Så blev det jul. Glædelig jul!

Og endnu en julekalender blev gennemført. Jeg har skrev en god del af den i november og blev først for alvor presset på at levere indlæg her de sidste par dage. Håber ikke kvaliteten faldt for meget her imod enden.

OG 1000 tak for at læse med. Hvilket afsnit synes du bedst om? Var der  noget som var åndssvagt eller dårligt? Var der noget som var særlig godt?

I dag skal vi snakke om Hexensnacht, der i the old world er natten hvor et år slutter og et nyt begynder .

I Tome of Salvation fortælles det, at:

“Almost everyone in the Empire looks to the night before the
New Year, known as Witching Night (or, in older times, called Hexensnacht), with particular dread. This night is sacred to Morr, whose priests are the only ones brave enough to leave the safety of their homes in order to conduct their rites in the graveyards. The line between the worlds of the living and the dead is particularly blurred on this night, and the spirits of those who have gone before sometimes come back. The vile Undead are seemingly energised by the wan, pale light of the moons on Witching Night, and shamble through the countryside, terrorising the living. Because the regions of death and sleep are so close, vivid dreams on this night give clues of a person’s fate for the coming year.”