Længere nede kritisere både Thais og Elias mit kommende scenarie Enhver given Festag for ikke at hænge sammen. De mener Bloodbowl per definition er fjollet og derfor har spillet svært ved at indgå sammen med (hverdags)dramaer, der skal spilles mellem kampene. Tematisk sætter mit scenarie altså sig imellem to stole.
.
Jeg har tidligere ødelagt et scenarie ved at sætte mig mellem to stole, så jeg tager denne kritik meget seriøs. Samtidig mener jeg det er en falliterklæring, hvis Fastavalspillerne kun kan rumme at udspille et med en stil indenfor samme scenarie.
.
Faktisk handler det om tema. Temaet i Enhver given Festag er at der er forskel på sport og hverdagslivet. Der er forskel på det spektakulære og ordinære. Bloodbowlkampene er udtryk for det spektakulære, det fantastiske og der hvor vores helte (ud)lever deres drøm. Det er hård arbejde – bevares – men deres anstrengelser gør dem også til helte. Hverdagsscenerne mellem kampene, er det omvendte. Det er den kedelige hverdag med hverdagsartige problemer. Det er her, hvor vores helte ikke er helte, men blot færder, ægtemænd og samfundsborger. Det er her, deres problemer ikke er heltes næste umulige forhindringer, men hverdagen overkommelige forviklinger, som man bare aldrig helt får løst. En helt dræber den udødelig dragne – slut. En ægtemand forsøger ikke at skuffe sin viv – hver dag resten af livet.
.
For at understege denne forskel, så vil jeg bygge et system, hvor man betaler for at være helt ved at udspille negative hverdagsscener. Det sværeste – for mig – er at komme med negative hverdagsscener, som er interessante at spille, men ikke er for spektakulære.
