Forfatterarkiv: Johs Busted

[M&R] En kampagne dør

For et par år siden, under stærk indflydelse af A Song of Ice and Fire bogserien, startede jeg en rollespilskampagne op. A Song of River & Mountain kaldte jeg den. Det var meningen at det skulle være en episk, stor og meget lang kampagne. Det skete desværre ikke. I en høflig og venskabelig, og dog voldsom, mailkorrespondance døde den i går.

Nordvest_v

De første mange spilgange blev dokumentet her på blogen. Derudover spillede vi en håndfuld gange mere og endte oppe på 24-25 spilgange, hvilket er en velvoksen størrelse på en rollespilskampagne for mig og min spilgruppe.

Kampagnen døde, fordi en spiller går på barsel og et par af de andre spillene vælger at prioritere andre projekter såsom damer, andre rollespilskampagner og computerspil – efter hvad jeg har forstået. Jeg har fuld respekt for deres valg (selvom computerspil aldrig rigtig har sagt mig noget) for når man er voksen med fuldtidsarbejde, seriøse kærlighedsforhold og børn på vej, så er en spilgang hver 14. dag en god bid af ens fritid. Rollespil er på mange måder et langsomt tidskrævende medie og det skal være fedt.

Invasion

Udover ham, som skal have barn nummer to – han kommer tilbage efter barsel – så harmonerede vores spilspræferencer ikke helt perfekt i gruppen. Det er forskellige ting som vi synes var sjovt at spille. Spilspræferencer er som oftes ikke helt dead on og ham der først hoppede fra har jeg spillet fast sammen med siden vores store warhammerkampagne (2007-2011), så det er ikke hele forklaringen. Men vi spiller rollespil ret forskelligt og hvor det måske før var spændende at jeg, som spilleder, havde en anderledes tilgang, så var den måske ikke så ny og spændende efter syv år. Det sammen med at vi alle sammen bliver mere og mere presset af voksenlivet, så er det selvfølgelig mere end fair at prioritere andre ting.

Helt konkret stod spilleren af, fordi jeg ønskede at bevægede kampagnen henimod mere bipersonspil, hvor de forskellige spilpersoner afsøgte deres egne fortællinger (meget a la A Song of Ice and Fire). Han er mere til et mere klassisk party, der arbejder sammen, er samme sted og hvor man som spiller ikke skal spille en række forskellige bipersoner i de andres historier.

Desværre betyder det at tre ud af fem spillere forlader gruppen, og at en af dem er det tætteste vi kommer på en hovedperson i vores overordnede fortælling, at en ellers interessant kampagne dør. Den kan ikke klare så meget nyt blod.

Vi aftalt at runde kampagnen af. Evt. hvor jeg bare fortæller om mine store planer for fortællingerne. Evt. hvor vi spiller Microscope og fortæller en episk afslutning på fortællingen i fælledskab.

Derudover har jeg og de to som er tilbage i spilgruppen aftalt vi vil spille nogle scenarier/korte kampagner. Der er ikke lang tid til at jeg skal være far for tredje gang, så selvom jeg altid har lyst til at starte en ny kampagne op venter jeg på at der igen er overskud på work/life kontoen. Tænker det bliver først i det nye år.

[NCN] Spillerfeedback

Scenariet er blevet spillet på Fastaval. Jeg kørte det to gange og det gik fint. Som det sidste i processen har jeg fået feedback. Det var ikke så meget, men det var god feedback.

På nær ham der skrev: “Hvem er din målgruppe?” under hvad vil du sige til forfatteren?

Målgruppe? Ligner jeg en reklamemand? Du er min målgruppe og hvis du ikke er må du rollespille det.

Vi får et rollespil på Fastaval også gør vi det til vores eget. Vi gør det sammen. Hvis det kun var forfatteren eller det kun var spillederen eller det kun var spillederne der gjorde et rollespil, så ville jeg ikke være ligeså vild med mediet som jeg er. Vi er bedre sammen end en forfatter, end en spilleder og end en gruppe spillere.

Og der er ingen af os som er en målgruppe.

image

Det jeg blev allermest glad for var Olivers fine tegning på hans feedback.

