Tag-arkiv: Podcast

Jeg brude lave en podcast

For tiden genhører jeg podcasten ”Den nye stil” om dansk hiphops historie. Den er tæske fed – især første sæson, hvor man hører om 80’erne med aktører som Rockers By Choice (Chef 1 og Dee Pee) og MC Einar (Peyk). Samtidig savner jeg rollespilsmiljøet omkring Fastaval. Det er ikke fordi jeg kommer så meget ud når der ikke er pandaminer, men fordi der ikke var Fastaval sidste år og heller ikke er en fysisk Fastaval i år, så virker den længere væk end normalt.

Derfor (og måske også lidt fordi det er Lars Andreasens fødselsdag) kom jeg til at tænke at det kunne være fedt med en podcast-serie om Fastavals rollespilsscenariehistorie. Der kunne være afsnit om individuelle forfatterskaber (Lars A., Alex og Mikkel Bækgaard osv.), om da far var del af de unge punks (Fastaval-TV, Dirt Busters, Natural Born Holmers, Absurth osv.), dem der forlod miljøet (og dem der forlod og kom tilbage), da der langt om længe kom en bedre kønsfordeling – både på connen og i b.la. scenarieforfatterne, de vanvittige lange natlige spilgange (og at scenarierne kun kørte i en blok), da novellescenariet opstod, Orkon osv.

En rejse op igennem Fastavals historie. Jeg har været med en del af vejen, men de første mange år (indtil 2002 var jeg kun på Fastaval i 96 og 98) har jeg kun hørt om og kunne jeg godt tænke mig at få (gen)fortalt. Ligesom jeg kan forestille mig at folk, der er yngre end mig ville synes det var sjovt at høre, hvis det altså blev lavet godt. Og her ligger hunden begraves. Jeg er ikke journalist og har ingen begreb om hvordan man strukturere en god podcast som ”Den nye stil” eller rammesætter og får fortalt de bedste historier. Derudover er der det lydtekniske, som jeg ikke engang tør tænke over hvordan man skulle håndtere.

Så Fastavals historie-podcasten bliver i idéen-skuffen.

Bidt af Vampire… podcast

Jeg har fundet endnu en nørdepodcast og jeg er vild med den.

Det er to amerikanske vampirenørder som er i gang med at læse alle Vampire the Masquerade-bøgerne og gennemgår dem i deres podcast ”25 years of Vampire the Masquerade”.

De er pt. nået Clanbook: Assamite (fra 1995), hvilket er deres 37. afsnit. Et afsnit er omkring fem kvarter. Jeg har kun hørt de første 7 afsnit og vi er kommet til 1992 og 2. udgave af Vampire.

Det er Vampire – på godt og ondt

Vampire er et spil jeg både elsker og hader. Jeg er hands down vild med stemningen og settingen i Vampire. Spillet er en 90’er-zeitgeist bastard og en del af min glorværdige ungdom, da verden var mere fuld af lækkerangst end frygt og terror.

Get your 90es on med denne playlist:

Det er dejligt at høre udgivelseshistorien af Vampire. De to værter, Nate and Bob, kender spillet rigtig godt og holder tydeligvis meget af det. Selvom de er fans er de ikke helt ukritiske overfor spillet. Deres egne præferencer skinner igennem i deres gennemgange og anmeldelser af bøgerne.

Samtidig er de ret fair. De er fx ikke begejstret for scenariebogen Alien Hunger og her ligger de helt i linje med hvad der er den generelle fanopfattelse, nemlig at det er et rædsomt produkt. Til gengæld går de meget i dybden og fortæller meget begejstret om med de elementer som de finder interessant og sejt (især setting- og npc-beskrivelser).

Det holder hele vejen. De to værter er meget amerikanske og utrolig meget vampirenørder, som man forestiller sig dem flest. Nogen gange bliver det måske lidt for meget af det gode især i afsnittet om The Storytellers Handbook, hvor de to værter er lidt mere på løs linje og vælger at kaste en række enten selvindlysende råd eller virkelig dårlige GM-forslag af sig. Igen er de to værter ret typiske for fanbasen, hvilket vel også har sin charme, især fordi de heldigvis ikke forsætter denne stil i afsnit 7 (som er det jeg er kommet til).

