Den her kom ikke med i min synopsis til Fastival 

Plan for hvordan jeg får skrevet scenariet, hvis min synopsis bliver godtaget, i punktform:

1. Spiltest af konceptet: Her skal jeg først lave et udkast til spilbræt og de første 5-6 bipersoner.
2. Spiltest af bipersoner og mekanik: Når alle bipersonerne er skrevet skal spillet endnu engang spiltestes.
3. Red team spiltest: Scenariet skal spiltestes af en anden GM end mig.

Den primære skriveperiode ligger mellem 2. og 3. spiltest. Jeg regner med at kunne få spiltestet konceptet inden for de næste to uger (altså inden jeg ved om synopsen er godkendt og scenariet skal skrives).

Hvis jeg siger:

I Narzula Citys mørke baggårde og gullige gyder går 30 sølvmønter fra hånd til hånd, fra biperson til biperson. Hårdkogte skæbner blusser op og brænder sig ind i byens fortælling. Narzula City Noir er et fantasy ensemble spil, hvor spillerne jammer sig frem til hovedpersonerne og deres historier.

vil du så gerne høre mere?

Jeg smækkede de første tanker omkring mit kommende fastavalscenarie op her i fredags. Det fik jeg noget dejlig feedback på. Især to virkelig vigtige spørgsmål, nemlig:

”Hvad vil du med scenariet?” Kristoffer Apollo.

”Og så vil vi gerne høre noget mere. Det er svært rent konkret at kommentere på når der ikke er mere.” Uffe Thorsen

Det er to gode spørgsmål, som begge drejer sig om indhold. Kristoffer og Uffe kunne også havde spurgt om hvad scenariet handler om? Eller hvorfor er det fedt/interessant/vigtigt at spille? Jeg vil forsøge at svare, men eftersom hele scenariet stadigvæk er lidt uklart for mig, så bliver mine forklaringer sikker t også derefter. Enhver feedback eller forslag er super kærkommen.

Jeg vil: historier fra Narzula City

Jeg ønsker at spillerne igennem deres spil udvikler en historie om et miljø der vokser og forgrener sig når bipersoner bliver til hovedpersoner. Jeg har længe gerne ville rollespille et lokalområdes historie igennem personlige fortællinger. I den struktur jeg har valgt for scenariet kommer der til at være et overskud af potentielle fortællinger, som ikke bliver fortalt, fordi de bipersoner som er hovedpersoner i disse fortællingen ikke bliver valgt som hovedpersoner.

De at de enkle historier som vi ender med at rollespille er fede er selvfølgelig det vigtigste, men de blandt andet vigtige, fordi vi har valgt dem i blandt reservoir af fede miljøskilninger. Jeg ved ikke om jeg er endt på et grundlæggende tema for disse fortællinger, men jeg arbejder med stikord såsom: grim fantasy, beskidte skæbner og folk der træffer de helt forkerte valg.

Mordmysteriet

Det hele starter med en mordgåde, som en alkoholødelagt byvagt vælger at opklare. Hvem der har begået og hvorfor dette mord er sket er ikke beskrevet i scenariet, men det er meningen at sagen bliver udfoldet undervejs i scenariet. Det skal spilgruppen have nogen værktøjer til – men dem har jeg ikke lavet endnu. Jeg vil dog planke så meget som muligt fra Mikkel Bækgaards Løgstør.

Byvagten bliver spillet af spillederen. Han bevæger sig rundt i de mere dodgy dele af Narzula City, hvor han snakker med eksperter, potentielle vidner, potentielle mistænkte og anden godfolk. Med andre ord bipersoner. Bipersonerne bliver spillet af spillerne.

Mennesker mødes og nye fortællinger opstår

Hvis byvagten møder en særlig interessant biperson kan en af spillerne vælge at vi skal udspille denne bipersonsfortælling. Her begynder spillederen at krydsklippe. En sådan npc er fx Doktor White-Heisenburger.

Doktor Gummegodt

Doktor White-Heisenburger er frivillig retsmediciner for byvagten og kan finde spor på den afdødes krop. Ellers har White-Heisenburger et stort netværk iblandt byens bedre borgerskab og småadel.

