget tredje (kom gerne med bud).

Det kan også forskellige historier i de forskellige scenarier, som så er tematisk bundet sammen. Et tema kunne være den adelige families opstigning i et fantasy rige, en kongefamilies storhed og fald eller noget tredje (kom gerne med bud).

Non-fantasy varianter, tak

Det behøver ikke være fantasy. I Vampire the masquerade kampagnen “The Ventrue Chronicle” spiller man først en Dark Ages-vampyr i et Dark Ages scenarie, som laver et Victorian Age-childe der er hovedperson i et Victorian Age scenarie, som laver et Modern Nights-childe der er hovedperson i et Modern Nights scenarie. Jeg er ikke særlig vild med selve scenarierne, men ideen om generational play på denne måde åbner op for nogen ret interessante vampire-kampagne muligheder.

Man kan også lave en ikke fantasy, men historisk kampagne. Fx under 30 årskrigen eller før, under og efter den russiske revolution eller a la filmen 1900 eller noget der minder om en Will Eisner tegneserie.

Og det kan selvfølgelig være okkult uden at skulle være vampire. Det kan være fortællingen om en troldmandsorden med mestre og lærlinge og evig kamp imod noget ondt og mystisk. Det kan være en mystisk ridderorden i moderne tid, hvor vi følger 4-5 magiske sværd og de forskellige personer der svinger sværdene igennem tiden (lidt a la Knights of the Cross i ”Dresden Files” serien). Eller det kan være en western familiehistorie eller flere generationers rejse igennem det uendelige rum.

Historiens vingesus du ved.

[Carroburg Bürger] To mandagsspil

4 svar

I går spilledte jeg to rollespil – også på en ganske normal mandag!

Jeg spilledte scenariet ”Hvem har hugget bedstefars kranie?” fra Ulvevinter for min datters legegruppe og tredje spilgang i vores Carroburg Bürger kampagne.

Ulvevinter by day

Fra børnerollespillet lærte jeg:

At denne spilgruppe på tre 7 årige børn ikke kan sidde ned i for lang tid. De skal op engang imellem ellers bliver de skøre
De kan ikke koncentrere sig om spillet i for lang tid af gangen. De skal have lov til at snakke om andre ting, bevæge sig (se punkt 1), spise og lege med deres vandglas ellers bliver de skøre. På Fastaval holdte vi en pause, hvor de farvelagde deres spilpersoner – den slags afvekslinger vil jeg forsøge at tænke ind i mine spilgange
De er generelt nogen bangebukse og derfor er deres spilpersoner det som oftest også. Jeg har nu spillet tre scenarier med aldersgruppen og 3 ud af 5 gange de møder fysisk modstand, forsøger de at tale sig ud af situationen eller bare stikke af
De tænker ret alterledes i deres problemløsning. Skal de fx skaffe et kranie fra en flok trolde, så rækker deres planlægningsevner ikke til at lave et klassiske angreb eller forsøge at snige sig ind og hugge det. Til gengæld har de en ret god fantasi og jeg fortryder at Pils forslag om at hendes elverprinsesse Elvis kunne tilkalde sin hest, som så skulle trampe en kløft frem blev underkendt. Denne fantastiske fantasi vil jeg forsøge at fremelske, fremfor at underkende/undertrykke – selvom det bliver nogen mærkelige og udsyret historier
De er ikke nødvendigvis særlig gode til at samarbejde og vil heller lade deres spilpersoner komme op og slå end at løse et problem i fællesskab

Warhammer by night

Om aftenen spillede vi videre i vores warhammer-kampagne. Desværre var både Martin og vores gæstespiller Asbjørn nød til at aflyse. Især Asbjørns aflysning gjorde at jeg skulle gentænkte aftens spilgang. Vi spillede ret klassisk efterforskning, hvor spillerne blev sat til at undersøgte et mord på en borgersøn/student. Det og så en kamp med nogen skavens. Klassisk warhammer. Selve mordet havde jeg introduceret de foregående spilgange. Det var mit forsøg på at introducerer et plot før det ramte spillerne. Jeg ved ikke helt om det er rigtig ”forskygge”, men måske lidt?

