Tag-arkiv: Google sheet

Onlinerollespil II

Udover de to(!) kampagne jeg allerede spiller i, så har den her karantæne situation gjort, at jeg virkelig har lyst til at spille online rollespil. Det er stadigvæk meget nyt, men for en familiefar som mig, der ikke har meget fritid virker det tillokkende. Måske kunne man endda spille med nogen af venner fra Århus eller hjemme fra Aalborg, som jeg ikke ser så ofte.

Hvad jeg tror virker godt online

Jeg har tænkt over hvordan man får online rollespil til at virke bedst. Her er hvad jeg er kommet frem til.

Hold det kort og godt

Forholdsvis korte spilgange og gode pauser (med meget faste vi-er-tilbage-tidspunkter), da det er hårdere, at spille online end offline og da man jo ikke bare kan hente folk, der hænger ud ved køleren i køkkenet.

Jeg tænker også at man skal holde spilgruppen forholdsvis lille. Jeg ville foretrække tre spillere, max fire spillere.

Som sidebonus kan man evt. klippe alt det kedelige ud af spillet, såsom ligegyldige scener hos smeden, hvor man køber ligegyldige sværd og rustning eller turer på biblioteket efter okkulte værker.  Måske kan man lade det afløse af mekanik. Jeg tænker GM og spillerturer a la Mouse Guard eller lave flashbacks til planlægningsscener undervejs i kuppet a la Blades in the Dark. Sådan at man kun spiller planlægningsscener, hvis det er nødvendigt for kuppet/missionen.

Quentin

Quentin fra Mouse Guard

Hold mikrofondisclin

God mikrofondisciplin er key. Det er ok, at det ikke lykkes hele tiden, men man skal tænke over at man ikke snakker i munden på hinanden.

Det skal helst være fortællinger, der understøtter monolog-baseret spil end vi råber i munden på hinanden-dramaer, fordi det første virker utrolig meget bedre end det sidste online.

Både mikrofondisciplinen og monologerne betyder at man (alle, men især GM) skal tænke endnu mere over samtaleøkonomien i spillet end vi normalt gør. Vi skal altid huske dem, der ikke nødvendigvis siger så meget af sig selv når vi spiller, men når vi spiller online er det endnu mere vigtigt at hjælpe dem med at komme til orde.

Personlige præferencer

Jeg kan godt lide at spille med video, hvor vi kan se hinanden og evt. faktisk kan ligge noget krop i vores spil.

Handouts og kort er ikke så vigtigt for mig, men det er fint at man kan dele billeder mm. undervej. Det virker meget sejt med at alle de taktiske funktioner og opslagsværker, der fx er på roll20, men det virker til at hvis man bevæger væk fra D&D, Call og Fate(?), så er der ikke så meget hjælp at hente i platformen.

Terninger. Det er måske fint nok at dele en dice-roller app, så man kan se hinandens terningeslag, men for mig virker det lige så fint at rolle terninger analog hver for sig.

Mulige kampagner og systemer

Hvis jeg skulle være GM i en onlinekampagne, så har jeg et hav af ideer, men de mest formulerende har jeg skrevet nedenfor. Man er velkommen til at kontakte mig, hvis man synes det kunne være sjovt at prøve noget af det nedenstående.

Eksperterne

Jeg har længe basket med en warhammer-kampagne om en gruppe soldater, der er under kaos-krigen, bliver sat til at hente (kunst)skatte ud fra en adelsmands nordlige slotte og andre besiddelser, så de kan blive hentet ”hjem” til Reikland og i sikkerhed.

Jeg synes det er en sjov kampagne-idé, fordi det grundlæggende er en dungeon crawler, men i stedet for at man skal finde magiske sværd, så skal man rede et værdifuldt maleri af den tileanske maler Leonardo Vecelli. Der er selvfølgelig fuld af kaosvæsner, fristelser og hærintriger undervejs.

Er det Warhammer?

