Forfatterarkiv: Johs Busted

Slavehandleren til download

Som lovet, her er scenariet Slavehandleren fra Ascalon til gratis download.

  • Scenariet (som man ikke skal læse, hvis man ønsker at spille scenariet).
  • Systemet (som man gerne må læse, hvis man ønsker at spille scenariet).
  • Handouts (som man gerne må læse, men hvis tegninger man skal afholde sig fra at kigge på, hvis man ønsker at spille scenariet).

systemforside copy

Skriv gerne hvad du synes om det.

Folk og steder i Ascalon

“Mesoptamierne er et folk uden rige. Siden bystaten Sinear ødelagdes af en hævngerrig guds vrede over Det Store Tårn, har købmandsfolket mesopotamierne været uden hjemland. I stedet er de at finde på hver en markedsplads, og de rigeste ved konger og fyrsters hoffer.

Petersen & Pedersen, Ascalon-dynastiet.

Tak Morten og Troels.

Ascalon Errata

Uffe har læst mit scenarie og fundet nogle fejl. Men da jeg har det bedst med at scenariet er helt færdigt, så laver jeg i stedet et errata, som jeg sender ud. Først vil jeg dog først poste det her. Jeg vil gerne opfordre andre til at skrive fejl her, for så kan de også komme med i errataet.

Hvis du ønsker at spille scenariet på Fastaval, så bør du stoppe din læsning inden spørgsmål 3.

1) Rækkeviddevåben giver en bedre rustningsklasse. Betyder det 1 sværere at ramme eller to sværere? Desuden tror jeg der har sneget sig en fejl ind på armor tabellen på spilpersonarkene, reglerne siger über er 16, arket 18.

Ad. 1) En bedre rustningsklasse betyder det er to sværere at ramme. Det er rigtigt der er en fejl på spilpersonarkene. Øv. Det må man være opmærksom på
som spilleder.

2) +5 skade ved FACE giver megagod mening for spillere, men for en bad-guy er det et one-hit-kill. Er det meningen?

Ad. 2) Bad-guys giver kun to i skade på en 10 på facedice. Heltene har her en fordel.

3) Kan man ikke dø. Det forventer jeg. Men det fremgår ikke eksplicit.

Ad. 3) Man kan ikke dø. Man går ned og hvis alle spilpersonerne går ned bliver  de taget til fange.

Hvis vores helte taber den sidste kamp vågner de op til en ond verden, hvor slangedæmonen har spist landsbybeboerne og hersker over Ascalon. Scenariet slutter da med om vores helte vælger at blive i Ascalon for at
bekæmpe hende eller om de løber udover stepperne på jagt efter lettere
skatter og xp. Scenariet slutter altså med at en ny fortælling kan
begynde.

4) I reglerne for XP for at dræbe en modstander skriver du at medløbere ingen XP giver undtagen for at levere det afgørende slag. Under det afgørende slag står der at de 50 bonus XP kun gælder ved monstre (og altså ikke medløbere).

Ad. 4) Der er en fejl i teksten.
En medløber giver 50 xp til den der dræber den.

Er der flere spørgsmål eller synes du mine svar er urimelige?

Wizard+Thief

Mit næste fastavalscenarie har allerede et navn. Ellers kan jeg blot nogle små omridser af ideer. Jeg poster dem her, fordi du, kære læser, meget gerne må digte videre på dem. Måske endda kritisere eller rose dem. Ideerne er kun rids og modsiger sig selv i den form de har.

Hovedpersonerne:

Tommy Wizard og Lucas Thief er rottefængere i handelsbystaten Port. De er fattige, men har henholdsvis en fortid som elev på troldmandsskolen (Tommy) og sørøver (Lucas).

Stemning/Genre:

Stemning/genre er Renæssance Fantasy. Der findes både pistoler og okkult magi (altså ikke så meget firebolt som dæmon og skyggemagi). Genre/genren er Guy Ritchie’sk action drama.

Spillerne:

Scenariet er det et spil for fem spillere og en spilleder. To spiller henholdsvis Wizard og Thief. De tre andre spiller en central biperson og to mindre centrale. De centrale bipersoner Professor Thomas White (troldmandensskolens rektor), Kap. James Black (sørøverkaptajn fra Thiefs fortid) og Billy Prince Beggar (leder af ports hemmelige tyvelaug).

Bipersonerne:

De tre centrale bipersoner har hver deres agenda for Wizard+Thief. De tre bipersonsspillere skal også spille to mindre centrale (og dog vigtige) bipersoner, de indgår alle seks en af de tre organisationer som er på spil (troldmandsskolen, sørøvermandskabet og tyvelauget). Altså kan Billy Prince Beggars spiller også komme til at Oscar præfekt på troldmandsskolen.

Mekanik:

Det bipersonerne understøttes mekanisk. Spillet er bygget op omkring en række konflikter, som afgøres ved terningeslag. Jeg tænker måske a la Lady Blackbird. Wizard og Thief, der er spillets antagonister, har ingen terninger sig selv. De kan få hjælp af bipersonerne og dermed få terninger til at forsøge at løse konflikterne. Hjælpen er dog ikke gratis, da alle bipersonerne har deres egne interessere.

Spillet starter ved at Wizard og Thief finder en hemmelighed, som de er nødt til at undersøge.

Mere stemning:

Nu hvor jeg alligevel har gang i fantasy igen – overvejer at gøre spilverden endnu mere fantastisk. Port er ikke bare en havne- og handelsby. Den er en flyvende ø – der er en havne- og handelsby. Skibene er ikke skibe, men luftskibe.

Rotterne er ikke rotter, men mariehøns i rottestørre. Disse store mariehøns spiser Ports forråd og viderefører sygdomme (ligesom rotter). Ellers bor de inde i og på undersiden af den flyvende ø. Måske var mariehønsene Ports oprindelige beboere. Hvad hedder en ”mariehønsefænger”?

Måske er de store mariehøns en del af den hemmelighed som sætter spillet i gang. Det ville være oplagt.

Hvad synes du?