Dette bliver de sidste ord på blogen indtil Juleaften.
Ses.
Dette bliver de sidste ord på blogen indtil Juleaften.
Ses.
Da jeg var lille elskede jeg Hobbitten og Ringenes Herre. Min mor læste dem høj og jeg drømmede mig væk til en magisk verden med kampe mellem det gode og det onde. Universet gav mening: alle racerne havde deres plads i verden og konflikterne gav mening . Jeg mener at Tolkiens værker er fantastisk fantasylitteratur.

Litteraturhistorisk er værkerne ret nemme at analysere: En fiktiv og mytisk, men dog ordenet fortidsfortælling for den moderne læser i den kaostiske samtid under og lige efter 2. verdenskrig. Værker der forsøger at forklarer 30erne og 40ernes politiske ondskab mytologisk og ontologisk. Det er stadigvæk et værk der er godt at gå til, hvis verden kommer til at virke for tilfældig i sin ondskab. Eftersigende skulle Politikens afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden ofte læste Ringenes Herre og det er sikkert meget sundt for en mand der lever af at være rimelig i en urimelig verden.
Den tolkienske fantasylitteratur er desværre dårlig baggrund for rollespil og selvom vi alle sikkert har spillet masser af tolkiensk D&D var D&D ikke nødvendigvis særlig tolkiensk som udgangspunkt. Det var mere over i Sword and Sorcery fantasy genren (Herefter S&S). S&S er en mere amerikansk form for fantasylitteratur, den tager sit udgangspunkt i 10erne og 20ernes pulplitteratur/ Weird fiction. De tre “klassiske” eksempler på S&S er serier som Robert E. Howards Conan, Fritz Leibers Fafhrd and the Gray Mouser og ham jeg har glemt.

Kort fortalt kan sige at S&S er mere rodet end tolkiensk fantasy og S&S behandler ofte nogle voldelige og perverse temaer. Morten og Troels har skrevet et fint og dog meget akademisk essay om forskellen på de to form for fantasy i deres Legenden om… scenarier.
For mig er den helt centrale forskel mellem de to genre at i tolkiensk fantasy er verden i balance, men sat ud af denne balance og historien omhandler hvordan vi får verden til at vende tilbage sit harmoniske udgangspunkt. I S&S har verden aldrig været i balance og harmonisk, den er som udgangspunkt kaostisk og på den måde mindre ontologisk ordenet.
Der har altid været tolkienske elementer i D&D. Bare det at racerne (især spillerracerne) er forholdsvis ordenet er et tolkiensk udtryk, men det er især med Dragonlance at D&D bliver mere tolkiensk. Dragonlance handler om, så vidt jeg har forstået det, om at verden er blevet sat ud af balance og det nu er op til spillerne at skabe orden igen. S&S er mindre episk, men indeholder langt flere kæmpegorilla og kannibaler.

Og når alt kommer til alt er rollespil, som medie, bedre til kæmpegorilla og kannibaler. Desværre var mine første D&D oplevelser i en 10-spiller stor Dragonlance kampagne. Dengang synes jeg godt nok at Drager og Dæmoner var bedre og da jeg kort tid efter mødte Vampire vende jeg aldrig rigtig tilbage til D&D.
GæsteWTF? af Kristian.
I bedste Dungeons & Darwins stil, er jeg indforstået med, at nogle væsener udvikler sig på sære måder for at tilpasse sig huler og fangekældre. Men et væsen, der lige som et Rustmonster lever af metal, som ligner et sværd med små tentakelfødder?!? Er det for bedre at kunne snige sig ind på rigtige sværd?
Ikke mindst fordi de jo ikke er constructs eller magiske skabte væsner. Næh, de kan mødes i mating pairs og small family groups, med baby xavers’n’all.
Og så er Harpyer og Fire Lizards vilde med smagen af xaver. W.T.F.?
Det er snart december. Det betyder vel julekalender eller hvad?

Sidste år lavede jeg en post om dagen fra den 1. til og med den 24. i december. Det sparkede liv i min blog igen.
I denne måned har jeg postet flere posts om dagen, hvilket nok hænger sammen med at jeg har droppet Facebook og at jeg har fundet the online Monstrous Manual. Jeg ikke brug for at sparke gang i noget som helst faktisk tværtimod. Det er blevet tid til at der skal være lidt stilhed på bloggen. Mellem den 1. og den 24. december vil jeg ikke skrive nogen indlæg overhovedet. Jeg vil selvfølgelig stadigvæk skrive på jer andres blogs og i kommentarfelterne på denne. Faktisk er det bare selve indholdsfeltet i mine posters som jeg vil hold fri for tekst.
Vi har jo alle sammen brug for lidt stilhed gang imellem.

Det her stadigvæk et par dage til den 1., så jeg skriver sikkert endnu et par ting.