[Imp] Wilburs personlige regel

Spilpersonen Wilbur har pt. ingen personlig regel.
.
Wilbur er kriger og tidligere kulsvier. Wilbur er på vej op i verden. Han har en kæreste fra god stand, der gerne vil giftes med ham (hans herre Otto von Grieg synes bare ikke så meget om ideen). Han er på god fod med Ulrikpræsterne og han er drikker ikke så meget som førhen.  Wilbur er også bare blevet bidt at en ulv på et tidligere eventyr og derfor tager hans lyster over, hvilket Wilbur har lært at bekæmpe af Ulrikpræsterne.
Jeg var ved at lave en klassisk varulve fortælling omkring Wilbur, men det synes Jonas ikke så meget om. Han ville heller, at Wilburs fortælling bliver en fortælling om en mand der kæmper sig op af den sociale rangstige. Kulsvier der blev til noget.

.
Min første personlige regel til Wilbur handlende om ulven der bor indeni ham. Men det kunne være fedt, at lave en regel, hvor det handler om Wilburs (ny opdagede) ro. En regel, hvor Jonas ved at bruge et plot point, kunne etablere en ro igennem Wilbur. Hvordan ved jeg bare ikke helt. Samtidige er Wilbur kriger og derfor skal hans regel havde noget med krig at gøre.
Nogen ideer?

5 thoughts on “[Imp] Wilburs personlige regel

  1. Morten Greis

    Hmm, jeg skal vist bare forlade landet for et par dage, og straks begynder du at poste på din blog. Super fedt!

    Du har en masse spændende ideer, og jeg kan godt lide, at du har givet hver spiller en unik specialregel.

    Jeg vil droppe hele subplottet med ulven – mest af alt forekommer det mig (og ret mig endelig her), at det mere er din ide, end din spillers ide. Min erfaring er, at man som spilleder ikke får et spændende produkt ud af specialregler, som understøtter en historie, som spilleren ikke har investeret i.

    Ligeledes vil jeg droppe kravet om, at det skal have med krigere at gøre. Mest af alt fordi ud fra dit indlæg, så handler dette ikke om en krigers fortælling, men om en lavstatus-person (som rent spilmekanisk har valgt krigeren, da den har mindst socialt arvegods i sig, i modsætning til troldmand, klerk og tyv) og dennes færd til storhed. Af samme grund vil jeg forme specialreglen om dette:

    I sociale situationer kan der spenderes et plotpoint på at komme i (positiv) kontakt med højstatus-folk. På kroen møder Wilbur den rige købmand, på markedspladsen den rige adelsdame, i gildet den indflydelsesrige håndværksmester osv. Med andre ord kan Wilburs spiller vælge at spendere sine ressourcer på at komme i situationer, hvor han kan fremme sit sociale avancement.

    Var det noget?

    Svar
  2. Thais Munk

    Måske en lidt plat ide, men kunne det f.eks. ikke hjælpe med eventuelle Fear- og Terror-tests for Wilbur? Dermed har det noget med kamp at gøre, idet man som regel slår på ting, der giver Fear eller Terror. Det kunne også (enten istedet for eller som tilføjelse) at han er istand til at bevare roen i kampsituationer. Eksempler på dette kunne være (jeg har ikke min bog i nærheden) den critical for hovedet, hvor man får blod ned i øjnene, hvilket giver spilleren minus til at ramme ting. Dette ville han så være i stand til at ignorerer. Giver det mening?

    Svar
  3. Morten Greis

    Måske hvis han får en “leder-egenskab”, der gør, at han kan opildne sine medkæmpende (dvs. både spilpersoner og biroller), og derved reducere/eliminere/gen-rulle fear og terror?

    Måske noget med at han ved et plotpoint har fantastiske lederegenskaber, der giver alle, der følger hans ordre, en direkte bonus på næste relevante terningslag?

    Så er det i alle fald “krigeren som hærfører”, der kommer ind som tematik. Herfra kan han så ende som vagtkaptajn i byen, lejesoldatskaptajn, anfører af vagtkorpset, ordensmester for ridderne eller som general for den kejserlige hær.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.