Udover at være elitens foretrukne tandlæge og frivillig retsmediciner for byvagten er White-Heisenburger nemlig også storleverandør af det fineste narkotikum til alle byens pengestærke rigmandssønner.  White-Heisenburgers egenproducerede gummegodt er så overlejen alle andre festprodukter at doktoren har svært ved at kunne møde byens behov.

Selvom White-Heisenburger bruger et dæknavn, nemlig ”Doktor Gummegodt”, er han ved få mere opmærksomhed end hvad godt er. Blandt andet er gangsterbossen Zanbar Bone eftersigende begyndte at interesser sig for denne ”Doktor Gummegodt”.

Udvikling

I scenariet vil jeg komme med forslag til hvordan en biperson som Doktor Gummegodts historie kan udvikle sig, hvis han bliver valgt som hovedperson. Anslaget er når doktoren introduceres i en scene med byvagten eller en scene med en anden allerede etableret hovedperson. Her kan spilleren, der vælger at spille Doktor Gummegodt, hinte hvad og hvilke falsetter hun ønsker der skal være centrale i doktorens historie. Præsentationen kan være at Zanbar Bones håndlagere (som spilles af andre spillere og spillederen) opsøger doktoren. Osv. Hvad jeg kommer til at skrive i scenarieteksten er netop kun forslag fordi scenariet let kan komme til at udvikle sig anderledes end hvad jeg forestiller mig, men alle hovedpersonerne skal igennem scener, som spillerne selv ville definere som anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptragning, klimaks og afrunding. Der skal selvfølgelig også et handout som beskriver hvad disse scener dækker over.

Er det konkret nok?

Imellem affaldsbunkerne af kneppeaffald og bandkriger med svinefedt i håret er der er sket et mord. Byens mest alkoholiserede byvagt har valgt at opklare mordet. Det skulle han nok ikke have gjort… for fem nye fortællinger udspringer fra denne efterforskning.

Ov manner, jeg vil gerne skrive det her scenarie, men jeg skal være længere i min proces inden jeg tør at sende en synopsis. Indtil har jeg:

Tak til Bækgaard, Anderson og Jackson*

Det er en klassisk Bækgaards sæt up med mit personlige drej. Spillederen spiller byvagten og spillerne spiller bipersoner. Bipersonerne introduceres igennem byvagtens efterforskning. Når en spiller finder en biperson, som hun synes er fed at spille, vælger hun den som sin hovedperson. Når en spiller har valgt en hovedperson begynder vi at udspille denne hovedpersons historie. I løbet af den nye hovedpersons historie møder vi nye bipersoner, som en anden spiller kan vælge at gøre til hovedperson (og endnu en historie begynder).

Seks historier på samme tid

Vi klipper løbende tilbage til efterforskningen og mellem hovedpersonernes historier. Hver biperson har en potentiel konflikt skrevet ind i sin figur, som kommer i spil når bipersonen bliver opgraderet til hovedperson.

”Hvordan holder vi styr på seks konflikter som skal udspille sig som gode rollespilshistorier?” tænker du sikkert.

”Vi bruger berettermodellen!” svarer jeg dumsmart.

Berettermodellen består af syv dramatiske punkter, som en god spændingshistorier igennem går, nemlig: Et anslag, en præsentation, en uddybning, et point of no return, en konfliktoptragning, et klimaks og en afrunding. Jeg har tænkt at lave en spilplade hvor hvert dramatisk punkt (fra modellen) er angivet med en mindre forklaring. Hver hovedperson er repræsenteret med en hjemmelavet figur, som spilleren skal bevæge hen ad spilpladen i løbet af sin historie.

GMens opgaver: GMen skal både spille den alkoholiserede byvagt og orkestrer de andres historier.

Spillernes opgaver: spillerne skal både digte mordgåden (ligesom vi gjorde det i Løgstør), spille deres egne bipersoner og få de andre spillere igennem en fantastisk fortælling (der er struktureret efter berettermodellen)

Giv mig venligst en masse kritik, tak.

*) for henholdsvis: A day in the life, Magnolia og Sværd & Trolddom