Det ville være oplagt at spille det i Warhammer 4. ed., fordi spillet er sat i det univers, fordi jeg både ejer 4. udgave og det er det nyeste warhammersystem. Desværre er jeg stadigvæk ikke så stærk i systemet og det virker lidt… rodet. Hvis jeg skulle kører det i Warhammer, så skulle det nok være med Thomas’ husregler og spillere, som kender reglerne bedre end mig.

Man kunne selvfølgelig også bare spille det i 2. udgave, men det virker næsten lidt forkert når nu 4. udgave findes og der er mange gode ting i 4. udgave. Suk.

Det kunne også være noget som man kunne spille i gode gamle Drager og dæmoner eller det nemme og dejlige Savage Worlds. Måske endda lave en hjemmelavet verden – hvor ”Kaos” invasionen kan være orker eller måske bare et andet menneskerige. Man kunne endda lave verden i fællesskab igennem et spil online Microscope, men så er man måske over i noget helt andet.

Sidst, men ikke mindst kunne det nok let laves i Blades in the Dark, men skal Blades in the Dark først lige hackes og det virker som lidt for meget arbejde.

Alternative kampagnemuligheder

Ville det være oplagt at lave en Pendragon, Ars Magica eller Vampire-kampagne med masser af downtime og excel-ark.

I disse systemer har jeg, personligt, ikke nogen færdige kampagner på hånden. Vampire har jeg lidt en iberisk dark ages ting. Pendragon og Ars Magica har bedre downtime værdi, men til gengæld kender jeg ikke reglerne og verden ligeså godt som i Vampire.

Derudover har jeg ikke helt opgivet en B.P.R.D.-kampagne endnu, men om den skal online, hvilket system man skulle bruge og dens fokus er et senere indlæg værd.

Onlinerollespil

Jeg har tænkt over hvilke slags rollespil, der passer bedst til online spil. Udover meget strategiske spil a la D&D, som ikke rigtig gør noget for mig.

Warhammer 4 ed.

Her under Corona-virus lock down er jeg nemlig kommet med i en Warhammer kampagne. Jeg tror de andre nåede at mødes off-line og lave spilpersoner inden vi gik i karantæne, men forrige lørdag lavede jeg min over Skype.

Samme aften spillede vi første spilgang og i torsdags spillede anden spilgang. Vi gør det super simpelt med videoopkald over Skype. Terningerne slog vi hver for sig analog. Ask forsøgte at vise os et særlig godt slag, men det viste sig blot som et par blå prikker. Det er en tillid sag, hvilket er ret sympatisk.

Det virker ret godt at spille online. Vi har spillet A Rough Night at The Three Feathers, som er et scenarie, som jeg gerne har ville spille længe. Men det er lettere eller federe at spille Warhammer off-line.

Vi skulle havde spillet i går, men det blev desværre aflyst.

Vampire

Inspireret af vores Warhammerspilgange vi aftalt en spilgang i vores vampirekampagne her i mandags. Desværre blev det også aflyst – vi har ikke nok der kunne møde tidligt nok op, så vi fik bare snakket lidt både om kampagnen og hvordan det ellers går med os. Det var fint, men også lidt ærgerligt.

 

En tredje kampagne?

Faktisk var jeg begyndt at læse Ars Magica i starten af karantænen, fordi jeg tænkte det ville være det perfekt Corona spil!

En videochat og et Google Sheet også kører bussen, men da jeg kom til afsnittet om hvordan man laver spilpersoner gik jeg allerede død og kunne godt se at der simpelthen er for meget arbejde i Ars Magica. Der er noget med det der fedt spil a la Ars Magica, som jeg tænker online rollespil kan. Jeg kan bare ikke lige gennemskue om hvad det skulle være, men det kribler i fingerne for at lave en mini-online kampagne i noget der passer til online formen.

Jeg tror noget med planlægning, federig og lidt mere monolog baseret spil er vejen frem, men jeg ved det ikke. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at lave en minikampagne i Hellboy/B.P.R.D. universet.

Det kunne være noget Vampire eller Apocalypse World’ish?