Den gamle cirkushest Johs lugter savsmuld og overvejer, at skrive en synopse til fastaval, men jeg vil gerne have et sanity check og høre om det holder 100.
Det er nok ikke rigtig en synopsis, men mit lidt rodede forsøgt på at beskrive min idé – skriv gerne om hvad du synes eller forslag til forbedringer til idéen.
Klippet haser
Er et novelle kammerspil sat på Svitjord, en mindre kongsgård et sted i dansk jernalder.
Fri efter Ebbe Kløvedal Reich og Adam Oehlenschlägers fortolkning af savnet om Vaulund. En næsten mytologisk magisk smede, dennes fangenskab, totur, flugt og hævn.
Stikord: Rock n roll jernalder, non-fantasy fantasy og at gøre folkeeventyr farlige igen.
Personae dramatis
- Mestersmeden Vaulund – NPC
- Kong Nidudur
- Tjenestedreng Tuk
- Kongedatter Bødvild
- De to kongesønner Otvin og Nidung
- Krigerkongen Thye (gæst)
Otvin og Thye bliver spillet af samme spiller. Nidung er bliver spillet af en spiller, hvis spilperson ikke er med i scenen.
Dramatisk optakt
I sin hule har mestersmeden Vaulund smedet den smukkere guldring som verden endnu har set. Tilfældigvis ligger Vaulunds hule på Kong Nidudurs jorde og naturligt nok mener kongen derfor, at ringen retmæssigt tilfalder ham.
Kong Nidudur beslaglægger ringen og giver den til sin datter Bødvild. Da Vaulund brokker sig og gør modstand, bliver mestersmeden taget til fange og placeret på den lille ø Sævarholm i fjorden, kongsgården Svitjord ligger ned til.
Efter en flugt får Kong Nidudur Vaulund haser klippet, så Vaulund kun kan bevæge sig rundt på knæene og ikke magter at flygte fra Sævarholm igen.
Efter disse indledende fornedrelser begynder spillet.
Fortællingens ramme
I løbet af spillet smeder Vaulund en sår-kniv, to drikkebægre og en fugleham.
Når fuglehammen bliver lavet flyver Nidudur væk.
Hver genstand som Nidudur smeder kræver et offer:
- Sår-kniven kræver et blodoffer
- De to drikkebægre er formet af Otvin og Nidungs kranier og belagt med guld, når Otvin og Nidung dør
- Fuglehammen kræver et forræderi imod Kong Nidudur.
Genstandene og offerne bag danner rammen for scenariets struktur, sådan at første ark slutter med et blodoffer. Næste akt slutter med Otvin og Nidungs død. Scenariets afrunding påbegyndes efter et forræderi imod kong Nidudur.
Dramaet
Hver spilperson har en tilbøjelighed og en skæbne. De er mekanisk forankret i spillets mekanik, man slår enten sin “skæbne” eller “tilbøjelighed” når man forsøger at handle.
Samtidig med, at spilleren skal udspille skæbne og tilbøjelighed spiller vi hele tiden hen imod en aktafslutning og alle ved hvad akten ender med, hhv. et blodoffer, at kongesønnerne dør og et forræderi. Mekanikerne til det skal der videreudvikles på, men grundkonstruktionen er på plads – jeg hugger den fra Lady Blackbird.
Vanvittig og urealitisk ambition?
Det er mit mål at lave en tung mytologisk og sovset fortælling med så minimalistisk formidling som muligt. Også i denne henseende er jeg inspireret af Lady Blackbird.