Spilpersonen Wilbur har pt. ingen personlig regel.
.
Wilbur er kriger og tidligere kulsvier. Wilbur er på vej op i verden. Han har en kæreste fra god stand, der gerne vil giftes med ham (hans herre Otto von Grieg synes bare ikke så meget om ideen). Han er på god fod med Ulrikpræsterne og han er drikker ikke så meget som førhen.  Wilbur er også bare blevet bidt at en ulv på et tidligere eventyr og derfor tager hans lyster over, hvilket Wilbur har lært at bekæmpe af Ulrikpræsterne.
Jeg var ved at lave en klassisk varulve fortælling omkring Wilbur, men det synes Jonas ikke så meget om. Han ville heller, at Wilburs fortælling bliver en fortælling om en mand der kæmper sig op af den sociale rangstige. Kulsvier der blev til noget.

.
Min første personlige regel til Wilbur handlende om ulven der bor indeni ham. Men det kunne være fedt, at lave en regel, hvor det handler om Wilburs (ny opdagede) ro. En regel, hvor Jonas ved at bruge et plot point, kunne etablere en ro igennem Wilbur. Hvordan ved jeg bare ikke helt. Samtidige er Wilbur kriger og derfor skal hans regel havde noget med krig at gøre.
Nogen ideer?

Emmer Breton, er tidligere tyv, nu Verenask efterforsker (en slags særlig orden af efterforsker, der hørerunder Gudinden Verena, der er blandt andet står for viden og retfærdighed). Derudover har han fundet ud af hans fader var en Bretonask maler med synske egenskaber. Et subplot er Emmers efterforskning af sin faders maler (der eller er blevet brændt i stor stil).
.
Emmer ved ting (også flere ting end jeg som spilleder ved). Derfor kan Asger (som spiller Emmer og som er den anden Asger i vores spilgruppe) (om)definere verden ved at bruge plot points. Asger kan give Emmer et stykke brugbart viden ved at bruge et plot point. Fx kan Emmer med et vide at orker ikke forfølge deres offer henover en tilfrosset sø eller at der altid er skjult et hemmeligt våben ved særlig udvalgte positioner i Carroburgs kloaker (og derfor finde gamle, men brugbare våben til gruppen).
.
Asger har ikke brugt Emmers personlige regel endnu.

Thomas Reinfelts personlige regel er lidt kedelig. Han er gruppens troldmand* og derfor handler hans personlige regel om magi:
.
Magi koster plot points. Hver gang Thomas skal kaste en ny formular koster det et plot points. Normalt er det sådan i warhammer, at har man som uddannet troldmand adgang til en af tre retninger inden for en af otte** magiskole, som hver har ti formularer. Derudover er der noget små (petty) og mindre (lesser)*** magi (som man kan købe mere af).  En udlært tager rigtig mange xp at blive, men så har man altså automatiske adgang til mellem 14 og 16-17 formularer (alt efter hvor mange små og mindre magier man har).
.
Min Warhammerverden er lidt mindre magisk end vores system ligger op til, derfor koster det Ask (som spiller Thomas) et plot point at kaste en ny formular.
.
Til gengæld virker formularen perfekt første gang han kaster den. Anden gang han kaster den, koster den ikke plot point, men til gengæld skal han slå for om den virker. Det betyder at Thomas bruger mindre magi end man normalt ville, samtidig har han ikke lige så stor risiko for at blive sindssyg, som der ellers er rig mulighed for i Warhammersystemet (man kan kaste en formular så den virker og stadigvæk blive sindssyg af det). Ask har også fundet ud af at han har en række magier, som måske faktisk er lidt for svære til hans evner, men som han jo automatisk klare første gang – hvilket han udnytter rigtig fint.
.
Det gør alt sammen magi til noget særligt og spektakulært, hvilket er ret fedt.
.
*) Faktisk er han meget mere end troldmand. Han er også journalist, fyrstesønens privatlærer og i gang med at nedfælde Otto von Griegs tidligere heltegerninger.
.
**)Det er otte ikke?
.
***) Yes, lesser magic er større end petty magic. Forvirret?

Conrat Faust er en tyv. Han har charme, er nede med den lokale Don Bella (Mafia don) og har fod på alt lige fra Otto von Griegs økonomi og byen unge kvinder.
.
Conrat regel er, at for et plot point kan han købe forskellige små ting. Conrat har altid – såfremt han har plot points – lige lidt penge han har fundet et eller andet sted. Han kan ikke købe hele verden, men i stedet skal man forestille sig, at Conrat har hugget en pung på markedet tidligere på dagen og derfor har penge til øl eller mad til gruppen.
.
Bagtanken bag denne regel, er at en tyv hugger ting, men når man har spillet fantasy i lang nok tid, holder det op være at være interessant spille scener, hvor tyven igen hugger en pund på markedet. Ligesom det lader den tyvagtige ved Conrat fremstå som noget usagt og naturlig del af ham, frem for noget spektakulært – hvilket giver plads til andre spektakulære (og måske endda mindre kliché) fortællinger om Conrat.