Jeg har forsøgt at køre vores Carroburg Bürger kampagne som en række korte scenarier, der blev afsluttet samme aften de kom i spil (med et par enkle dobbeltafsnit iblandt). Spilstillen minder om de såkaldte monster of the week-tv-serier, såsom Buffy The Vampire Slayer. Det har været fedt og interessant. Udover det er ret forberedelsestungt, så har det også vist sig at scenarierækkestrukturen ikke passer til vores gruppes spilstil. Vi spiller ikke så længe af gangen og samtidig er vi glade for warhammer-dumsmart karakterspil. Selvom sætninger som ”Det gode ved dværgemad er at alt andet mad smager anderledes flere dage efter” er bomben, så tager karakterspil tid og det gør naturligvis at der ikke så meget tid til plotspil.
Så nu stiller vi om og jeg kører kampagnen mere klassisk med et fortløbende kampagneplot, hvor der selvfølgelig skal være plads til mindre scenarier, kapitler og dværgemad, men hvor et kapitel/scenarie ikke nødvendigvis er lig med en spilgang. Fordi jeg ikke har en planlagtwarhammerkampagne i bagkataloget har jeg været ude og tjekke de udgivet 2ed. warhammerkampagner ud. Her er mit blik faldet på Terror in Talabheim, som efter første hurtige gennemlæsning er en lille pejle.
Fra Terror in Talabheim til Carroburg Katastrofen
Handlingen er flyttet til Carroburg og vores helte er indfødte borgere fremfor tilrejsende eventyrer. Selvom Talabheim er en overraskende interessant by, så synes jeg det umiddelbart gør kampagneplottet mere relevant for spilpersonerne. Det første kapitel i bogen handler om nogen flygtninge, som skal hjælpes videre ud til nogen landsbyer, men efter som vores kampagne er sat længere tid efter Kaoskrigen, så spiller flygtninge ikke en særlig stor rolle. Derfor er det ”første” kapitel i vores fortolkning en ret fri fortolkning, hvor jeg binder vores foregående spilgange sammen med kampagnen og vi havde kun de helt store linjer i Terror in Talabheim i spil.
Vi fik startet på dette kapitel i mandags og jeg regner med at det tager 2-3 spilgange at udspille. Indtil videre er hovedpersonerne blevet sendt ud på en rejse (som de skal iflg. kampagnen), men altså i en anden mission end den i bogen. Vi har fået introduceret en række handlingselementer og bipersoner fra kampagnen, men også formået at geninducere nogen af vores gamle handlingselementer og bipersoner.
I de næste kapitler bliver Terror in Talabheim nok heller ikke spillet direkte, uden fortolkning, fra bladet, men jeg regner med at vi kommer igennem kampagnens scener og får udspillet dets plot. Det bliver skelettet for vores kampagne, hvor vi sikkert kommer til at flyde alt muligt ekstra historie “kød” på. Jeg har aldrig kørt en præskreven kampagne før og jeg har store forventninger. Mit håb er at nu hvor jeg ikke behøver koncentrerer mig om de store linjer (og får præskrevne npc-stats), så kan jeg bedre koncentrerer mig om at faciliteter spilpersonernes personudvikling og mindre projekter.
Gaststar: Gæstespillerkonceptet
Indtil nu har jeg arbejdet med et gæstespillerkoncept, hvor forskellige af vores venner har kigget forbi og spillet med en enkel spilgang. Det har været hyggeligt og givet en god dynamik i gruppen. Vi dropper dog alligevel gæstespillerkonceptet. Det er ikke fordi det ikke har virket, men fordi det kræver lidt for meget forberedelse og fordi det passer bedre til den scenarierække-kampagne vi startede ud med at spille.
Jeg kan godt forstå, at I stiller om. Jeg har flere gange prøvet noget lignende (*), men det var totalt umuligt for spillerne (og mig selv) at afslutte spil-kapitler på 1-2 spilgange. Det var nemlig også vigtigt for os, at have tid til at sætte nye ting i spil, give tid til scener der mest underbyggede stemningen og andet.
(*) Jeg husker lige nu bedst dengang vi spillede A Song of Ice and Fire, og havde en plan om, at spille et par gange, så hoppe nogle år frem, så spille lidt, hoppe år frem etc.
Det gik totalt i kage, da spilpersonerne skulle til turnering. Det brugte vi 4-5 spilgange på. Og et lille scenarie, som jeg tænkte to en aften eller to, trak sig også et par måneders spil.