Lore og kanon

Selvom Nate og Bob er lidt en parodi på forestillingen om to vampirenørder, så er emnet og podcastens omfang awesome! Personlig er jeg vild med Vampire-universeret og ved en del om det, men der er en masse som jeg ikke har læst eller ved. Allerede her 7 afsnit inde ved jeg utrolig meget mere om World of Darkness’ kanoniske bipersoner, begivenheder og settings, hvilket jeg synes er megasejt.

Derudover er der hele udgivelseshistorien og hvordan spillet bliver skrevet frem igennem de forskellige bøger. Det er sjovt at høre hvordan koncepter såsom Sabbat, varulve og Assamites langsomt bliver introduceret ind i spillets fiktionsverden. Metaplottet endnu ikke kommet i spil i 1. udgave af spillet, hvilket er ret fedt. Sådanne pointer og fremstille dem på en god måde gør værterne rigtig godt.

Og jeg glæder mig til at få alle de baggrundshistorier, som jeg aldrig gad læse i by- og klanbøgerne. Hvis du bare lidt har det som mig og er forholdsvis tålmodig med nørder (der vil dig det bedste, men som er… ja… nørder), så tjek ”25 years of Vampire the Masquerade” ud på deres hjemmeside eller find den på itunes.

Anmeldelse af Kældre og Drager (podcast)

Jeg hører en masse mere eller mindre nørdede podcast, fx., men ikke kun [namedrop on] This American Life, Third Ear, Noget om drager, Revisionist History, Papstinenser og Revolutions [namedrop off]. Den nyeste er noget helt særligt og hedder:

Kældre og Drager

I denne podcast lytter vi til fire venner der spiller fjollet D&D. Det er afslappet fantasy rollespil som vi nok alle har været omkring. Hvert afsnit er på omkring 45 minutter og der går derfor flere afsnit per spilgang de rent faktisk spiller. Der er på nuværende tidspunkt kommet to sæsoner på 10-11 afsnit hver. Jeg mangler stadigvæk at høre det sidste afsnit der er udkommet – og som måske er det sidste i anden sæson.

Der er et fint plot i kampagnen og GM’en har nogle virkelig gode bipersoner og settings, men hverken plots eller setting er det centrale i spillet. 2 ud af 3 spillere er helt grønne, men de har fra dag 1 fanget at det er sjovere at sætte forhindringer i vejen for sig selv end at gå i total løsningsmodus. Rock n roll style!

Derfor kan der let gå et helt afsnit med konfrontationen med en (dæmon)stalddreng og dennes hund. Der går meget tid med ordspil og fald på halen-jokes. Det er sjovt og godt rollespil.

En af de fede ting ved podcasten er at kønssammensætningen imellem spillere er 2 mænd og 2 kvinder, hvor GM’en er en af de 2 mænd. Det betyder at spilgruppen består af 2 kvinder og en mand, hvilket jeg bilder mig ind betyder noget for humoren og samspillet. Jeg har ikke bemærket noget sexisme-nederenhed, som jeg ellers selv var del af, dengang jeg begyndte at spille rollespil. Her taler det også til Kældre og Dragers fordel at de er væsentlig ældre og derfor mere moderne end jeg var, da jeg i start90erne spillede AD&D (Dragonlance) i rollespilsklubben TRoA i Aalborg N.

Det er en podcast med cool værdierne og det er rart, i et nørdmiljø der nogen gange kan have ondt i værdierne. Og selvom det til tider alligevel bliver lidt for plat til uhumoreske mig, så er det mest af alt hyggeligt og en lækker podcast.

