Tag-arkiv: julekalender

[20. dec] Batman, jokeren og spillederen

2 svar

John Stavropoulos har skrevet en god introduktion til hvordan man læser en spilperson, som Batmans Joker ville læse den. Der er nogle gode pointer til hvordan man som spilleder skaber historier hvor spilpersonerne i centrum. Måske er det lidt for bipersonsfokuseret for min smag. Det virker som om Stavropoulos mener at bipersonerne er spillederens primære værktøj til at skabe drama i fortællingen, det synes jeg faktisk ikke det er. Jeg mener gode bipersoner er vigtige, interessante og et sjovt redskab, men som spilleder er mit primære værktøj scenesætning.

John Stavropoulos’ blog er dog helt sikkert værd at læse om ikke andet så fordi han tager udgangspunkt i en god læsning af forholdet mellem Jokeren og Batman.

Læs den her.

[18. dec] Fiktionsmaskine

2 svar

Jeg var til julefrokost igår og skal lave en del praktisk arbejde i hjemmet i dag.

Derfor vil jeg nøjes med at citerer mig selv:

Efter mange dårlige scenarier og især Sønner og Sammen er det gået op for mig at jo mindre jeg har på hjertet og jo mere jeg har på nysgerrigheden jo bedre. Rollespil er en fiktionsmaskine – et scenarie er ikke et færdigt værk, men starten på en bevægelse henimod et værk.

Tror jeg.

Fra Plan B’s blog.

 

[17. dec] Fra Kyst

7 svar

At tænke sig et nordisk piratscenarie.

Da jeg var barn spillede jeg lidt for meget Kaptajn Kaper i Kattegat. Jeg kunne godt tænke mig at lave et dansk piratscenarie a la det. Pirater der hed ting som Jens Knivhug og kom fra Ribe og slås i kolde storme og frost. Imens de drømte om kvinder der hedder Louise og har orlov i et renæssance København.

Det kunne virke.

Det skulle hedde ”Fra kyst”.

[16. dec] Gorillaproblemet

3 svar

Ifølge denne artikel på wikipedia var der ofte gorillaer på forsiden af DC tegneserier i det man kalder tegneseriernes Silver Age (1956- ca.1970). Her er en liste over forskellige gorilla-bad guy, som er interessant inspiration for mit Gorillapower! projekt. Det også værd at bide mærke i at tegneserie gorilla-erne enten var en King Kong-pastiche eller var menneskehjerne i gorillakrop-moden. Jeg er ikke så vild med King Kong, så jeg laver noget med menneskehjerne/ -sjælvariationen.

Hvordan man undergår at det kun bliver fjollet ved jeg ikke. Man kan lave de mest film eller bøger med fantastiske udgakkede elementer. De fortabte børns by er et eksempel på en oplevelse som ikke kan rollespils frem uden at det sikkert ville blive fjollet. Et andet eksempel kunne være tv-serien Firefly. Den verden er videreformidlet i rollespilsystemet Serenity, men rollespillet ville ikke kunne være blevet til uden tv-serien havde vist vejen. Oplevelsen og formidlingen af film og tv er mere styret enten det er muligt og ønskværdigt i rollespil. På den måde er det meget naturligt at rollespil er lidt konservativt. Til gengæld har det ene D&D monster efter det andet vidst, at vi skam godt kan gakke helt ud når vi holder os inden for en kendt genre – som fx fantasy.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg overkommer dette problem, men jeg bliver nødt til det. For jeg vil utrolig gerne lave et ikke fjollet scenarie med mindst en gorilla som hovedperson.

Bonus link: The Gorilla Age of Comics