Hvis du har tænkt dig at spille med i kampagnen bør du nok ikke læse videre.
I dette indlæg vil jeg mine tanker omkring første kapitel i den 1938er superhelte cthulhu kampagne, som jeg er ved at bygge.
Du kan læse mere om kampagnen her.
Spilpersonerne er arbejdsløse familiemennesker, der har hjemme og er vokset op i Providence. De er fra samme kvarter i West End bydelen og kender hinanden mere eller mindre godt.
Der er depressionen og spilpersonernes familier sulter. Derfor starter spillet med et møde hvor vores kommende helte sidder til møde med Vito ”Superstizioso” Cuccinni. Cuccinni er en boss for Providence i Bruccolafamilien og har et job til dem i Innsmouth, Massachusetts, to timer nord for Boston i bil. Der skal de skaffe et artefakt hos en gammel fiskerfamilie (The Johanssons). Det er ulovligt, men de vil blive godt betalt. Ved mødet finder vi også ud af at Raymond L.S. Patriarca, en anden gangster, er kommet ud af fængsel og spiller med musklerne i byen. Cuccinni og hans folk er tydeligvis presset.
Løbende igennem kapitlet skal spillerne beskrive en række mord på Cuccinnis mænd. Det bedste mord bliver belønnet med en pris (vi bestemmer i fællesskab hvilket mord der er fedest beskrevet).
I Innsmouth roder spilpersonerne rundt i indavl og kulturisk adfærd. Unge piger, der bliver undertrykt og meget mærkelige alvorlige mænd. De møder tre hekse (datteren, moderen og oldemoderen), der advarer dem, men også hjælper dem med at finde artefaktet. Det ender med at vores helte enten ser eller reder en ung kvinde fra at blive offeret og får tilranet sig artefaktet under en kultisk ritual.
Derefter kommer der en mærkelig drømmescene, hvor jeg beskriver hvad der er ved at ske. Noget med vand og hvilken væsen de hver især er blevet besat af.
Og så af sted hjem imod Providence. I Providence møder de op hos Cuccinni, kun for at opdage at han lige er blevet dræbt. Morderne er der stadigvæk og vores spilpersoner (og spillerne) ser den første flig af deres powers. Måske møder de Patriarca her. De får ikke afleveret artefaktet og får heller ikke nogen penge.
Forslag til hvordan jeg udbygger kapitlet modtages gerne.
Innsmouth oversvømmes, måske ligefrem ved at spillerne ødelægger dæmningen i deres flugt. Bookends og forudanelser er altid godt…
Ritualet skal spices op – det må gerne være klassiske, men ikke kedeligt. At pigen velvilligt går med til det er for eksempel ekstra spooky og klamt. Drukning passer selvfølgelig tematisk, og det er en rimelig syg måde at tage sig selv af dage på (den obligatoriske krumme offer-dolk skulle kune bruges til det efterfølgende partering).
De tre hekse skal være anderledes end resten af by-boerne. Hvis de er en del af deres syge forhold til verden, havet og livet skal det være i en styrende rolle (nærmest som norner). Det er fedt hvis de er tolererede, men frygtede i byen – eller hvis byboerne tilsyneladende slet ikke er klar over deres eksistens. Hvis du fyrer oversvømning af Innsmouth af, kan heksene forudsige dette samtidig med at de vagt forudsiger slutningen på kampagnen (et orakel der ikke et tvetydigt er kedeligt).
Ja. Heksene er metafysiske og vi møder dem igen senere. Jeg tror ikke de bor i byen.
God ide at oversvømme innsmouth.
Tak.
Og hov jeg har glemt heksene i min npc-oversigt.
Jeg ved ikke så meget om cthulhurollespil, så jeg leger lige spørgejørgen:
Hvor lang tid har du tænkt dig at sådan et kapitel varer?
Hvor mange forviklinger havde du tænkt dig at lokke heltene ind i, i selve byen inden lørdagsdæmonritualet? Og hvor dybt?
Personligt mener jeg at det i den første del er utroligt vigtigt at gå Lovecraft i bedene og sørge for at få beskrevet arkitekturen ordentligt. Jeg synes tit at der bliver skudt forbi når folk laver cthulhu og bare genbruger trætte troper. Det er vigtigt at sætte en samlet tone omkring mennesker, huse, tid og sted. Som Winston Churchill sagde: “Vi former vores bygninger, derefter former de vores characters.” eller noget i den retning.
PS: Kristian siger mange viise ord, lyt til ham.
Lige en tanke mere:
Jeg kan godt lide idéen med en oversvømmelse. Specielt hvis den bliver krydset med drømmesekvensen, det vil i min bog være ret sejt hvis spillerne bliver suget afsted af det natmørke hav og begynder at hallucinere i takt med at de løber tør for luft. Og hvordan havet til sidst trænger ind i dem med de mørke gaver, når de ikke længere kan holde vejret…
Fuck det er sejt Oliver!
Jeg tænker kapitlet vare en spilgang. Måske lidt mindre, måske lidt mere alt efter hvor sjovt det er og hvornår det er smart at slutte spilgangen.
Jeg har ikke tænkt mig at forvikle heltene særlig meget. Møde en sød undertrykt pige og nogle nedern typer og det er det. Overfladisk, men med knald på.
Pingback: [Providence] Racketeer < Sort Forsyning