Forskygge og introducerer fremtidige plotkroge, npc’er og temaer er noget jeg forsøger at blive bedre til. Jeg har (næsten) bygget kampagnen op efter den såkaldte 5 x 5 model. 5 x 5 modellen er en slags sandkassekampagne, hvor der er fem handlinger/plottråde/temaer i gang på samme tid. Ideen er at man har fem kapitler til hver af de fem handlinger (derfor 5 x 5) og man spiller kapitlerne efter hvad spillerne vælger at undersøge. Sådan at man måske først spiller kapitel A1, derefter B1, så A2, så C1 osv.

I vores kampagne er der kun 4 plottråde og de er mere en slags temaer end de er 4 lineære handlinger i 4 forskellige historier. Hver spilgang koncentrerer vi os om et hovedtema, men som GM får jeg også refereret til de 3 andre temaer i løbet af spilgangen. Der er dog ikke noget fast antal kapitler, men ca. 4 per plottråd. Vi kan kalde det en 4 x ca. 4 model.

I en anden warhammer-kampagne kunne de fire temaer være:

Der er en ny Sigmar-præsteorden i byen og de ønsker at overtage byens hovedtempel. Præstekonflikt!
Opgør med den vanvittige heksejæger Thomas Mombolt
Hobbitternes frihedskampspartis frihedskamp
Den lokale ork-stamme Red Hand er krigerisk

(I vores Carroburg Bürger kampagne har vi fire andre temaer)

Problemet er bare at jeg i virkeligheden ikke er så struktureret. Der har kun været et hovedtema i spil i 2 ud af 3 spilgange, ligesom jeg kun fik introduceret 2 af temaerne i spilgangen i går (hvor det ene var hovedtemaet). Det gør ikke så meget, men det betyder fx at det er vigtigt for mig at de to andre temaer kommer i spil næste spilgang, selvom de ikke er hovedtemaer.

Noget andet som jeg har måtte sande er at min plan om at en spilgang = et afsluttet scenarie heller ikke altid bliver realiseret. Det har været et af mine mål med kampagnen at hver spilgang var et afsluttet scenarie i sig selv. Ligesom tv-serier som fx X-files er. I går stoppede vi spillet selvom spilpersonerne endnu ikke have løst mordmysteriet. Det har jeg det også ok med, men fordi normalt har gæstespillene med vil jeg gerne forsøge at opretholde en spilgang = et afsluttet scenarie dogmet. På den anden side havde X-files jo også dobbelt afsnit i ny og næ.

[Carroburg Bürger] 12 Goblins*

Skriv et svar

Vi spillede anden spilgang i vores Warhammer kampagne. Denne gang med Rasmus Nord som gæstespiller og denne gang på lige fod med de andre spillere. Desværre var Lars forhindret, men med Rasmus var vi alligevel oppe på 6 (Jonas, Martin, Oliver, Rasmus, René og mig) i alt, hvor fire af os var nordjyder (hvilket i den grad kunne høres).

Det gik rigtig godt. Spilpersonerne fik til opgave at være borgerforeningens opsynsmænd på forårsmarkedet. Det er vigtigt for en politisk organisation som borgerforeningen at vise handlekraft: For et halvt år siden slap en flok svin løs, hvor byens dværge var dagens helte, da de var virkelig dygtige til at indfange svinene. Onde tunger (spilpersonerne) mente det var dværgenes lave tyngdepunkt der gjorde udslaget.

Spilpersonerne fedter rundt og forsøger blandt andet at pågribe en lommetyv – men tyven (et hurtigt barn) undslipper.

Samtidig på pladsen: ”Goberts Glorious Goblin Circus” er kommet til forårsmarked i Carroburg med 12 dresserede Gobliner. Her ibland Zigzaggar Knivkaster og Bomstærke Bolum (der i virkeligheden er en lille ork). Oprindeligt havde Mester Gobert et abecirkus, men sidste sommer døde hans aber af madforgiftning. Derfor Gobliner.

”Det skal nok blive godt” udtaler Mester Gobert.

… og selvfølgelig slipper goblinerne løs. Derefter begynder aftens primære spil. Det er vigtigt at borgerforeningen (læs spillerne) får nedlagt mindst en goblin og jeg havde bygget en lille bipersonspilmekanik som vi brugte i goblinejagten rundt i Carroburgs forskellige bydele (Henmark -> Drakwalder Nachbarschafts -> Hundehoch -> Wolfplatz -> Havnen -> Töpfereihügel).

