Denne blogpost handler om opera og fantasy. Indlægget handler desværre ikke om hende her nedenfor, hun hedder Brünnhilde og er pænt sej. Mest af alt vil jeg bare have dig til at høre Wagners Ringen ifølge Kristian Leth 

Før jeg hørt den, kendte jeg intet til opera andet et ynkeligt forsøg på at høre Tryllefløjten i en biltur til Polen for længe siden. Siden jeg var 13 år har jeg været glad for Tolkiens Ringenes Herre og jeg synes stadigvæk det er et mesterværk.

Men den fantasy som Leth præsentere i sin podcast om Wagners fire operaer om Nibelungens Ring passer meget mere ind i det grundnarrativ som jeg gerne vil arbejde med i rollespil. Der er mange guder i spil og det er opstemt, men fuck det er fedt. Ifølge Leth skulle Tolkien have sagt at der er en ring i både hans og Wagners ringfortællinger og der stoppede sammenligningen. Det gør den så ikke. Alle de bedste elementer i Tolkien er planket fra Wagner: ødelagte sværd der smedes på ny, ødelagte væsner der elsker ringen mere end noget andet og ligbål. Der er selvfølgelig også forskelle fx bryder Tolkien jo ringen, dens magt og fortælling. Leth har lavet en virkelig god podcast og få kampagner har ikke plads til en Wotan!