To sæsoner

Især første sæson er bomben. De første par afsnit er de lidt for glade for baggrundslyde – især nogen græshopper, hvis høje mekaniske lyde gør ondt på mine gamle punkrockødelagte øre, men det går ligesom over (eller jeg vende mig til det) og lydkvaliteten er generelt utrolig god – især holdt op imod andre podcast der hedder noget med drager. Første sæson handler rigtig meget om, hvordan spillerne (og til dels spilpersonerne) finder hinanden og får deres samspil op og køre. Især denne sæson var jeg vild med, fordi det både var charmere og interessant.

I anden sæson forsøger gruppen sig med lytterinddragelse og liveudsendelser, som jeg personligt finder irriterede. Helt konkret skal lyttere, der lytter med live, kommenterer på spillet i en Facebook-chat, som spillerne (og spilpersonerne) agerer på. Lyttere kommer desværre kun med dårlige og platte forslag, som heldigvis ignoreres for det meste. Samtidigt er det ligesom at disse forslag gejler gruppens mest aktive spiller op, så hans spil bliver mere og mere gakket og fjollet på den ufede måde.

Når en spiller fylder mere end de andre

Spillet har hele tiden været gakket og den mandlige spillers spil har hele vejen igennem fyldt en masse. Og det er sjovt, han er sjov, men der er ligesom sket et skift i anden sæson, hvor figuren Dværgen Hvilifred (for ofte) tager scenelys fra de to andre karakter i fortællingen. Det er lidt synd, da de andre figurer også er sjove og interessante. Det fylder dog ikke mere end at podcasten stadigvæk er bomben, charmere og interessant. Det er bare ligesom der måske er gået lidt hverdag i den og dværgespilleren forsøger lidt for hårdt at peppe tingene lidt op igen ved at jagte latteren lidt for hårdt.

Jeg glæder mig sygt meget til tredje sæson, men håber lidt at spilleren bag Hvilifred gasser lidt ned og giver de andre lidt mere plads. Ikke fordi Hvilifred (både figur og spiller) ikke er awesome, men det er de andre bare også.

Jeg vil meget gerne anbefale Kældre og drager, hvis man synes det er sjovt at lytte til gi’ den gas-fantasy. De har selvfølgelig en Facebook-gruppe. Ellers findes den på itunes og hvad hedder det alt sammen.

Tolkien har intet på Wagner

Denne blogpost handler om opera og fantasy. Indlægget handler desværre ikke om hende her nedenfor, hun hedder Brünnhilde og er pænt sej. Mest af alt vil jeg bare have dig til at høre Wagners Ringen ifølge Kristian Leth 

rackham_valkyrie

 

Før jeg hørt den, kendte jeg intet til opera andet et ynkeligt forsøg på at høre Tryllefløjten i en biltur til Polen for længe siden. Siden jeg var 13 år har jeg været glad for Tolkiens Ringenes Herre og jeg synes stadigvæk det er et mesterværk.

Men den fantasy som Leth præsentere i sin podcast om Wagners fire operaer om Nibelungens Ring passer meget mere ind i det grundnarrativ som jeg gerne vil arbejde med i rollespil. Der er mange guder i spil og det er opstemt, men fuck det er fedt. Ifølge Leth skulle Tolkien have sagt at der er en ring i både hans og Wagners ringfortællinger og der stoppede sammenligningen. Det gør den så ikke. Alle de bedste elementer i Tolkien er planket fra Wagner: ødelagte sværd der smedes på ny, ødelagte væsner der elsker ringen mere end noget andet og ligbål. Der er selvfølgelig også forskelle fx bryder Tolkien jo ringen, dens magt og fortælling. Leth har lavet en virkelig god podcast og få kampagner har ikke plads til en Wotan!

Enemy Within podcast

Nogle amerikaner spiller verdens bedste kampagne. De optager deres spil i en podcast, som du kan finde her.

Det her er åndssvagt nørdet og utrolig stenet, men også ret hyggeligt.


Character generation-afsnittet var lidt for langt. Lige nu smålytter jeg til første afsnit, imens jeg arbejder (og skriver dette) og er lidt ved at gå død i det. Samtidigt med at det virkelig hyggeligt.

Man bør næsten give den en chance, ikke?