Bipersonspilmekanik

Jeg havde skrevet en række mere eller mindre gakkede bipersoner, der bestod af et navn, en titel og et ”want” (noget denne biperson ønskede). Disse nogen af disse bipersoner kunne give spilpersonerne ledetråde til hvor goblinerne var. Spillerne spillede bipersonerne. Scenerne bestod på den måde af en spiller spillede en ny biperson og de andre spillere spillede deres hovedpersoner, der spurgte sig frem efter gobliner. Når bipersonen var brugt træk spilleren en ny biperson.

Hvis en spiller fik sat sin bipersons want i spil måtte denne spiller trække en ledetråd, som han kunne sætte i spil med sin næste biperson. Der var en regel om at der mindst skulle 2-3 scener før man måtte spille biperson igen.

Det var vanvittigt sjovt og det var en aften fuld af højt spil, hvor alle gav den max gas.

Bipersoner der kom i spil var

i semi korrekt rækkefølge

Matz Goldgewerker

Goldsmed, medlem af Borgerforeningen, hvis søn Ivar Svend just er blevet myrdet.

Want: Sin søns mordere fundet og straffet (dræbt).

Madam Loulou

Kromutter på Die lyrischen Schweine

Want: deltagere til sin poesi- aftener på kroen.

Gamle Tobias

Spåmandstroldmand af ”The Celestial Order”

Want: En god lærling.

Broder Ottogarg

Sigmar munk/ bibliotekar

Want: Syndige og forbudte skuespils-manuskripter (find selv på titler).

Konrat Alles

Gadedreng og tjener i spe

Want: En fast ansættelse.

Fader Olly Wilric

Rund Sigmarpræst

Want: Mad og meget af det!

Ejner Zobel

Ny kroejer i byen og stolt nationalist.

Want: Ønsker Middenland fri for dværge, hobbitter, elvere og bretonnianer mm.

Karla Senden

Protagonist i spe

Want: lære våbenkamp.

Fader Jokum

Verena præst

Want: Belærer om lingvistisk udvikling – der er et handout!

Ludo Mootkind

Politisk hobbit agitator

Want: at hobbitterne får en plads i hertugens råd (både dværgene og elverambassadøren har).

Musgar Wolfer

Smugler og Töpfereihügel indfødt

Want: At være i fred.

Soren Friss-Walburger

Dramatiker

Want: Inspiration til sit næste teaterstykke.

Sølverkvist*

Elver sanger og narkoman

Want: Gummegodt eller bare lidt sløvblad til at tage toppen af abstinenserne.

*) sølverkvist er et kunstnernavn

Bipersoner vi har til gode er

Fru. Horkmeimer

Imperiel godkendt dødemager (“The Amethyst Order”)

Want: Besøg og selskab.

Junker Hug

Gammel væbner

Want: Sparing i våbentræning.

Mester René Gobert

Eger af Goberts Glorious Goblin Circus

Want: Sine goblins tilbage i god behold.

Lillemor Peternella Gerber

Husmor og bagerfrue

Want: En brændvarm og fuldfed affære.

Irena Schreiben

Skriverkone

Want: Læreplads til to sønner.

De andre faktioner

Det var ikke kun borgerforeningen der var på goblinejagt. I ny og næ tog vi cutscener, hvor andre aktører i byen dræbte gobliner. I disse spillede spillere både gobliner og deres banemænd. Vi slog en terning for hvilken faktion der fik fat på gobliner.

To skydeglade nobles Wulram Sverre og Morgan Sverre fik ramt på 4.

Knight of the Blazing Sun fik også ramt på 4.

2 gobliner mødte skavens, da de gemte sig i byens kloak.

Dværgene fik dræbt 2 badutspringergoblins højt oppe på byens tage.

Spillernes ”høst”

Ved hjælp af ledetråde fandt spillerne Bomstærke Bolum hjemme hos den blinde natmand Julius Pudz (og kone) ved Carroburg Havn.

Og efter et længere gidseldrama i Sigmartemplet i Töpfereihügel fik de også ramt på Zigzaggar knivkaster.

*) Jeg kan tydeligvis ikke tælle

Hvis man tæller efter, så giver det i alt 14 goblins.

Sådan kan det gå.