 

Karakterløst rollespil

Definitioner provokere mig. Som den gode akademiker jeg (trods alt) er så får jeg lyst til at udfordre definitioner når jeg møder dem.

Det samme gælder når Morten skriver:

At spille rollespil er ikke at administrere regelsystemet, det er ikke at kæmpe kampe, og det er ikke at rollespille. At spille rollespil er det at interagere med fiktionen gennem karaktererne. Det er at erklære karakterernes handlinger og høre spilleders respons, som giver nyt materiale at spille rollespil over.

 

Jeg mener fx ikke at karakter er særlig vigtige i et rollespil som MicroScope og at man ikke skal hacke spillet særlig meget for helt at undgå karakter. Vi kan selvfølgelig diskutere om det så er rollespil, men eftersom vi bruger rollespil som hovedbetegnelse for mange former for fortællerspil, 1. personskrigsspil og mere klassisk rollespil, synes jeg det ikke er et særlig godt modargument.

Fokuset på karakterne er helt sikkert det der skabte overgang fra 70ernes krigsspil og de første rollespil, men måske er tiden inde til at lave det første karakterløste rollespil? Jeg tænker et socialt setting- og historieskabende fortællerspil.

Men måske findes det allerede?

Fastaval shortlist

Simon har lavet en shortliste af hvilke scenarier som han overvejer at spille på Fastaval 2014. Efterfølgende har tilmeldingen åbent og jeg har også kigget lidt på hvilke scenarier der er med i årets felt. Imodsætning til Simon er jeg gammel og er blevet mere og mere glad for interessante spilmekanikker, action, klassiske blokbuster og genrescenarier. Dem er der heldigvis en del af på Fastaval, så det skal nok blive godt.

Udover den nedenstående liste regner jeg med at køre mit eget scenarie (Narzula City Noir) en eller to gange alt efter hvor mange andre spilledere der er på scenariet. Jeg har sikkert glemt et eller to andre scenarier som jeg bør spille, find dem og vind min taknemlighed.

Listen er i tilfældig rækkefølge:

Wasp

Vi var hvepse 

Jeg er kæmpefan af historier om underdogs og pænt glad for krigsfilm. Kvindelige piloter  og bombefly er  et åndssvagt sejt tema. Ann skriver noget om nogen personlige flashbacks i foromtalen. Det kan godt gå hen og blive pænt kedeligt, men de kan vel byttes ud med maskingevær og ork-scener.

King Wen’s Town

Det er Kina. Det er action. Købt.

simon stalenhag

Historier fra Bona: Robotten

Det er så fint et univers, så scenariet skal med på min shortlist. Derudover skriver René virkelig gode scenarier.

Der er godt nok børn med i Bona (og gider man virkelig spille børn?), men igen kan det vel klares med orker og maskingevær.

Nazi Zombies of WWI

Faktisk er jeg ikke særlig vild med zombies, men det her lyder sgu så dumt at det bliver sjovt. Det skal spilles, hvis jeg har tid.

30 Sølvpenge

Der er så meget der tænder mig ved den her idé: Synd, roadmovie, korsridder og især kombinationen af disse tre elementer. Nå ja, også synes jeg at de der 30 sølvpenge er lidt interessante som religiøs trope.

Mattanza 

Anders’ scenarie om  siciliansk mandighed. Interessant mekanik og tema. Jeg tror det bliver åndssvagt godt og det er klart min første prioritet.

En Fandens Historie: I Krig Gør Djævelen Plads I Helvede

Når Pondy og Jorgo ikke har travlt med at være vinder af FriskFyrÅrhus henholdsvis 2001 og 2002, så skriver de vildt fede scenarier. Jeg  forventer mig meget af En Fandens Historie II (fik dog aldrig spillet 1’eren).

Forside

I Damptripodernes Skygge

Steampunk James Bond Action. Yay!

 

To scenarier der også bør nævnes:

Fredløs og Manden med barnevognen er to klassiske scenarier som helt sikkert vil give en rigtig god spiloplevelse. Fredløs har jeg spiltestet, men det er ikke derfor jeg ikke skal spille det. Grunden til jeg ikke skal spille nogen af de to scenarier er at jeg er ret utålmodig når jeg spiller rollespil og (jeg tror) det er scenarier der er bedst i langsomspil.